Psoasmusklen

Ved lændesmerter og underlivssmerter er det vigtigt at blive ordentligt undersøgt, både af en læge og en fysioterapeut, for at udelukke, at der kan være tale om andet end selve rygsøjlen som årsag til smerterne.

Der kan for eksempel ved smerter i lænd og hofter (menstruationssmerter eller andre smerter i underlivet) være tale om forkrampninger eller myoser i psoasmusklen, som ligger bagtil i bækkenet op langs rygsøjlen, fra midtersiden af lårbenet og op til nederste del af brystrygsøjlen. Det er hoftens vigtigste bøjemuskel.

Man kan undersøge, om psoasmusklen er for stram, på følgende måde:

Man skal sidde yderst på fodenden af en briks og have en hjælper eller terapeut til at støtte. Man holder så om begge knæ og trækker dem op til brystet, og får så hjælp til at lægge sig tilbage på ryggen, stadig med knæene mod brystet. Derefter skal man strække et ben ad gangen og lade det hvile mod underlaget og underbenet hænge ud over fodenden af briksen, mens det andet ben stadig presses mod brystet. Hvis psoasmusklen er for stram, kan benet ikke på denne side nå helt ned til underlaget.

Er musklen for stram skal man lære at udspænde den.

Comments are closed.