Sygdommen skyldes, at en enkelt plasmacelle (et specielt hvidt blodlegeme), der er udviklet fra en B-lymfocyt (et andet hvidt blodlegeme), ændrer sig og kloner sig selv, så der efterhånden bliver mange af disse specielle plasmaceller.
De danner et unormalt æggehvidestof af type som et af immunsystemets æggehvidestoffer (IgM, et paraprotein), som blandt andet gør blodet mere tyktflydende end normalt. Der kommer hævede lymfeknuder og forstørrelse af milt og lever. Der er tale om en slags blodkræft, omend den ikke er så ondartet som fx leukæmi af den type, som mest ses hos ældre (kronisk lymfatisk leukæmi). Der ses fx ikke knogleforandringer.
Man kender ikke årsagen til sygdommen, der er lidt mere hyppig hos mænd og forekommer hyppigere med stigende alder. Måske starter sygdommen med en virusinfektion, der medfører antistofdannelse overfor en del af normalt væv.
Symptomerne er oftest svaghed, træthed, tilbagevendende infektioner, og der kan komme
tendens til næseblod, synsforstyrrelser, svimmelhed, hovedpine og nervesymptomer som fx nervebetændelse (ikke med bakterier eller virus, men som udtryk for nerveskade) og evt. forbigående lammelser. Blodet er som nævnt mere tyktflydende, og der er karakteristiske ændringer.
I behandlingen er det vigtigt at modvirke blodets tendens til at være tyktflydende – hyperviskositeten – bl.a. ved at fjerne de ændrede æggehvidestoffer ved hjælp af plasmapherese, hvor man ligesom sier blodet for dem. 80% af disse æggehvidestoffer findes i blodbanen.
Hos fire femtedel af de ramte hjælper kemoterapi, og de overlever længere end mennesker med forskellige andre former for lymfekræft, blandt andet fordi organerne ikke tager så megen skade. I nogle tilfælde kan der komme nyrepåvirkning, men det er sjældent.
Som ved alle alvorlige sygdomme og sygdomme i immunsystemet er det vigtigt, at kroppen tilføres alle de ting, den har brug for. Det er derfor vigtigt at spise en sund kost med grønt og frugt samt at tage et tilskud af vitaminer, mineraler og antioxidanter.
Jeg kan tilråde til at drikke IpeRoxo thé, da dette modvirker lymfecellerne. Desuden vil jeg råde til at tage tilskud af essentielle sukkerstoffer, da der jo er tale om, at immunsystemet ikke fungerer naturligt. Se på www.radiodoktoren.dk under ”det sunde sukker”. Kan nu købes i helsekostforretninger som ”Glyko-ernæring”.
Jeg vil også råde til at tage curcumin, der blandt andet findes i gurkemeje og
karry, men kan købes som Curcur, Turmeric eller Curcuma longa kapsler. Det har
vist at at kunne hjælpe ved en beslægtet sygdom ved navn myelomatose.
Antioxidanter er vigtige i kroppens forsvar mod sygdomme, så det er vigtigt, at du
tager tilskud af C-vitamin, gerne et gram to gange dagligt, fx Ester-C, og af
E-vitamin, fx Cardi-E to kapsler dagligt.
Et meget kraftigt antioxidant har læge Even Marstrand fundet frem til. Det er et Titanium- kobber – C-vitaminkomplex, der kun fremstilles på Glostrup Apotek og kun mod recept fra en læge. Det skal kombineres med et tilskud af zink, fx 3o milligram dagligt, og mangan, fx 10 milligram dagligt. Dr. Marstrands telefonnr. er 4919 0320. Det har også kunnet hjælpe folk med lymfecellelidelser.
Lære mere om Waldenstrøm på Kræftens Bekæmpelses hjemmsider.