Når et sår vokser sammen dannes der en mængde bindevæv, der får såret til at hænge sammen. Nogen er mere tilbøjelige til at danne meget bindevæv, også efter at såret er vokset sammen, så der dannes tykke, røde og hævede ar, der først med tiden bliver blegere, men fortsat skæmmende. Det kaldes keloid, og fortsætter ikke med at vokse. Årsagen er, at bidnevæget vokser sammen på en forkert og overdreven måde (cross-linker forkert.
Mennesker med denne tendens bør undgå kosmetiske operationer. Skal man nødvendigvis opereres, kan kirurgen nedsætte risikoen for keloid ved at være så nænsom som muligt, sy såret pænt sammen og dække det med små plade silikone gel, eller sprøjte binyrebarkhormon ind i sårkanterne.
Har man udviklet keloid, kan man også forsøge med indsprøjtning af binyrebarkhormon med 4-6 ugers mellemrum. Det er ikke særlig behageligt.
Man kan også fryse arret med tre ugers mellemrum, men huden omkring arret vil så ofte blive lysere.
Behandling med laser af typen blød laser, som ikke brænder, kan hjælpe nogen til at formindske arret, men der er ingen videnskabelige undersøgelser af dette. Mange alternative behandlere og efterhånden også nogle læger har softlaser udstyr (også kaldet low level laser). Man skal regne med at have mindst ti behandlinger med nogle dages mellemrum for at se virkningen. Speciallæge Aage Winther Nielsen, Laserklinikken, Puggårdsgade 7, 1573 København V. Tlf. 7025 1205 har stor indsigt i laserbehandling.
Det er ikke farligt at have et ar med keloid. Der udvikles for eksempel ikke kræft i det. Det er fortrinsvis et kosmetisk problem.
Australsk forskning har vist, at indgnidning af operationsar med emu-olie kan modvirke udviklingen af keloid og få arret til at blive mindre.
En amerikansk læge anbefaler, at man mindst to gange dagligt gnider arret med kaliumjodid (SSKI) og bliver ved med det i flere måneder. Dr. Wright lover, at denne behandling vil formindske et keloid, så det bliver til et almindeligt ar. I Danmark vil det formentlig kræve en recept at få kaliumjodid på apoteket.
Da det er fejlreaktioner i bindevævet, vil det være fornuftigt at tage ekstra tilskud af C-vitamin, for eksempel 750 mg tre gange dagligt, A-vitamin 5.000 enheder dagligt, E-vitamin 500 enheder, kisel og kobber.
Det naturlige stof MSM (methylsulfonylmethane) kan gøre bindevævets sammenvoksning (cross-linking) normal, både i form af indtagelse af to gram to gange dagligt og ved at smøre en creme med MSM på arret. MSM forhindrer ikke ardannelse, men hjælper på arret, selv mange år efter, man har fået det. Men brug ikke MSM, der er tilsat capsaicin fra chili, pebermynteolie eller andet varmende. Man kan købe MSM som pulver og selv røre det sammen med en god hudcreme.
Man skal ikke regne med, at bedringen af arret går hurtigt. Der kan gå måneder til år, men oftest forsvinder smerter, kløe etc. ret hurtigt.