Ved eosinofile sygdomme angribes forskellige væv af immunsystemet, så der ophobes eosinofile hvide blodlegemer i vævene. Eosin er et farvestof, som optages af visse hvide blodlegemer. Derfor kaldes de eosinofile.
Det udløser en inflammation, en betændelsestilstand uden bakterier eller virus som årsag. De eosinofile hvide blodlegemer kan i sig selv forårsage inflammation. Se mere
om inflammation på www.radiodoktoren,.dk
Det kan være svært at finde ud af, hvad der er årsagen til de enkelte sygdomsbilleder hvor de eosinofile celler er involveret.
Der kan være tale om betændelse med bakterier, fx streptokokker, i kroppen, og man skal også tænke på tænderne. Rodbehandlede tænder kan man ikke føle smerter i,
selvom der er betændelse ved roden. Er der det (tandlægen skal røntgenfotografere
de rodbehandlede tænder) skal tanden ud!
Man ser også eosinofili ved autoimmune sygdomme som fx sarkoidose, ved
betændelsessygdomme i tarmene, og mindre hyppigt ved infektioner med yersinia (svinebakterien) salmonella og chlamydia. Andre sjældne årsager er svampesygdommene histoplasmose og coccidiomycose. Psittacosis (fuglesyge) kan også være en årsag. Man ser det også på grund af lægemidler (p-piller, sulfamidler, midler med indhold af brom eller jod),
Det kan også ses ved brug af aspartam (NutraSweet), som findes i de fleste kunstigt sødede sodavander, fx Cola Light, og i mange fødemidler som tilsætningsstoffer.
Der kan også være tale om en fødemiddelallergi eller intolerans, som kan fremkalde eller forværre eosinofili. En fødemiddelallergi eller en dårlig kost kan medføre utæt tarm med optagelse af ikke helt nedbrudte fødevarer, og så vil immunsystemet reagere.
Man kan læse mere om immunsystemet og om fordøjelsen mm. i min bog ”Maven – din bedste ven. Sundhed fra mund til bund”. Gads forlag.
Men der er altså tale om en overreaktion eller fejlreaktion fra immunsystemets
side, så der opstår inflammation.
Når er der inflammation i vævene, tager de skade af det. Også nervevævet, der
leder smerterne op gennem rygmarven til hjernen.
Man behandler oftest med binyrebarkhormon, for eksempel prednisolon.
Prednisolon kan medføre tab af calcium (kalk), D3-vitamin, kalium, zink, magnesium, C-vitamin, folinsyre, B12-vitamin, selen, chrom og A-vitamin så det er vigtigt at få gode tilskud med indhold af disse stoffer. D3-vitamin er fx meget vigtigt for immunsystemet og mod smerter, og man skal have minsdst 60-70 mikrogram dagligt.
Det er en god idé at konsultere en ernæringsterapeut (DET) eller kostvejleder (FADK) for at få hjælp til at få de rigtige kosttilskud og til at opklare eventuel fødemiddelallergi. .
Som nævnt i artiklen om inflammation kan det være, at det tibetanske urtepræparat
Padma 28 kan være en hjælp.