Kløe er et symptom, og det er altid vigtigt at søge efter årsagen. Ikke blot behandle.
Kløe kan skyldes mange ting. Først og fremmest må man tænke på vandmangel. Med årene forsvinder tørstfornemmelsen, og mange ældre drikker alt for lidt vand. To liter om dagen er nødvendigt, og kaffe, té, vin og øl tæller ikke fuldt ud på grund af deres vanddrivende virkning.
Nogle mennesker bruger for meget sæbe og tørrer på den måde huden ud, så den klør. Hvis man har en sart hud og tilbøjelighed til kløe, bør man bruge flydende medicinsk sæbe og efter bad og vask smøre sig med fugtighedscreme. Man kan også tilsætte 1-2 spiseskefulde olivenolie til badevandet, men så må man passe på ikke at falde, da olien gør badekarret utrolig glat.
Dernæst må man tænke på, om kløen kan være en bivirkning af medicin og spørge lægen eller apoteket om dette.
Kløe kan være tegn på sukkersyge og på leverlidelser. Også ved nyresygdomme og visse blodsygdomme kan der være kløe. Under alle omstændigheder bør man gå til sin læge og blive ordentligt undersøgt, da kløe er et symptom og ikke en sygdom i sig selv. Lægen kan hjælpe med råd og medicin mod kløe, men årsagen må findes først.
Mod kløe anvender man oftest de midler, der også bruges mod allergi og rejsesyge (antihistaminer).
Ved svær kløe, hvor andre midler ikke har hjulpet, kan man ofte med held anvende en mindre dosis af et middel mod depression, fx doxepin 10-25 mg ved sengetid. Dette middel har også antihistaminvirkning, og histamin er oftest involveret i fremkomsten af kløe.
Gammalinolensyre, GLA, er en livsvigtig fed syre, der findes i bl.a kæmpenatlysolie. Den er rigtig god for huden og derfor også god ved tør og kløende hud. Den skal helst virke indefra og indtages som kapsler eller flydende, fx i form af kæmpenatlysolie.
Citronmelisse er meget lindrende og godt for huden. Mellissa har en sådan naturlig creme.
B12 vitamin kan hjælpe mod kløe. Det kan flere af de andre B-vitaminer også, da de er vigtige for en sund hud. Se nedenfor, hvad huden har brug for.
Kronisk kløe kan effektivt afhjælpes med B12-vitamin – i hvert fald hvis kløen skyldes børneeksem, også kaldet atopisk eksem. Den stærkt kløe-lindrende virkning er påvist af seks tyske hudlæger i et ganske simpelt eksperiment med 49 patienter.
De forkradsede patienter fik hver udleveret to tuber creme. Den ene var en neutral fugtighedscreme, mens den anden indeholdt B12-vitamin, der ellers kun fås som tabletter eller som opløsning til injektion. I de følgende otte uger smurte patienterne den ene creme på den ene kropshalvdel og den anden på den anden. Efter de otte uger opgjorde både patienter og læger resultatet.
Virkningen var overbevisende. I ca. 60 % af tilfældene havde B-12-vitamin-cremen efter både lægens og patientens mening medført et ”godt” eller ”meget godt” resultat. På den side af kroppen, der havde fået fugtighedscreme, var resultatet derimod næsten uvægerligt ”moderat” eller ”dårligt”. Også her var læger og patienter enige.
B12-vitamin-cremen tåltes usædvanligt godt og er ganske ufarlig. Virkemåden antages at være den, at vitaminet i visse sammenhænge er en effektiv antioxidant, der neutraliserer NO (kvælstofilte) i betændte væv. Man vidste på forhånd, at når man ved astmaeksem blokerer dannelsen af NO medicinsk, aftager kløe og udslet. Det nye er, at samme virkning opnås på denne simple måde ved at blokere NO, når det er dannet.
Kløe er også et problem ved mange andre hudsygdomme, lige som mange ældre lider af kronisk kløe. Om vitaminet virker ved andre kløetilstande, vides ikke. Det anslås, at hver tiende ældre i Danmark har B12-vitaminmangel.
Vitalrådet
Reference:
Stucker M, Pieck C, Stoerb C, Niedner R, Hartung J, Altmeyer P Topical vitamin B(12)-a new therapeutic approach in atopic dermatitis-evaluation of efficacy and tolerability in a randomized placebo-controlled multicentre clinical trial. Br J Dermatol. 2004;150(5):977-83.
Hudens behov for vitaminer, mineraler mm.
Det er vigtigt med en god fordøjelse og med en sund tarmbakterieflora. Den vedligeholder et sundt immunforsvar, sikrer en god optagelse af vigtige næringsstoffer samt danner vitaminer og enzymer.
Et tilskud af mælkesyrebakterier, probiotika, eller Vita Biosa kan være meget gavnligt.
Det er for de fleste svært at få alt det, de har brug for, gennem kosten, så der brug for kosttilskud. Først og fremmest antioxidanter, der modvirker forharskning af cellerne og fedtet i kroppen. Her er C-vitamin, E-vitamin, A-vitamin og alle B-vitaminerne vigtige.
Folinsyre brændes for eksempel væk fra huden, når den får sol. B3-vitamin (niacin) og B6-vitamin (pyridoxin) er vigtige for nydannelse af hudcellerne og hudens funktion i det hele taget. Mangel på disse vitaminer har sammenhæng med forskellige typer eksem og hudsygdomme. Man kan for eksempel tage B3-vitamin 100-500 mg dagligt, og B6-vitamin 50-100 mg dagligt. Da man aldrig må tage tilskud af blot et eller to B-vitaminer alene, skal man også tage et B-vitamin kompleks (stærke B-vitaminer).
D3-vitamin, som også er et hormon, er meget vigtigt for huden og meget andet, så det er vigtigt at få 50 eller 60 mikrogram dagligt, undtagen i juni og juli (hvis man får sol på kroppen).
De livsvigtige fede syrer (EFA og GLA) er meget vigtige for huden. Så det er godt at tage tilskud af gode olier som fiskeolie, hørfrøolie, kæmpenatlysolie samt nødder, mandler, oliven og avocado. Man kan også tage et par spiseskefulde af en af de gode olier, for eksempel Nutridan Strong, Livets Olie eller Udo’s Choice. Efter 14 uger er fedtet i kroppen meget sundere og huden blødere og smukkere.
En række mineraler er også vigtige for huden. Det drejer sig om zink, selen, kisel, svovl, mangan og jod, som bør findes i tilstrækkelig mængde i den mad og de kosttilskud, man får. Svovl er et vigtigt mineral for både huden og resten af kroppen. En fin kilde til svovl er MSM, der er totalt uskadeligt. Svovl i organisk form fås i øvrigt fra kød, fisk, fjerkræ, æg (især blommen), fra grønsager, især fra løg, hvidløg og kålarter, men fordamper under opvarmning. Svovl i alle kroppens celler og er blandt andet nødvendigt for bindevævet, ledfunktionen og tarmene.
Huden har også brug for, at man lader være med at ryge. En australsk undersøgelse har vist, at rygere får syv gange så mange rynker som ikke-rygere, og rygeres hud ser generelt usund ud.