Ængstelse er normalt. Det er frygt også i mange situationer. Begge dele er, som stress, med til at holde os parat til at kæmpe eller flygte, hvis nogen fx skulle overfalde os, og til at forsøge at opretholde livet, hvis vi bliver truet, alvorligt såret eller syge. En soldat uden frygt ville fx være en dårlig soldat, der ikke ville passe ordentligt på sig selv. Mod er kontrolleret frygt.
Angst er derimod en følelse, der ikke står i rimeligt forhold til det, der har fremkaldt den. Det kan fx være angst for en mus eller for at blive kørt over, mens man går på fortovet. Angsten kan være ubestemt, eller den kan udløses i særlige situationer, fx i lukkede rum som en elevator. Det kaldes klaustrofobisk angst. Vi har alle et vist beredskab til at blive angst, og det er de færreste, der ikke er angst for et eller andet.
Angstsymptomer
Angst ledsages ofte af nervøse symptomer, fordi angsten bliver formidlet til resten af kroppen gennem nervesystemet, både det bevidste og det ubevidste. Der kan komme rysten, sved, hjertebanken, diaré (fx før rejse eller eksamen), søvnløshed eller klump i halsen. Mange muskelknuder eller myoser skyldes kronisk angst, der også kan påvirke vores organer og udløse sygdom. Der kan fx komme ondt i ryggen eller irritabel tyktarm. Man kalder sådanne lidelser for psyko-somatiske, formidlet fra psyken til kroppen.
Angsten kan være en del af en nervøs lidelse, men kan også være en helt normal ting, fx ved dødsfald eller svære ulykkesfølger, hvor man bliver mindet om sin egen dødelighed.
Der findes en speciel, ofte arveligt betinget lidelse, hvor der kan komme svære, pludselige angstanfald, også kaldet panikanfald eller panikforstyrrelse. De skyldes en pludselig udladning af stresshormoner i kroppen, der sætter hele kroppen og sindet op i højeste gear med voldsomme symptomer og ofte dødsangst. Indimellem kan der være perioder uden angst. Her kan behandling med medicin mod depression ofte hjælpe.
En anden type angstanfald viser sig ved, at den ramte pludselig får fornemmelsen af ikke at kunne få luft og derfor trækker vejret for meget og for hurtigt. Det kaldes hyperventilationanfald. De giver en ændring af surhedsgraden og dermed det aktive kalkindhold i blodet, hvorved der kommer en øget irritabilitet i nervesystemet med prikken og stikken i læber, hænder og fødder samt tiltagende stivhed i hænder og krop, ledsaget af voldsom angst. Det kan ende med et regulært krampeanfald. Behandlingen en enkel. Den ramte skal blot trække vejret i en plastikpose, der bliver holdt for næse og mund, så han eller hun genindånder sin kultveilte i udåndingsluften. Så bliver surhedsgraden i blodet, og dermed kalkbalancen, igen normal, og vedkommende slapper af.
Man kan også se angst i forbindelse med for lavt blodsukker, typisk nogle timer efter et sukkerholdigt måltid. Det er nok blevet noget overdrevet, men der er ingen tvivl om, at der findes en del mennesker, der har fået betegnelsen psykiatrisk patient, hvor det blot drejer sig om for lavt blodsukker. Tendensen til lavt blodsukker kan oftest fjerne ved at spise en grov og grøn kost med kun lidt sukker og raffinerede ting som fx brød af fint hvidt mel, og ved at spise mellemmåltider. Det svarer til kosten ved sukkersyge. Man kan også læse om for lavt blodsukker i sundhedsbladet Naturli’, der fås hos Matas og i helsekostforretninger, eller Oscar Christensens bog ”Aldrig mere træt”. Forlaget Sund & Rask 1995 (Postboks 28, 8643 Ans By).
Visse sygdomme, fx for højt stofskifte og hjertekrampe ledsages også ofte af angst. Det er derfor vigtigt at blive ordentligt undersøgt hos sin læge, hvis man pludselig får tendens til at blive angst.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at en dårlig eller utilstrækkelig kost kan udløse psykiske symptomer. Der kan fx være tale om en fødemiddelallergi eller intolerans, der udløser psykiske symptomer ved indtagelse af bestemte fødemidler eller tilsætningsstoffer. En kostdagbog kan være en god hjælp. Man skriver i dagbogen, når man har haft angstanfald, og samtidig, hvad man har spist i døgnene inden.
Misbrugsmidler som fx ecstasy kan hos nogen udløse en voldsom angst. Et for stort forbrug af kaffe, thé og andre koffeinholdige ting kan udløse angst. Det samme gælder
ved brug af nikotin, fx cigaretter.
Kronisk angst
Der findes mange forskellige kroniske angsttilstande, der belaster både den ramte og familien. Der kan være tvangsforestillinger som fx, at der ikke er nogen, der bryder sig om en, og den angste forsøger ofte at styre sine omgivelser, både bevidst og ubevidst, så alt kommer til at dreje sig om vedkommende, der på denne måde får en gevinst ud af sin måde at være på. Dette kaldes sekundærgevinst. Denne opførsel kan også ses som et forsvar mod utålelige konflikter, der tit har rod i vedkommendes barndom, fx en skyldfølelse over, at forældrene er blevet skilt. Denne skyldfølelse kan være så udtalt, at den ramte aldrig tillader sig selv at glæde sig over et eller andet, men reagerer med sygdom, fx migræne, når der sker noget dejligt og berigende.
Der findes forskellige former for tvangslidelser og fobier, hvor de ramte fx har rengøringsvanvid, organsymptomer uden legemlig baggrund, fx hjertesymptomer, eller fobier som fx klaustrofobi eller agorafobi, hvor den ramte har angst for at gå hen over åbne pladser. H.C. Andersen led fx af pladsangst. Den angste vil forsøge at undgå det, vedkommende er angst for, og sker det alligevel, kommer der både legemlige og psykiske symptomer, der kan være svære at udholde. Det kan lede til brug af alkohol eller beroligende medicin, hvilket kan føre til misbrug, endnu større problemer og mere angst.
Behandling af angst
Det er vigtigt at forsøge at finde frem til årsagen til angsten. Det kan være svært, for ofte har den angste gemt årsagen for sig selv. Her kan fx psykoterapi, evt med medicinsk hypnose, være en mulighed for at åbne op og få bearbejdet det, der kommer frem.
Det er vigtigt at arbejde på at øge den angstes psykiske bærekraft, så hverdagen kan klares uden angst. Andre nøgleord er selvtillid og selvværd, at få vedkommende til at føle, at han/hun har værdi, og at andre har brug for hans/hendes hjælp. Det skal helst ske fra den allertidligste barndom ved, at man roser børnene for det, de gør for andre. Kærlighed, tryghed samt opgaver, som barnet kan klare, er med til give psykisk bærekraft og forebygge angst. Samtale er vigtig, hos læge eller psykolog samt evt. i selvhjælpsgrupper. Familien og andre nærtstående må inddrages i arbejdet med at overbevise den angste om, at han eller hun er noget værd, og at de andre har brug for ham eller hende.
Angsten fører ind i en ond cirkel, hvor symptomerne bliver værre og værre. Denne onde cirkel må brydes, og det sker bedst ved hjælp af kognitiv adfærdsterapi, hvor den angste lærer at ændre sine tanker om de angstfremmende ting og lærer at bekæmpe sin tendens til at undvige de angstfremmende situationer. Afspændingsbehandling letter denne proces meget.
Ved kraftig opblussen af angst kan medicin være nødvendig, men ellers er medicin ofte en erstatning for en ordentlig psykoterapeutisk behandling og med til at fastholde den angste i sin psykisk dårlige situation. Megen angstdæmpende medicin gør folk ligeglade og menneskeligt afstumpede. Den kan også medføre kraftig tilvænning, både fysisk og psykisk, og der skal ofte mere og mere til, indtil vedkommende sidder fast i et misbrug. Medicinen fastholder altså ofte mennesker i deres utilfredsstillende livsforhold. Nerve- og angstdæmpende medicin, især kombineret med alkohol, kan give uhyggelige reaktioner og være farligt sammen med arbejde og fx bilkørsel.
Skal man endelig have medicin, er det bedst at forsøge først med naturmedicin, fx prikbladet perikum (hyperikum) og Baldrian (valeriane). Et andet godt middel er Kava-Kava, der har været brugt i tusinder af år i bla. Polynesien, men for øjeblikket er væk fra markedet på grund af mistanke mulig leverskadelig virkning. Det er dog yderst tvivlsomt, om Kava-Kava er skadeligt. Kamillethé er meget beroligende, så det er bedst af drikke denne i steder for kaffe, cola eller thé.
I en undersøgelse af en række patienter, der skulle have undersøgt deres kranspulsårer i hjertet gennem et kateter, der blev indført gennem lysken, gav man de halve en kop stærk kamillethé. De faldt næsten alle i søvn under undersøgelsen, og blev de vækket, faldt de i søvn igen.
Hvad kan man selv gøre?
Fysisk træning er meget fint mod angst. Styrkes kroppen ved kraftig og regelmæssig motion, øges både den legemlige og den psykiske selvtillid, og angsten fordrives. Der sker også ændringer i hjernens signalstofferm der kan modvirke både angst og depression. Motion er et af de bedste naturlige midler mod angst. Helst ude i lyset, hvis man kan klare at færdes ude. Man kan tage en stok med og også gerne en ledsager, så har man nogen at snakke og opleve sammen med.
Sind-krop teknikker som meditation, yoga, autogen træning, Tai Chi, Qi Gong, Alexanderteknik eller bøn kan også være en meget fin hjælp. Det er vigtigt med opbakning og forståelse, ikke blot fra familien, men også fra venner og bekendte samt andre i det nære samfund.
Sukkerstoffer er beroligende og afslappende. Et gammelt kinesisk ordsprog siger, at ved stress skal du søde din te. Det er derfor godt at tilsætte honning til fx kamillete og sørge for med mellemrum dagen igennem at spise noget sødt, ikke for meget og helst uden fedt i, da man ellers kan få vægtproblemer. Deet eneste, der ikke er så godt, er risikoen for at tage på og risikoen for at få for lavt blodsukker et par timer efter indtagelse af det søde og dermed angstanfald.
For længere virkning er det godt at spise mere sammensatte kulhydrater (stivelsesstoffer) som fx pasta, brød og kartofler. Men prøv at undgå at spise proteiner (æggehvidestoffer) samtidig med kulhydrater i de fleste af måltiderne, da det nedsætter den angstdæmpende og beroligende virkning. Kombinér hellere kødet med grønsager. Løg er mildt beroligende, hvilket allerede de gamle ægyptere vidste.
Musik er også beroligende, især klassisk eller meget melodiøs musik, og man kan også benytte sig af aromaterapi. Duften fra lavendelolie er fx meget beroligende. Man kan købe en oliefordamper, hvor man kan stille et fyrfadslys under oliebeholderen. Man kan også bruge åndedrættet til at berolige sig med. Man skal blot koncentrere sig om at ånde dybt ind og ud i et meget langsomt tempo. Tæl eventuelt åndedragene. Ånder man hurtigt og overfladisk, kan man risikere at blive mere angst. Et godt råd, hvis man pludselig bliver urolig og bange, er at trække vejret langsomt og dybt ud og ind tre gange samtidig med, at man smiler. Det slapper både krop og sind af på en meget effektiv og hurtig måde.
En ting, man skal undgå, når man mærker angsten komme, er at koncentrere sig om den. Man skal forsøge at få sin opmærksomhed væk fra den ved at koncentrere sig om noget andet, fx sin dagbog, aftalebog, en huskeseddel, en kryds og tværs, tegning eller maling. Eller man kan tage telefonen og snakke med en af sine børn eller venner, gå ud og opleve noget i stedet for at sidde alene hjemme med sin angst.
Nogle mennesker får panikangst, hvor de ofte er bange for at dø. Her hjælper ofte kun behandling med antidepressiv medicin, og her vil jeg anbefale, at man først anvender hyperikum, fx Velzina eller Calmigen.
I panikangsten er der ofte elementer af dødsangst, og for at få dødsangsten væk kan jeg anbefale, at man læser bogen ”Lys bag døden” af sognepræsten Kirsten Mørch-Nielsen.
Hun havde som 26-årig et tilfælde, hvor hun var død mellem 9 og 11 minutter, men bagefter kunne hun fortælle nøjagtigt om, hvad hun havde oplevet, mens hun var død.
Døden er ikke en afslutning, men en overgang til livet efter livet. Forsvinder dødsangsten, forsvinder livsangsten også, hvilket er meget vigtigt. Vi er her på jorden for at lære noget, og vi skal lære færdig, inden vi smutter over på den anden side af dødens port. Og med en tro på et liv efter dette får vi kræfter til at leve vores liv færdig, på trods af angst, tab, sorg, kriser og andre belastninger, som vi alle vil møde i livet.