Dårlig korttids hukommelse kan være en forløber for demens, men oftest er der tale om falsk demens, hvor den dårlige hukommelse skyldes mangel på vand, at man tænker på flere ting på en gang, tager sovemedicin, nervemedicin, for meget alkohol, at man ikke bruger sin hukommelse, at man lader andre huske for sig, og at man holder op med at tænke over det, der sker, og at tage stilling til det. Mangel på bevægelse i form af brug af kroppen kan også bidrage. Man stimulerer evnen til at tænke og huske ved at bevæge sig meget.
Udviklingen af demens kan forsinkes eller holdes væk ved, at man interesserer sig for,
hvad der foregår omkring en, blander sig, læser og snakker med andre om, hvad man har læst eller set i fjernsynet. Ved at man skriver mange breve og skærper hukommelsen ved at skrive sine erindringer, helt fra barndommen af og op til nutiden, og fortsætter med at føre dagbog. Det er også godt at holde mørkning, hvor man sidst på eftermiddagen sætter sig ned og genfortæller sin dag for sig selv og får tingene tænkt igennem. Der skal lyd på, også når man er alene.
Kosten er et vigtigt grundlag for sundheden, også for hjernefunktionen. Den skal være grov, med grønt og frugt, varieret og indeholde alle nødvendige vitaminer, mineraler, aminosyrer (byggesten til æggehvidestofferne) og essentielle fedtsyrer.
Mange ældre spiser ikke ret meget og kan alene af den grund komme til at mangle vigtige ting. Ældre kan derfor let komme til at mangle B-vitaminer, især folinsyre og B12, der begge har stor betydning for nervesystemet, kalk, D-vitamin, hvor mangel også kan give psykiske symptomer, samt magnesium og tilstrækkelig mange antioxidanter, bl.a. E-vitamin og C-vitamin.
En svensk undersøgelse har vist, at risikoen for at få Alzheimers sygdom var dobbelt så stor hos mennesker med lavt folinsyre og B12-vitamin i blodet (Neurology 2001; 56: 1188-1194).
Mineralet zink menes også at være involveret i hukommelsen og er meget nødvendigt for celleproteinerne RNA, som opbygger proteinerne i kroppen og hjernen. Zink findes især i frø,bønner, ærter, nødder, kød, fisk samt især i østers.
Blandt de livsvigtige fede syrer spiller docosahexaensyre – DHA – en stor rolle for nervecellernes og dermed hjernens funktion. DHA er fx med til at sikre, at hjernecellerne danner nye forbindelser til hinanden,”snakker sammen”, hvilket har stor betydning for hukommelsen og evnen til at koncentrere sig. DHA findes i fiskeolie og kan dannes ud fra hørfrøolie og i nogen grad fra grønsager.
Endnu vigtigere er de fedtsyrer, der hedder fosfolipider, der har stor betydning for hukommelsen. De rigeste kilde til fosfolipider er æggeblommer og indmad.
Naturmedicinen Gingko biloba stimulerer både hukommelse og opmærksomhed samt har vist sig i nogen grad at kunne modvirke demens. Den er også et godt antioxidant.
Ginseng kan også stimulere hjernen.
Naturstoffet huperzin A kan også modvirke demens, bl.a. Alzheimers. Det fås som Huperzine Complex, hvori der også er kinesisk Gingko og stoffet Gotu Kola, der øger blodgennemstrømningen i hjernen.
Stoffet DMAE er også rigtig godt for hukommelsen, men kan ikke købes lovligt i Danmark.
Jeg vil stærkt anbefale at læse bogen ”Mirakelkost til din Hjerne” af Jean Carper. Haase’s Forlag. Desuden bogen ”At huske”. Af Karen Akhøj. Forlaget Frydenlund.