Når man motionerer, driver sport eller udfører andet muskelarbejde, bruger man meget hurtigt sin glukose i muskelcellerne og går derefter over til at brænde fedtsyrer af, og desuden omdannes mælkesyre i blodet til glukose i leveren og går ud i blodet. Hos ikke-diabetikere nedsættes også dannelsen af insulin, mens diabetikere ikke kan nedsætte deres insulin og oven i købet kan frigøre med insulin fra de indsprøjtede depoter, især på låret.
Ved sport skal man have spist inden og altid have noget, der hurtigt kan supplere blodsukkeret, med sig på sidelinien. Fx en flaske med sødet saftevand (ikke kunstigt sødet) eller noget lakridskonfekt.
Man vil også have gavn af et dagligt tilskud af de gode fedtsyrer, fx Nutridan Strong citron, der smager godt (helsekostforretning), Livets Olie, Udo’s Choice eller Sunt Liv olie (se www.suntliv.net ). Fx en spiseskefuld eller to om morgenen. Olien modvirker også trangen til sødt og til at spise for meget. Det er en myte, at diabetikere skal spise fedtfattigt. Men det skal være det rigtige fedt, de får nok af. Fx olivenolie, mandler, nødder, avocado, fed fisk, fiskeolie, hørfrøolie, natlysolie. De må også gerne få økologisk smør, da det indeholder mange gode fedtsyrer, og kokosolie til stegning er også godt, da det indeholder mellemkædede triglycerider, der er gode til at danne energi. Man kan blande olier i smoothies, som også er gode at bruge før sport.
Man skal undgå margarine helt, også Becel, og mælkefedt (undtagen altså økologisk smør). Og selvfølgelig hvidt sukker. Disse ting øger de betændelsesagtige forandringer i kroppen, der kaldes inflammation og blandt andet er årsag til smerter. Læs mere om inflammation på www.dsgnet.dk
Skal man bruge noget til at søde med, er Stevia (det hvide. helsekostforr.) perfekt, da det også er en antioxidant (modvirker iltning/forharskning i kroppen). Lidt økologisk, brunt rørsukker er også OK, eller lidt ahornsirup, når man skal være aktiv bagefter.
Diabetikere har brug for ekstra kosttilskud, og det er et problem, at lægerne ikke ved nok om det. Læs mere på www.dsgnet.dk om diabetes og kosttilskud og diabetes og vitaminer. C-vitamin er fx medvirkende til, at pulsårerne kan udvide sig ordentligt ved anstrengelser og modvirker oxidation (forharskning) af cellernes "kraftværker" (mitokondrierne). På længere sigt forebygger C-vitamin komplikationer til diabetes. Ved sport og muskelarbejde bruger man mere ilt til at danne energi med, og man danner herved flere skadelige iltradikaler, der stjæler elektroner fra cellernes "kraftværker", der oxideres (forharskes) og mister kraften. C-vitamin og vand er de bedste antioxidanter.
Mange diabetikere og andre vil også kunne have gavn af Buteykoterapi. Trækker man vejret for hurtigt, vil CO2-indholdet i blodet (kultveilte, kuldioxid) blive for lille, hvilket medfører, at de små ubevidste muskler i bronkier og pulsårer trækker sig sammen, hvilket kan medføre astma og for højt blodtryk. Se min artikel om Buteykoterapi på www.dsgnet.dk
Efter anstrengende motion er der en risiko for at få for lavt blodsukker i 6 til 14 timer, hvor depoterne af glukose i form af glykogen bygges op i leveren og musklerne ved hjælp af enzymet glykogen syntetase. Insulinen virker også kraftigere i denne periode. Det kan derfor være nødvendigt at regulere både insulin og kost efter anstrengende motion.
Man kan også efter sport og andet muskelarbejde som nævnt se en hurtigere optagelse af insulin i blodet fra det sted, hvor det er sprøjtet ind, især fra låret. Bruger man maveskindet til indsprøjtning (eller pumpen) er optagelsen meget mere stabil.
Mangler type 1 diabetikere insulin eller får for lidt, vil der komme stærkt forhøjet blodsukker i flere dage efter anstrengende muskelarbejde, sport eller motion.