Hjernesvind kan vise sig ved tendens til ikke at kunne styre følelserne, med fx grådanfald. Man kan også se dette efter blodpropper i hjernen eller hjerneblødninger.
Det er rigtigt, at der findes en videnskabelig undersøgelse, der har vist, at nogle lægemidler af typen ”lykkepiller” kan modvirke denne grådtendens, men lykkepiller har en række kedelige bivirkninger, blandt andet kan personligheden ændres, så dem er jeg ikke meget for. Et alternativ kunne være hyperikum (fx Calmigen), en tablet før sengetid. Det er naturligt middel (prikbladet perikum) med kun få bivirkninger, om overhovedet nogen.
Der findes også lægemidler af typen tricykliske antidepressiva, der i lille dosis kan modvirke grådtendensen, fx nortriptylin 10 mg to gange dagligt. Dette middel sløver ikke.
Hjernesvind kan ses på scanninger af hjernen, men mængden af hjernevæv er ikke det væsentligste. Det er derimod, hvordan hjernen fungerer, og derfor er der gode muligheder for at komme til at få sin hjerne til at fungere bedre igen. Hjernen har også mulighed for at gendanne forbindelser og endda danne nye hjerneceller, og det vigtigste er her, at hjernen bliver brugt så meget som muligt, gerne til at lære noget nyt. Det kan man ved hjælp af læsning, skrivning (breve fx, og ved at skrive sine erindringer eller tale dem ind på bånd), og ved at bruge sin krop så meget som muligt.
Hver eneste muskelbevægelse stimulerer hjernefunktionen.
Den vigtigste mekanisme, der skader hjernen med alderen, er påvirkning af hjernecellernes ”kraftværker” – mitochondrierne. De skades af kemiske stoffer samt med alderen i høj grad af skadelige frie iltradikaler, der dannes når ilten omsættes i kroppen og angriber mitochondrierne. Derfor er det vigtigt at få mange antioxidanter, der findes i grønsager og frugt samt mange andre ting. De vigtigste antioxidanter er C-vitamin, E-vitamin, Q10, selen, liponsyre og glutathion. Det sidste kan ikke optages som sådan fra tarmkanalen, men kan indtages sammen med liponsyre i form af N-acetyl-cystein.
Det er ikke godt at spise for meget, kun lige det, der er nødvendigt for at holde sulten fra døren. Årsagen er, at jo mere man spiser, jo flere skadelige frie iltradikaler dannes der.
Desuden er farvestofferne i frugt og grønt stærke antioxidanter (flavonoiderne) og det samme gælder for selen, som de fleste danskere har alt for lidt af i kroppen, da vores jord er fattig på selen, og vi spiser for lidt fisk og andet godt fra havet.
Kosten skal helst være den kost, vi egentlig er beregnet til at spise (stenalderkost):
Frugt, der er naturligt modnet, og grønsager af høj kvalitet. Bær er også meget fint, især blåbær. Nødder (usaltede) ligeså. Juice, især grapefrugt-, appelsin- og tomatjuice er godt.
Fisk er godt, og det må tilrådes, at tage tilskud af fiskeolie, der indeholder vigtige fede syrer af stor betydning for hjernen og nerverne – omega-3 fedtsyrer, især docosahexaensyre (DHA).
Derimod skal man undgå for meget ikke økologisk mættet fedt (dyrefedt og mælkefedt) samt helt undgå margarine, da disse typer fedt ikke er gode for hjernen i så store mængder, som vi moderne mennesker bruger dem i.
Gode fedtstoffer er olivenolie, avocado, fiskeolie, hørfrøolie og kæmpenatlysolie. Undgå raffinerede olier.
Ikke økologiske mejeriprodukter indeholder meget mættet fedt og protein, som ikke er godt for de fleste af os, så det er bedst at begrænse brugen af mælk, ikke økologisk smør, ost og andre mejeriprodukter.
Kød skal helst være magert, som fx dyrekød og fjerkræ uden skind.
Kornprodukter, brød, pasta, især af hvedemel, er ”nye” i vores kost i forhold til i stenalderen, og nogen tåler ikke disse produkter.
Hvidt sukker øger dannelsen af skadelige, frie iltradikaler og dermed skaderne på blandt andet hjernecellerne. I stenalderen brugte man honning og frugter som sødemidler, og i dag er det bedst at bruge brunt rørsukker, der også er naturligt sukker.
Undgå at bruge for meget salt. Brug havsalt i stedet for almindeligt salt, gerne som Himalayasalt, der indeholder 88 af de 92 mineraler, vi mennesker har brug for.
Af mange grunde er det vigtigt at tage tilskud af vitaminer og mineraler. Moderne fødevarer indeholder ikke så mange vitaminer som i gamle dage, og tidens stress og udsættelse for mange kemiske stoffer øger også behovet meget. Den anbefalede mængde af vitaminer og mineraler ligger langt under det, vi har brug for, hvis vi skal fungere ordentligt.
Som grundtilskud vil jeg anbefale, at man tager to vitamin-mineral tabletter af god kvalitet dagligt, fx Spektro, Omnimin eller Vitamun.
Desuden Q10 30 mg tre gange dagligt, Ester-C 500 mg tre gange dagligt, Cardi-E tre tabletter dagligt. Selen 200 mikrogram dagligt. Zink fx 40 mg dagligt.
Lægen bør undersøge, om der foreligger mangel på B12-vitamin og folinsyre, der begge er meget nødvendige for nervesystemet. B12-vitaminmangel viser sig bedst ved, at der er forhøjet homocystein i blodet, så det skal også måles sammen med stoffet metylmalonsyre (MMA), der er et bedre mål for mangel på B12 end måling af selve vitaminet. For højt homocystein øger åreforkalkning. Er homocystein forhøjet, skal man have både B12-vitamin, folinsyre og B6-vitamin som tilskud. Alle tre vitaminer forbedrer også hukommelsen, og mangel på B12 kan give store skader på hjernen og nervesystemet.
Mangel på B-vitaminer kan i det hele taget give store problemer for hjernen og nervesystemet, og giver man tilskud af en af B-vitaminerne, skal man give alle de andre samtidig, fx som stærke B-vitamin tabletter. /
Et kosttilskud ved navn acetyl-L-carnitin kan forbedre mitochondriernes funktion, især hvis man giver Q10 samtidig. Acetyl-L-carnitin modvirker også tab af forbindelser mellem hjerncellerne og letter signaler fra den ene celle til den anden.
Naturmedicinen Gingko biloba forbedrer mikrokredsløbet i hjernen og kan anbefales.
Jeg kan anbefale, at I læser bogen ”Mirakelkost til din hjerne” af Jean Carper, hvor mange af ovenstående råd stammer fra.
Læs også om demens og Alzheimers sygdom på www.radiodoktoren.dk