Ved det kardiologiske syndrom X er der smerter i brystet af typen hjertekrampe, selvom kranspulsårerne er normale, altså ikke forsnævrede, men hvor der alligevel er iltmangel i hjertet på grund af dårlig cirkulation i de bittesmå pulsårer inde i hjertemusklen.
Selvom kranspulsårerne er normale, kan de godt trække sig kraftigt sammen og give iltmangel i hjertemusklen med hjertekrampe, fx ved stress, angst, tobaksrygning, koffein fra kaffe og andre koffeinholdige drikke samt kulde. I disse tilfælde plejer nitroglycerin af hjælpe godt.
Specielle hjertelidelser som fx sygdomme i hjerteklapperne, muskellidelse i hjertemusklen eller problemer med hjertesækken kan også give tendens til hjertekrampe, og det gælder også bindevævslidelser, for meget fedt i blodet eller for tyktflydende blod. Der kan også være tale om, at ilten ikke kan afgives ordentligt fra de røde blodlegemer, fx pga kulilteforgiftning eller dannelse af methæmoglobin på grund af forgiftninger med bl.a. nitrat, fx fra en forurenet brønd.
Har man udelukket alle disse ting som årsag til hjertekrampen – angina pectoris – og tyder hjertekardiogrammet på iltmangel i hjertemusklen, er der sandsynligvis tale om det kardiologiske syndrom X.
Diagnosen stilles på en hjerteafdeling og er svær, da man ikke kan se de bittesmå pulsårer ved røntgenundersøgelse, men man kan undersøge stofskiftet og blodgennemstrømningen i hjertets muskler for at udelukke andre årsager.
Ved det kardiologiske syndrom X er der oftere et for højt fedtindhold i blodet og nedsat insulinfølsomhed i forhold til resten af befolkningen. Der er derimod ingen forskelle i faktorer som rygning, fedme og forekomst af hjerte- og kredsløbssygdomme i familien.
Der er flere kvinder end mænd med syndromet, og ofte har de i lang tid haft svære og invaliderende brystsmerter, typisk ved anstrengelse, men smerterne kan også forekomme i hvile. Der kan også være muskeltræthed og smerter i resten af kroppen, som ved fx fibromyalgi.
Almindelig behandling af hjertekrampe med fx nitroglycerin og andre stoffer som kalcium-blokkere og betablokkere virker ofte dårligere end normalt. Ofte er det nødvendigt med morfinstoffer, men der kan så være et problem med tilvænning og afhængighed.
I modsætning til mennesker med hjertekrampe pga. tilstoppede kranspulsårer, er der ved syndrom X ingen særlig risiko for blodprop i hjertet eller død, men risikoen for at blive erhvervsudygtig og førtidspensioneret er ret stor pga. de kroniske smerter. Hos en trediedel ser det dog ud til, at smerterne med tiden aftager i hyppighed og styrke. Det er vigtigt for de ramte at vide, at sygdommen ikke er farlig.
Selvom der ikke foreligger videnskabelige undersøgelser af virkningen ved syndrom X, ville jeg forsøge med et Gingko biloba præparat. Der dels er et kraftigt antioxidant og dels påvirker mikrokredsløbet positivt. Eller Padma 28, der har vist sig at give et bedre kredsløb. Man skal forsøge med et middel ad gangen i et par måneder for at kunne vurdere virkningen.
Det er også tilrådeligt med en kost med meget grønt og frugt, mest grønt, pga de mange gode, naturlige antioxidanter heri. Jeg vil også anbefale hvidløg og løg. Olivenolie virker blodkarbeskyttende og nedsætter sammenklumpning af blodpladerne, som yderligere kan give kredsløbsproblemer i de bittesmå pulsårer.
Fiskeolie og vin og også godt, og thé, især grøn thé, indeholder mange antioxidanter, nedsætter sammenklumpningen af blodplader og virker blodkarbeskyttende. I stedet for fiskeolie kan man vælge sælolie kapsler (Omega Plus), som ikke smager af fisk og indeholder E-vitamin, som modvirker forharskning. Omega 3 fedtsyrerne i fiskeolie, sælolie, hørfrøolie, Nutridan Strong, Livets Olie eller Udo’s Choice, mandler, nødder mm. er lige så vigtige som vitaminer, modvirker blodpropper og holder blodet mere flydende.
Det er også vigtigt med den motion, man kan klare. En amerikansk undersøgelse var vist, at et motionsprogram, hvor kvinder med syndrom X i otte uger cyklede på motionscykel i en halv time tre gange om ugen, klart førte til, det der gik længere tid fra anstrengelse til brystsmerter end hos en kontrolgruppe (3 minutter før træningen og seks minutter efter). (Kilde: J Am Coll Cardiol 2000 Nov 1; 36:1619-25). Motion vil også øge det gode og hjertebeskyttende HDL-kolesterol.
En medvirkende årsag til syndrom X, hvor de små pulsårer er problemet, kan være, at blodlegemerne i blodet klistrer sammen ligesom pengeruller. Dette vil give problemer med strømningen i blodet og gennemløbet gennem hårkarrene. Samtidig vil der være en tendens til, at blodlegemer også klistrer sig til pulsårevæggene.
Disse problemer kan modvirkes ved hjælp af pulserende magnetbehandling (eMRS, Vita Life) eller fx blot et magnetarmbånd. Vita Life systemet har dog mange fordele og giver en mere dybtgående regulering og behandling af årsagerne til sygdom. Se på www.vitalife.com
Når blodet magnetiseres, bliver alle blodlegemerne positivt ladet, hvorved de frastøder hinanden og kommer til at flyde hver for sig. Desuden er pulsårevæggene også positivt ladet, så blodlegemerne også frastødes fra dem. Kredsløbet bliver altså forbedret og lettet.
Magnetarmbånd forhandles i Danmark af flere. Se fx på www.coclo.com
En mulig behandling i fremtiden kan være laserbehandling, hvor man skyder små huller gennem hjertemuskler, der mangler ilt. Men foreløbig er der for stor risiko for komplikationer ved behandlingen.
Akupunktur kan være værd at prøve. Naturmedicinen Hvidtjørn – Crataegus – skal kunne styrke hjertet blodforsyning og arbejdsevne, og der er ingen kendte bivirkninger.
Foreningen for det kardiologiske syndrom X:
Foreningen Det Kardiologiske Syndrom X
v/formand Anni Skarsholt Jørgensen, E-mail: info@kardio-x.dk.
Foreningens hjemmeside er www.kardio-x.hjf.dk hvor der informeres optimalt,
også om foreningsarbejdet.
Læge Hans Erik Bøtker har i en doktordisputats, som han forsvarede den 12 januar 2001,
gennemgået baggrunden for det cardiologiske syndrom X. Han undersøgelser peger på, at
nedsat følsomhed for insulin kan have en rolle i det cardiologiske syndrom X. Nedsat
insulinfølsomhed (øget insulinresistens) har en mere fremtrædende rolle i det metaboliske syndrom X, der nu er omdøbt til at hedde “insulin-resistens-syndromet”. Nedsat insulinfølsomhed kan give problemer med optagelsen af sukker i hjertemusklen, der har brug for sukker til at lave energi af.
Den praktiske konsekvens af dette kunne være (det er min idé, ikke Bøtkers), at en forbedring af insulinfølsomheden måske kunne være af betydning i det cardiologiske syndrom X.
Vi ved, at en række krydderier kan forbedre insulinfølsomheden, fx kanel, bukkehornsfrø, karry, løg og hvidløg, gurkemeje, ginseng, kryddernelliker, laurbærblade, selleri og koriander.
Alle disse ting er naturlige antioxidanter, der støtter antioxidant-netværket i kroppen (C-vitamin, E-vitamin, Q10, liponsyre og glutathion), og det er muligt, at dette er en af forklaringer på, hvorfor alle tingene virker så godt. Mineralerne selen, zink og chrom samt magnesium er også vigtige for antioxidantvirkningen i kroppen. For magnesiums virkning er
B6-vitamin vigtig. Mere end to trediedele af mennesker med de metaboliske syndrom X (insulinresistens syndrom) har magnesiummangel, sammelignet med kun 5% af normale (Acta Diabetol 2002; 39: 209-13).
Det nævnes også i Bøtkers afhandling, at stoffet aminophyllin i flere nyere studier har vist sig at kunne hjælpe ved det cardiologiske syndrom X. Det hedder i Danmark theophyllamin og kan fås på lægerecept. Det er værd at prøve med dette stof, men det er ikke sikkert, at det virker hos alle.