Hypermobilitet – løse led

Hypermobilitet er ikke en sygdom i sig selv, men snarere en tilstand med en anderledes opbygning af bindevævet, så det er løsere og mindre robust end bindevævet hos mennesker, der ikke er hypermobile. Samtidig menes nervesignalerne til musklerne at være hæmmet, så musklerne ikke støtter leddene nok, når de bruges. Der er en arvelig tendens til løse led.

Alle små børn er hypermobile, men allerede efter to års alderen kan man begynde at finde frem til de børn, der er mere løse i leddene end normalt. Børnene vil oftere end andre få forstuvninger, have smerter i hofter, knæ og fødder, især efter at have været meget i gang. De kan have svært ved at følge med og besvær med at styre kroppen.

Kan man let nå gulvet med håndfladerne, når man står med strakte ben, bøje lillefingeren bagover mindst 90 grader, bøje tommelfingeren ned, til den rører underarmen, overstrække albuerne og knæene, tyder det på, at man er hypermobil. Er man over 40 år, er leddene dog normalt blevet mere stive, og så gælder prøven ikke helt.

Med løse led kan man som barn og ung gøre mange ting, andre ikke kan, fx akrobatiske øvelser. >Slangemennesker< er fx hypermobile. Med alderen aftager muligheden for at bevæge leddene så meget, men de alt for bevægelige led overbelaster ledbånd og led, og større belastninger, som fx piskesmæld i nakken og svangerskaber med bækkenløsning, kan medføre smertefulde læsioner og kroniske smerter. Det samme gælder hårdt og ledbelastende arbejde, især ved ensidige og gentagne bevægelser. Nakken er meget sårbar, og hypermobile får oftere tennisalbuer og seneskedebetændelse end andre. Kæbeleddet er kroppens løseste led, og mange får allerede i ungdommen problemer med det, især hvis sammenbiddet ikke er normalt. Hold i ryggen er også hyppigere ved løse led.

Musklerne har en væsentlig rolle ved hypermobilitet. Er musklerne for svage, eller fx om natten afslappede, holdes leddene ikke på plads, og så gør det ondt alle vegne, især om morgenen og efter arbejdsdagen. Når der kommer gener fra de løse led, kan man tale om egentlig sygdom. Hypermobilitet kan dog også være et symptom på sygdom, fx ved Marfans syndrom og ved Ehlers Danlos syndrom.

Det vigtigste efter opdagelsen af problemet er information. I første omgang er det vigtigt at fastslå, at der ikke er tale om sygdom, men om et handicap, som man kan lære at leve godt med, hvis man sørger for at få lært, hvad man selv kan gøre – og gør det. Hypermobilitet er en Sorteper i livets sæt spillekort, og man må lære at spille med de kort, man har i hånden, og ikke med dem, man kunne have fået. Det gælder om at beskytte de svage led og ledbånd og om at gøre musklerne så stærke og velfungerende for at opnå dette.

Det er uhensigtsmæssigt med tungt arbejde, ensidigt belastende arbejde og tempoarbejde. Musklerne skal styrkes ved fornuftig belastning, ikke ved fx at træne i et fitness-center, så sveden driver. Mange sportsskader har baggrund i hypermobilitet. Det er langt bedre med gangtræning, svømning, cykling i fornuftigt tempo, balancetræning og gymnastik af den rigtige art, fx Mensendieck gymnastik, hvor man lærer at opøve sin kropsbevidsthed og at bruge krop og muskler helt rigtigt. Man kan finde Mensendieck terapeuter på de gule sider. Man skal som hypermobil træne hele livet for at modvirke smerter og andre problemer, men det er jo en fordel at skulle bruge sin krop meget og rigtigt. Det nytter også noget. Selv det at sidde skal foregå på den rigtige måde.

Det går meget ud over brusken i leddene, når de kan overstrækkes. Den ”knækken” i leddene, som mange kan frembringe, er ikke et stort problem, men det er uhensigtsmæssige arbejdsstillinger og forkert brug af leddene i det hele taget. Det er oftest fra brusken, at smerterne udløses, på grund af en betændelsesagtig tilstand i brusken (ikke bakterier).

Foruden at bruge leddene rigtigt og lade være med at fejlbelaste og overbelaste, er det en god idé at tahe tilskud af de tre svovlholdige, naturlige og helt uskadelige stoffer glukosamin og chondroitinsulfat og MSM (methylsulfonylmethane). Man skal tage et halvt gram glukosamin 3-4 gange dagligt, og 2-(5) gram MSM to gange dagligt. MSM kan fås som kapsler fra Golden Health, tlf. 4052 4015, eller fra www.Nutrion-Trade.co.uk Glukosamin er i håndkøb. Det skal være glukosamin-sulfat, ikke –klorid.

Det er ideelt at få opdaget de løse led så tidligt, at man kan vælge det rigtige arbejde, som ikke med tiden fører til nedslidning, og blive undervist i ergonomi – rigtig kropsbrug – i forhold til det arbejde, man skal udføre, også hjemme. Mange hypermobile udvikler slidgigt tidligere end normalt. Hjælpere på vejen til at forebygge er fx læger, tandlæger, fysioterapeuter og ergoterapeuter.

Smertemæssigt kan man få det bedre ved at spare på mættet fedt (mælkefedt og dyrefedt) ved at undgå margarine og ved at få nok af de sunde, essentielle fedtsyrer i olivenolie, avocado, fiskeolie, fed fisk, hørfrøolie og kæmpenatlysolie. De sunde fedtsyrer virker som vand på et bål. Gode olier er Livets Olie, Nutridan Strong (med citronsmag) eller Udo’s Choice.

Der eksisterer en landsdækkende diagnosegruppe for hypermobile med kontaktpersoner, der på frivillig basis arbejde på at udbrede kendskabet til hypermobilitet. Der er dannet interessegrupper i de forskellige landsdele, også for forældre til hypermobile børn.. Man kan ringe til Gigtforeningen på telefon 39 77 80 00 og få oplyst telefonnummeret på nærmeste kontaktperson og interessegruppe.

Comments are closed.