Normalt vil man ved asthma anbefale to forskellige slags sprays eller inhalatorer. Den ene er til forebyggelse og indeholder binyrebarkhormon, som dæmper betændelse og irritation i bronkierne. Den virker langsomt og skal tages dagligt.
Den anden type er til anfaldsbehandling, men mange med astma tager den fast hver dag adskillige gange.
Ny forskning fra børneafdelinger på universitetshospitalerne i Bern i Schweiz og i Boston i USA tyder meget på, at vedvarende brug af astmaspray gennem lang tid
øger risikoen for astmaanfald.
I undersøgelsen fulgte man 80 astmapatienter igennem 18 måneder.
Man fandt, at astmapatienter, som brugte de hurtigtvirkende astmasprays i længere tid, havde en højere risiko for at få anfald af astma, fordi lungefunktionen blev mere ustabil.
Forskerne peger på, at de hurtigt virkende astma sprays er vigtige, når der kommer anfald, men at de kan give problemer ved daglig brug i længere tid. De mener, at man bør foretrække bronkieudvidende medicin med en længere virkning, som for eksempel formoterol (Delnil, Foradil, Oxis).
(Nature 2005; 439: 667-670).
Det er ikke det eneste forsøg, der har peget på, at man skal være forsigtig med daglig brug af de hurtigtvirkende astmasprays, uden at der er anfald.
Det er et problem med astma sprays eller inhalatorer, at de tapper kroppen for magnesium, som er et naturligt mineral, der blandt andet udvider bronkierne og blodårerne. Derfor vil det være godt for astmatikere at tage et tilskud af magnesium, for eksempel 500 milligram dagligt samt ekstra B6-vitamin, som er nødvendigt for transporten af magnesium ind i kroppen. Det er også godt med ekstra C-vitamin, for eksempel 750 mg eller et gram tre gange dagligt, og E-vitamin.
Magnesium er vigtigt for dannelse af mange enzymer, der blandt andet styrer vores energiomsætning, dannelsen af proteiner og deling af cellerne. Musklerne har brug for magnesium. Ved mangel opstår muskelsvaghed, krampetilstande i fx benene, træthed og forstyrrelser i hjerterytmen. Magnesium er vigtigt for nervesystemet og hormonsystemet, forbedrer insulins virkning og har stor betydning for immunsystemets normale funktion.
Magnesium er også vigtigt for både optagelsen af kalk og indbygningen af kalk i knoglerne samt for at modvirke, at kalken igen forsvinder ud af knoglerne. Ved magnesiummangel vil kroppen forsøge at opretholde koncentrationen af magnesium i blodet ved at hente mineralet fra depoterne i knoglevævet. Magnesium har også betydning for virkningen af biskjoldbruskkirtelhormon (parathormon), der også spiller en rolle i regulationen af calcium i knogler og blod.
Sprays af typen Bricanyl og Ventoline kan medføre mangel på kalium. Hjertet har brug for kalium, der regulerer hjerterytmen og er nødvendig for hjertets musklers pumpekraft. Mangel giver rytmeforstyrrelser og i svære tilfælde hjertestop.
Kalium er også vigtigt for iltomsætningen i hjernen og for omsætningen af fødemidlerne i kroppen. Kaliummangel kan give forstyrrelser i hormonsystemet, væskeophobning i kroppen, forstoppelse, træthed og slaphed, nedsat appetit, påvirke sukkeromsætningen ved sukkersyge, kan give hovedpine, led- og knoglesmerter, stress og forhøjet blodtryk, især hvis der er for meget almindeligt salt i maden.
Bivirkninger er sjældne.
Magnesiummangel kan bl.a. ses ved problemer med optagelsen fra maven og tarmene samt ved brug af vanddrivende medicin. Mangel er i flere studier blevet kædet sammen med hjertesygdom, og i nyere studier er det vist, at en magnesiumrig kost kan nedsætte for højt blodtryk, især hos ældre. Andre studier af ernæring har peget på, at halvdelen af voksne i Nordamerika ikke får nok magnesium gennem kosten til at kunne gavne hjertet.
Et problem kan være det høje indhold af stivelse i manges kost. Stivelse nedsætter mængden af magnesium i kroppen, og det gør stress også. De to ting sammen kan være grund nok til magnesiummangel. Der anbefales en daglig indtagelse af magnesium på mindst 500 mg, men heldigvis er der en række fødevarer med et stort indhold af magnesium, fx spinat, broccoli, havregrød, avocado, rejser, tunfisk, helleflynder, brune ris, nødder, kerner og havsalt.
P-piller, kaffe, alkohol og vanddrivende medicin fører til øget udskillelse af magnesium og derfor til et øget behov. Stærk kogning og stegning medfører nedsat optagelse, og det samme gælder for mad med et højt indhold af kalk, fosfor, raffineret salt og protein, fx mælkeprodukter, kød, mættet fedt, junkfood og sodavand. Mangel på B6-vitamin medfører, at vi ikke kan udnytte magnesium ordentligt.
Tager man tilskud af et enkelt B-vitamin, for eksmsepel B6-vitamin, skal man også tage et B-vitamin kompleks for at få nok af de øvrige B-vitaminer og undgå ubalance mellem B-vitaminerne.