Chokolade

Chokolade er fra gammel tid kendt for at fremme kønsdriften. Desuden indeholder chokolade en gruppe meget kraftige antioxidanter – katekiner, der også findes i blandt andet grøn thé. Det er især mørk chokolade, der er sundt.

Den mørke chokolade er ikke særlig fedende, da den indeholder meget kakao, og den hæver ikke kolesterolniveauet. Mørk chokolade er også det bedste slik for diabetikere, da den ikke påvirker blodsukkeret ret meget. Det er vigtigt at vælge chokolade med mindst 70% kakaotørstof. Desuden skal man undgå billig chokolade, da den snyder med indholdet af sunde stoffer.

Chokolade indeholder også kemiske forbindelser, der påvirker hjernens signalstoffer og modvirker depression.

Forskere fra Imperial College i London og Royal Brompton Hospital har fundet frem til, at et stof i chokolade kan modvirke hoste bedre end kodein. Det drejer sig om theobromin, der findes i kakao.

I studiet deltog ti raske frivillige, som i tre omgange med en uges mellemrum fik enten en tablet med theobromin, med kodein eller et uvirksomt stof (placebo). De blev derefter udsat for en stigende mængde af stoffet capsaicin fra cayennepeber, der blandt andet bruges i kliniske forsøg til at udløse hoste. Formålet var finde frem til en dosis, der kunne udløse fem host.

Det viste sig, at de deltagere, der fik theobromin, skulle have en mængde capsaicin, der for at udløse hosten var en trediedel højere, sammenlignet med dem der fik enten kodein eller placebo.

Forskerne mener, at theobromin virker ved at undertrykke aktiviteten i vagusnerven, der er den nerve, som hosten udløses igennem. I modsætning til kodein og anden hostemedicin virker theobromin ikke sløvende, og chokolade, som indeholder en hel del theobromin, kan endda virke opkvikkende. Nyere undersøgelser har også vist, at mange gængse hostemidler er uden virkning. (Kilde: FASEB Journal online).

Forskning har vist, at flavonol, der også findes i kakao, kan forbedre blodårernes sundhed og derved forebygge hjerte- og kredsløbssygdomme. Koffein kan også i moderate mængder gavne hjertet og virke stimulerende. I chokolade findes der også stoffer, som modvirker depression. Chokoladen skal helst være af den mørke slags, som har et højt indhold af kakao.

På negativsiden er der det, at chokolade indeholder oxalater, der kan øge risikoen for nyresten. Et tilskud af magnesium kan nedsætte denne risiko.

Chokolade kan udløse allergi og migræne og kan forværre sure opstød og halsbrand (refluks).

Chokolade kan give godartede knuder i brystet.

Comments are closed.