Struma

Struma er en forstørrelse af skjoldbruskkirtlen, der sidder på halsens forside ved adamsæblet. Der kan være struma ved både for højt, normalt og for lavt stofskifte.

Det er ganske normalt, at unge kvinder i teen-ageårene har en let struma, og en del kvinder får en let struma, når de er stressede og nervøse, men den forsvinder igen af sig selv.

P-piller og andre kilder til østrogent hormon kan øge et æggehvidestof ved navn TBG = thyroxin-bindende globulin, der binder det aktive hormon. Skjoldbruskkirtlen producerer så mere hormon, indtil det frie hormon i blodet igen er normalt. For at skjoldbruskkirtel kan øge sin produktion, kan den blive nødt til at vokse, så p-piller og andre østrogenholdige hormonpræparater kan godt være grund til struma, men normalt ikke til knuder i skjoldbruskkirtlen.

Mangel på jod vil give struma, da jod indgår i stofskiftehormonet, og er der ikke nok af det, signalerer undersiden af hjernen (hypothalamus) gennem hypofysen til skjoldbruskkirtlen om at bestille noget mere, og så hæver den. Forekomsten af knuder i skjoldbruskkirtlen samt for lavt og for højt stofskifte kan også øges ved jodmangel.

Der bliver nu tilsat jod til bordsalt, så efterhånden skulle denne årsag til struma forsvinde. Det er vigtigt at vide, at man ikke bare må tage tilskud af jod, hvis man har struma, for så bliver det meget vanskeligt at stille den rigtige diagnose, fordi blodprøverne ændrer sig.

Tobaksrygning øger risikoen for struma 3-4 gange. Formentlig først og fremmest fordi cyanid i tobaksrøg omdannes til thiocyanat i kroppen, og thiocyanat øger optagelsen af

jod i skjoldbruskkirtlen. Tobaksrygning medfører derfor en yderligere forværring af en eksisterende jodmangel.

Gravide har et øget behov for jod, og ved mangel på jod under graviditeten øges derfor risikoen for struma, hvis der ikke er jod nok i kosten eller gives supplerende jod.

Jodmængden i en almindelig multivitamin-mineraltablet er normalt nok, sammen med brug af jodberiget salt, som er krævet i Danmark. Eller brug af havsalt i stedet for almindeligt bordsalt, hvilket er fornuftigt, da bordsalt er tilsat aluminiumspulver som anti-klumpningsmiddel, og aluminium er et hjerne- og nerveskadeligt metal.

Ved for højt stofskifte danner skjoldbruskkirtlen for meget stofskiftehormon, og der er her oftest enten struma eller knuder i kirtlen, der danner stofskiftehormon og ikke kan styres fra hypofysen som resten af kirtlen. I nogle tilfælde – Basedows sygdom – hæver vævet bag øjnene, så øjnene buler frem og bliver stirrende, I nogle tilfælde hurtigt og betydeligt. Man giver så vanddrivende midler og beskytter øjnene mod sol, vind og fremmedlegemer med solbriller. I svære tilfælde giver man binyrebarkhormon.

Behandling skal altid ske i samarbejde med en øjenlæge. Hvis øjnene ikke kan lukkes om natten, må man dryppe med noget, der holde hornhinden fugtig.

For højt stofskifte er særlig almindelig i 30-50 års alderen, især hos kvinder, og der er en arvelig tilbøjelighed. Symptomerne ved for højt stofskifte er præget af, at hele kroppens omdrejningshastighed sættes op. Der kommer indre uro, nervøsitet, hjertebanken, rysten på hænderne, diaré, svedtendens, træthed og muskelsvækkelse. Da energiforbruget er højt, kan det knibe at spise nok, så der er oftest vægttab. Hjertet kan på længere sigt blive forstørret, og knoglerne afkalkes. Som en midlertidig hjælp, indtil der er ro i stofskiftet igen, kan man mod den kraftige hjertebanken behandle med en betablokker, der er et lægemiddel, som blandt andet nedsætter pulsen.

Behandlingen er, hvis det er hele kirtlen, der er hævet, ofte medicinsk, men senere kan der blive tale om operation eller behandling med radioaktivt jod. Er der knuder i kirtlen finder man ved hjælp af scintigrafi efter indsprøjtning af et radioaktivt stof ud af, om der er tale om en ”varm” eller ”kold” knude, afhængig af, om knuden danner hormon. Er der knuder i kirtlen, vil man oftest operere, men man kan først få foretaget en finnålsbiopsi, hvor man ved hjælp en fin nål udhenter lidt væv fra knuderne. På denne måde kan man på en pålidelig måde få undersøgt, om knuderne er godartede eller ondartede. Efter en operation skal stofskiftet i årene fremover regelmæssigt kontrolleres.

Lithium, der er et lægemiddel, kan i relativt høj dosis klart og hurtigt nedsætte stofskiftet.

(Mayo Clin Proc 1972; 47: 872).

Dosis er 1-2 kapsler af lithiumkarbonat tre gange dagligt. I den store dosis er der risiko for forgiftning, så der bør tages blodprøver til kontrol hver anden dag i begyndelsen. Der bør være under 1,0 mmol/l i blodserum.

Der kan være samspil med visse lægemidler, som kan øge risikoen for ophobning af lithium i blodet med forgiftning til følge (fx ACE-hæmmere, NSAID-stoffer (gigttabl.),

metronidazol. Carbamazepin og visse calciumblokkere (diltiazem, verapamil) kan øge risikoen for giftvirkning på nerverne. Litium må ikke gives til mennesker med dårlige nyrer og dårligt hjerte samt med forstyrrelser i saltbalancen. Saltfattig kost kan også føre til forgiftning med lithium.

Forgiftningssymptomer kan være sløvhed, søvnighed, grov rysten, utydelig tale, usikker gang, småsammentrækninger i musklerne, evt. opkastning og diaré.

Risikoen for forgiftning med lithium kan nedsættes ved at tage en spiseskefuld hørfrøolie to gange dagligt, evt. kombineret hørfrøolie med kæmpenatlysolie i form af Livets Olie, samt 400 enheder E-vitamin dagligt. Er der opstået bivirkninger, kan man, til de er væk, tage en spiseskefuld hørfrøolie tre gange dagligt og 800 enheder E-vitamin. Ved bivirkninger SKAL der dog tages blodprøver for serum-lithium.

Ved en operation kan man evt. komme til at skade nerverne til stemmebåndene eller biskjoldbruskkirtlerne, der bla. styrer kalkstofskiftet og ligger bagved eller i skjoldbruskkirtlen. Det er derfor vigtigt at blive opereret af en kirurg med erfaring.

Ved en operation skærer man på en sådan måde, at arret kun bliver meget lidt synligt og anbringes, så det kan skjules effektivt med fx en halskæde.

Ved for lavt stofskifte går kroppens funktioner delvist i stå. Der kommer kuldskærhed, forstoppelse, langsom puls, dybere og hæs stemme, langsom gang og sløv tankevirksomhed. Huden kan blive underligt fortykket og dejagtig, musklerne stive og forkrampede. Der kan komme smerter, prikken og stikken i fingrene (karpal tunnel syndrom), stigende vægt og nedsat tankefunktion, der let kan blive opfattet som demens (”forkalkning”), især hos ældre. Håret og huden bliver tør. Man behandler med stofskiftehormon i stigende mængder og kontrollerer resten af livet.

Man skal ved stofskiftesygdomme som nævnt passe på med ikke at tage jodholdige midler som gammeldags hostemidler, der nu er helt forladt, mens jodholdige naturprodukter som fx tangtabletter normalt ikke vil give problemer. Det kan give store problemer med at følge sygdommen med blodprøver og komme i vejen for behandlingen, fx med radioaktivt jod. På den anden side er det vigtigt at sikre, at man får nok jod. Fx ved at få målt jodindholdet i blodet.

Det vil normalt være bedst, hvis man har en stofskiftesygdom, at blive behandlet af en

endokrinolog, en speciallæge med speciale i hormonsygdomme.

Ved Hashimotos sygdom, der er en autoimmun betændelse i skjoldbruskkirtlen, er der også ofte en moderat struma. Se under Hashimotos sygdom (www.radiodoktoren.dk).

Comments are closed.