Lændesmerter

Alle har fra 40-50 års alderen slidgigt i ryggen og degeneration af båndskiverne (diskus’erne) især i lænden. Der kan også opstå slidgigt i de små sideled til rygsøjlen, hvilket næsten uvægerligt vil give muskelknuder på grund af de smerter, der opstår, når man drejer eller svajer i ryggen. Og muskelknuderne kan trykke på nerverne til benene.

 Det er vigtigt at blive ordentligt undersøgt, både af en læge og en fysioterapeut, for at udelukke, at der kan være tale om andet end selve rygsøjlen som årsag til smerterne. Der kan for eksempel ved smerter i lænd og hofter (menstruationssmerter eller andre smerter i underlivet) være tale om forkrampninger eller myoser i psoasmusklen, som ligger bagtil i bækkenet op langs rygsøjlen, fra midtersiden af lårbenet og op til nederste del af brystrygsøjlen. Det er hoftens vigtigste bøjemuskel.

 Man kan undersøge, om psoasmusklen er for stram, på følgende måde: Man skal sidde yderst på fodenden af en briks og have en hjælper eller terapeut til at støtte. Man holder så om begge knæ og trækker dem op til brystet, og får så hjælp til at lægge sig tilbage på ryggen, stadig med knæene mod brystet. Derefter skal man strække et ben ad gangen og lade det hvile mod underlaget og underbenet hænge ud over fodenden af briksen, mens det andet ben stadig presses mod brystet. Hvis psoasmusklen er for stram, kan benet ikke på denne side nå helt ned til underlaget. Er musklen for stram skal man lære at udspænde den.

 Det vigtigste er at lave daglige rygøvelser resten af livet på den rigtige måde. Jeg kan anbefale at købe bogen ”Din ryg længe leve. Morgengymnastik i sengen mod årlig ryg”, af Erik Breum. Forlaget Columna. De af øvelserne, som man synes er for hårde, må man så undlade, indtil ryggen bliver bedre.

Der findes på Sjælland en rygklinik med meget gode resultater i behandling af diskusprolaps og rygsmerter. Det er Teddy Øfeldt, der nu i mange år har hjulpet mange mennesker. Se på www.ofeldt.dk

Båndskiverne bliver tørre og sprøde, hvis man ikke motionerer med sin ryg på den rigtige måde. De bliver kun rigtigt ernæret gennem at blive masseret ved bevægelser i ryggen.

 De naturlige og meget ugiftige stoffer glukosamin og MSM samt chondrotinsulfat og kyllingebrusk er vigtige for bruskens trivsel og virker smertestillende, men for at de kan komme ind i diskus’erne skal de bevæges ved rygøvelser og brug af ryggen under arbejde på den rigtige måde. Ny forksning har vist, at glukosamin og chondroitinsulfat kan medvirke til genopbygning af diskus’erne.

Man kan også dæmpe sine smerter og gavne sine nerver i ryg og ben ved at tage et tilskud af sunde fedtsyrer i form af fiskeolie, hørfrøolie og kæmpenatlysolie. De sidste to kan man købe som ”Livets Olie”, der er af høj kvalitet. Tag et par spiseskefulde dagligt. De sunde fedtsyre modvirker inflammation – de betændelsesagtige forandringer der er baggrund for smerterne.Læs mere om inflammation på www.radiodoktoren.dk

 Man kan evt. blande olien med Noni-juice, der indeholder stoffer, der dæmper smerter lige så godt som gigttabletter af typen ibuprofen, da de blokerer for smerteudløsende COX-2 receptorer.

 En anden mulighed er Boswellia serrata, som man blandt andet kan købe som Reumazall, der også indeholder ingefær og andre anti-inflammatoriske naturmidler.

C-vitamin, fx 750 mg to gange dagligt, og hybenpulver er også gode mod slidgigt. Man bør også tage et gram calcium med D3-vitamin, fx Calcium Forte samt ekstra magnesium dagligt for at modvirke afkalkning af knoglerne. Gerne også K-vitamin i form af K2 Natto. K-vitamin modvirker også smerter. Magnesium, D3-vitamin og K-vitamin er nødvendige for optagelsen af calcium og indbygningen i knoglerne. Tage man calcium uden magnesium, og får man ikke nok K-vitamin (fx fra grønne grønsager og en sund tarmbakterieflora) bliver kalken aflejret i de bløde væv, fx i pulsårerne, hjertet og hjernen.

 Da en del af lændesmerterne kan skyldes irritation i nerverne (”nervebetændelse”) vil jeg også råde til at tage hyperikum (prikbladet perikum) fx Calmigen eller Velzina. Den modvirker ikke alene depressive symptomer, men i høj grad også nervesmerter.

 En anden god mulighed for behandling af rygsmerter er transkutan nervestimulation – TNS, hvor man sender en en svag strøm fra et TNS-apparat gennem en del af kroppen, fx lænden.

 Magnetfeltbehandling har også hjulpet mange. Man kan købe topmadrasser med magneter i (fx fra Vello eller Nikken). Så vil man om natten blive positivt påvirket af magnetfelter, hvilket blandt andet kan stimulere blodgennemstrømningen. Man kan også med god gavn bruge faste magneter, som sættes fast på begge sider af rygsøjlen med hudvenligt plaster. Der findes også magnetplader, man kan bruge til lænden. Magneterne bedrer blodgennemstrømningen og virker smertestillende.

Endnu bedre kan pulserende magnetfeltbehandling virke. Se fx på www.Vita-Life.dk

 Madrassen i sengen har i det hele taget en meget stor betydning for ryggen. Den må for eksempel ikke være for blød eller hård. En særlig god, både isolerende, trykaflastende og muskelafslappende rullemadras, der på grund af indhold af kugler også virker masserende på ryggen, er Silvana Comfort rullemadras. Se www.silvanasupport.com

Holdningen og gangen har meget stor betydning for udvikling af lænde- og rygsmerter.

En meget god løsning på problemer med fødderne, blandt andet hælspore, plantar fasciitis, forfodssænkning, akillesseneproblemer og lidt forskel i benlængden samt problemer med bækken, lænd og nakke er at bruge MBT sko. 

MBT er en ny type sko fra Masai Barefoot Technology, som nu er kommet til Danmark. Det er en ingeniør i Schweiz, der har analyseret masaiernes måde at gå på deres bare fødder i ujævnt terræn, og hvordan det påvirker deres holdning og fodsundhed. MBT skoene giver samme virkning på musklerne og hele skelettet, som hvis man går på ujævnt terræn ude i naturen.

 Fødderne kommer til at arbejde mere naturligt, så alle fodmuskler bruges, hvilket modvirker svækkelse af dem med nedsunken fodrod til følge. Foden afvikles fra en minushæl og fremefter til tæerne med støtte under svangen, så senerne under fødderne ikke bliver overbelastet, hvorved der kan opstå betændelsesagtige forandringer i senevævet under fødderne.

Mange, der tror, de har en hælspore, har i virkeligheden smerter der, hvor senerne under foden sætter sig fast på hælbenet. Det kaldes plantar fasciitis. MBT skoene er bløde under hælen og fordeler trykket, så hælen i det hele taget bliver aflastet og hælsporegener kan forsvinde.

 Moderne mennesker går i sko med flad bund og hæl, hvilket medfører, at de ikke bruger deres fødder rigtigt. De er spærret inde og giver før eller senere problemer. Blandt andet svækkes de muskler i benene, der bruges til at stabilisere os under gangen. Det førte til udvikling af Jacoform skoene, der markedsførte sig som ”Føddernes Frihedsbevægelse”.

De er også rigtig gode, men Masai skoene er meget bedre, da de i langt højere grad også stimulerer den rigtige brug af musklerne i benene og hele vejen op langs ryggen til nakken, hvilket øger kropsbevidstheden. Hvor mange mennesker med tiden går foroverbøjet og spænder i lænden, vil de ved rigtig gang i Masai sko automatisk rette sig op og få den holdning, som man kan misunde masaierne. De afspænder stramme og ømme muskler hele vejen op, så ryg- og nakkesmerter forsvinder, og disse sko vil derfor være et godt valg for enhver med ryg- og nakkeproblemer. Også mavemusklerne stimuleres og styrkes.

 Med Masai sko på står man ikke stille, men kan rulle frem og tilbage, hvilket styrker muskler og ledbånd og fremmer venepumpefunktionen, hvor musklerne i benene trykker returårerne sammen, så blodet på grund af klapfunktionen kun kan løbe opad mod hjertet. Det modvirker trætte og tunge ben. Balancen bliver også styrket, når man har disse sko på, hvor man hele tiden skal justere, og trykpunkterne under huden sender mange flere informationer til lillehjernen, der er vores balancecenter.

 På grund af blandt andet minushælen og den øgede brug af bagsidemusklerne på underbenet vil man også strække sin achilllessene og derved kunne behandle og undgå gener på grund af en for kort achillessene og de betændelsesagtige forandringer der, hvor achillessenen sætter sig på hælknoglen.

Man skal være opmærksom på, at når man begynder at bruge Masai sko, vil man bruge musklerne på en anden måde, så de kan blive ømme i begyndelsen. Brug dem derfor kun nogle timer ad gangen, indtil tilvænning er sket. Skoene skal også bruges rigtigt for, at man kan få den fulde glæde af dem, men de er en god investering. Husk, at for den, der har ondt i fødderne, er alt andet ligegyldigt.  

En meget god bog om rygsmerter mm. er ”Hovedpine & rygsmerter” af Ole Larsen. Forlaget Sphinx og Rygstøttens Forlag. I den er der mange gode forklaringer og anvisninger på, hvordan man kan modvirke sine rygsmerter.

En undersøgelse har vist, at åndedrætsøvelser, kropsbevidsthed, meditation og bevægelse har en klart bedrende virkning ved lændesmerter og sammenlignelig med fysioterapi af høj kvalitet i længere tid. (Alternative Therapies. July/Aug 2005. Vol. 11. No 4. p 44-52).

 Akupunktur kan have en udmærket virkning.

 Er der mistanke om, eller foreligger der en diskusprolaps eller diskusdegeneration, så se på www.radiodoktoren.dk under diskusprolaps.

Comments are closed.