Ringorm er ikke orm, men en svampelidelse. Det er, bortset fra fodsvamp, noget nær den eneste svampelidelse, hvor man kan blive smittet fra andre mennesker eller fra dyr. Man kan fx få ringorm fra kalve og katte med sygdommen. Børn kan også blive smittet fra marsvin og hamstere.
Man kan behandle lokalt eller med tabletter. Det sidste når svampeangrebet er meget udtalt, eller når hår og negle er angrebet. Der findes en række lægemidler til lokal behandling, hvoraf mange kan købes i håndkøb. Tabletter skal altid haves på recept, da der kan være kedelige bivirkninger, blandt andet fra leveren.
Foruden lægemidler kan man udvortes fx bruge Tea Tree Oil eller Sandeltræsolie, der begge er svampedræbende.
Hvidløg er også meget effektivt mod svamp i huden. Man kan fx mose hvidløgene i en blender og duppe det på det svamperamte område tre gange om dagen. Stedet skal i øvrigt holdes tørt.
Gurkemejeolie, der skal fortyndes med to dele vand, er også effektivt mod de fleste hudsvampe.
Et gammelt dyrlægeråd er at pensle med jodsprit.