Influenza er en akut virussygdom i øvre og nedre luftveje med almensymptomer som høj feber, snue, halssmerter, hovedpine, hoste og muskelsmerter. Det er en meget smitsom sygdom, der oftest kommer som epidemier. I Danmark mest optræder influenza mest i månederne fra december til april, og det er særlig ældre og svage, der bliver alvorligt syge af influenzaen eller dens komplikationer.
Virus ændrer sig
Influenzavirus ændrer sig fra år til år, den muterer, så man ikke opnår varig immunitet. Der findes tre typer influenzavirus, A, B og C. De hyppigste, mest udbredte og svære epidemier er med A-typen. Antigenerne i influenza A virus har en bemærkelsesværdig evne til at ændre sig fra år til år, så man kan ikke lade sig vaccinere en gang for alle. Verdenssundhedsorganisationen WHO indsamler information fra hele verden om i gang værende epidemier og de virustyper, der er skyld i epidemierne. På den måde er der god tid til at få fremstillet vaccine mod nye undertyper.
Influenzaepidemier begynder ofte ret pludseligt, og antallet af ramte øges de følgende uger. Efter 2-3 måneder er epidemien i reglen forbi. Under en epidemi vil mange være blevet smittet med influenzavirus uden at være syge. Typisk vil cirke en trediedel af befolkningen blive syge, men over 90 procent har antistoffer i blodet mod den aktuelle influenzavirus, når epidemien er overstået. Det er især børn, ældre samt mennesker med et svagt immunforsvar, der får symptomgivende influenza.
Nogle epidemier er værre end andre, men virkelig alvorlige epidemier er heldigvis sjældne. I 1918 var den spanske syge, der var en influenza med et særlig ondartet virus, årsag til 22 millioner dødsfald verden over. Det ser ud til, at influenzavirus, der begynder hos dyr, fx grise og høns, bliver særlig farligt, så man er derfor meget opmærksom på epidemier blandt husdyr. Den farlige fugleinfluenza er et godt eksempel. Den kan foreløbig kun smitte fra smittede og døde dyr med en speciel virus, men verdens virusforskere er bange for, at den på et eller andet tidspunkt vil mutere, ændre sig til at kunne smitte fra menneske til menneske, og så er der mulighed for en verdensomspændende epidemi – kaldet en pandemi, i lighed med den spanske influenza.
Det vil i så fald gå mest ud over mennesker, der er svækkede på grund af fattigdom, dårlig ernæring, dårlige sociale forhold, dårlige psykiske forhold, krig mm.
Hvad sker der?
Smitten med influenzavirus foregår oftest ved dråbesmitte fra hostende og nysende mennesker med influenza. Hånd til hånd og anden personlig kontakt kan også smitte. Det er derfor vigtigt med renlighed, og influenzaramte bør undgå kontakt til især ældre og svækkede personer og lade være med at gå på arbejde. Inkubationstiden – tiden fra smitte til symptomer – er fra 18 til 72 timer.
Når virus er kommet ind i luftvejene gennem næse og hals, invaderer det kropsceller og tvinger dem til at producere nye vira, som virus hedder i flertal. Når cellen i løbet af 4-6 timer er fyldt med vira, brister den og sender de nye vira ud i blodet, hvorfra de går ind i nye celler. Viruspartiklerne er beklædt med små proteinmolekyler med bl.a. H-antigener – hæmagglutinin, som binder sig til modtagesteder på cellerne, kaldet receptorer. Det er, når det er sket, at cellen begynder at producere nøjagtige kopier af viruset.
Hver gang en ny generation af vira kommer ud i blodet, stiger temperaturen, da feber er en af kroppens måder at bekæmpe virus på. De øvrige symptomer med nysen, hosten, hovedpine og muskelsmerter forværres også. Men efterhånden vil kroppens immunsystem bekæmpe de nye vira mere effektivt, blandt andet ved hjælp af dannelse af antistoffer imod dem. Feberen aftager, og symptomerne forsvinder. En ukompliceret influenza varer i reglen mellem 3 og 5 dage, og de fleste er raske efter en uge.
En del, især ældre, vil dog være trætte og svækkede i flere uger efter en influenza, blandt andet fordi kroppen tærer på sine depoter af vitaminer og andre antioxidanter under sygdom. Store mængder C-vitamin vil her hjælpe, fx 1-2 gram 2-3 gange dagligt.
Når man er blevet smittet med influenzavirus, vil influenzaen ofte blive mere voldsom, hvis man anstrenger sig, fx ved sport eller legemligt arbejde. det er derfor klogt at tage den med ro og lade være med at gå på arbejde.
En almindelig komplikation til influenza er lungebetændelse, der kan være betinget af selve virus eller forårsaget af bakterier, der angriber de af influenzaen svækkede mennesker. Risikoen er større, hvis den influenzaramte i forvejen har haft lungesygdom.
Det kan være svært at skelne influenza fra en anden mikroorganisme, Mycoplasma pneumoniae, der også har tendens til at give lungebetændelse, men i modsætning til influenza kan behandles med antibiotika. Lungebetændelsen kan typisk også være forårsaget af pneumokokbakterier.
Behandling
Når man begynder at få tydelige tegn på influenza, der typisk begynder fa time til time med kuldefornemmelse, muskelømhed og dårlig tilpashed, kan man ifølge speciallæge Claus Hancke med det samme tage D3-vitamin 100.000- 140.000 IE eller 2.500 – 3.500 µg eller 65 – 92 stk. D-Pearls stærk 38µg på én gang. Det tager 6-8 timer, så falder temperaturen til normal.
Hvis man er lidt henne i forløbet, suppleres med Selen 100µg 2 tabl. 5 x dgl. og C-vitamin 1,5g 5 x dgl. Og D-vitamin-dosen kan tages tre dage i træk.
Sørg for at have tingene hjemme, så de kan tages umiddelbart.
Et godt middel mod influenzaviruset er ekstrakt af hyldebær – Sambucus nigri L. – der altid har haft en plads i folkemedicinen mod bl.a. forkølelse og influenza. Forskning i Israel har vist, at ekstrakt af hyldebær (Sambucol R) kan virke forebyggende mod influenza, forkorte sygdomsforløbet og gøre det lettere. Kan købes i Danmark som Sambucol Immuno Forte, der også indeholder C-vitamin og zink. Hyldebær indeholder et stof, der gør det umuligt for influenzaviruset at trænge igennem cellernes vægge ved at forhindre hæmagglutinin i at virke. Og når virus ikke kan komme ind i cellen, kan det ikke formere sig.
Begynder man tidligt i sygdommen med Sambucol, vil den typisk kun vare få dage, og symptomerne være som ved en forkølelse. Man kan som pårørende eller besøgende evt. helt undgå at blive smittet, hvis man tager Sambucol, inden man går på besøg eller plejer en influenzaramt. Hyldebærekstraktet virker også ved forkølelse og andre virussygdomme.
Det er vigtigt at tage den med ro og hvile meget. Desuden skal man drikke rigeligt, da feberen ofte medfører sved og væsketab. Det kan være nødvendigt med 3-4 liter væske om dagen, gerne som kamillete, lindete og saftevand lavet på naturlig saft, der indeholder mange gode ting, som kroppen har brug for. Mad bør være let fordøjelig, fx i form af ikke for fed suppe, fisk, kartoffelmos, frugtgrød.
Der bør være frisk luft i soveværelset, og det er en god idé at komme ud af sengen med nogle timers mellemrum, hvor sengen så samtidig kan blive redt og svedigt betræk udskiftet. Et bad en eller to gange dagligt er også en god ting.
Et andet naturmiddel, der virker på en lignende måde, er Kan Jang, der består af Russisk rod samt Andrographis panniculata. Også tranebær indeholder stoffer, som kan hindre virus i at komme ind i cellerne.
Det er ikke nogen god idé at slå feberen ned med medicin, da feber er en af vores bedste forsvarsmidler mod virus og bakterier, men stiger temperaturen til over 40 grader, må man forøge at køle den syge. Først og fremmest ved at tage dynen af, nøjes med et lagen over i stedet og sørge for frisk luft i værelset.
Der findes forskellige lægemidler, der kan modvirke virus, men generelt er de ikke særlig effektive og har en række mulige bivirkninger.
Smerter og komplikationer
Mod hovedpine og muskelsmerter kan man i ukomplicerede tilfælde af influenza overveje at bruge almindelige smertestillende midler. Acetylsalicylsyre frarådes dog til børn med feber på grund af risikoen for udvikling af Reye’s syndrom, der viser sig ved opkastninger og tiltagende symptomer på skader af centralnervesystemet, skader på leveren og for lavt blodsukker. Der er 50% dødelighed ved dette syndrom. Paracetamol bør derfor foretrækkes, eventuelt kombineret med kodein, hvis der er kraftig hoste, men paracetamol svækker immunforsvaret, så man må regne med, at sygdommen så kan vare længere.
Almindelig irritationshoste kan lindres med kamillete, lindete eller andre naturpræparater, fx Bronchosan. Det bedste middel mod hosten er dog mørk chokolade (mindst 70% kakao), der indeholder stoffet theobromin. Det virker mere effektivt end kodein, som kan medføre forstoppelse og undertrykke åndedrættet.
Trækker sygdommen ud, har man det meget dårligt, kommer der kraftig hoste og besvær med at få vejret, skal lægen tilkaldes for at udelukke, at der er tilstødt en lungebetændelse, der er en ret almindelig komplikation til influenza. Lungebetændelsen kan være betinget af selve virus eller forårsaget af bakterier, der angriber de af influenzaen svækkede mennesker. Risikoen er større, hvis den influenzaramte i forvejen har haft lungesygdom.
Det kan være svært at skelne influenza fra en anden mikroorganisme, Mycoplasma pneumoniae, der også har tendens til at give lungebetændelse, men i modsætning til influenza kan behandles med antibiotika. Lungebetændelsen kan typisk også være forårsaget af pneumokokbakterier.
Forebyggelse
Den mest udbredte form for forebyggelse mod influenza er vaccination, der anbefales til alle ældre samt mennesker med kroniske sygdomme (se nedenfor). Stoffet amantadin kan evt. anvendes, hvis man ikke har nået at blive vaccineret, men da det kan have bivirkninger, må det anbefales at bruge Sambucol i stedet.
Raske mennesker kan forebygge ved sund levevis, først og fremmest ved en sund og varieret kost, kosttilskud af kvalitet, samt ekstra zink og selen, der er vigtigt for immunforsvaret. Se på www.radiodoktoren.dk under immunsvækkelse og immunforsvaret .
Sundhedsstyrelsen anbefaler vaccination af personer i følgende risikogrupper:
* Personer, der går til behandling eller kontrol for kroniske lungesygdomme, hjerte- og kredsløbssygdomme eller sukkersyge – diabetes.
* Personer med medfødte eller erhvervede immundefekter. HIV-smittede må snakke med den infektionsmedicinske afdeling, der følger dem.
* Personer med andre sygdomme, hvor tilstanden ifølge lægens vurdering medfører, at influenza vil kunne udgøre en alvorlig sundhedsmæssig risiko.
* Personer, der bor på plejehjem eller lignende, idet lægen ud fra kendskab til de lokale forhold må vurdere, om der er behov for at vaccinere alle beboerne på institutionen eller kun særligt udsatte beboere.
* Personer på 65 år eller derover.
Børn over seks måneder, der tilhører risikogruppen, anbefales også vaccination, fx børn med astma eller cystisk fibrose.
Det er i oktober-november, at der vaccineres, da influenza-epidemier her i landet mest forekommer i perioden fra december til april. Beskyttelsen indtræder cirka en uge efter vaccinationen, så man kan ved truende epidemier evt. nå at blive vaccineret senere på vinteren. Ifølge den seneste oversigt fra Cochraneinstituttet (2010), der overvåger medicinsk forskning har vaccinen dog kun moderat virkning på symptomerne ved influenza og antallet af tabte arbejdsdage, og der er ingen beviser for, at vaccination mod influenza nedsætter risikoen for komplikationer som for eksempel lungebetændelse eller forhindrer, at den ramte smitter. Og der er en vis risiko for bivirkninger.
Vaccinen indeholder dræbt virus og giver derfor ikke influenza, man der kan komme rødme og ømhed på vaccinationsstedet. Nogle får dog influenzasymptomer nogle dage efter vaccinationen. Er man overfølsom for æg eller andre af indholdsstofferne, fx antibiotikarester, formalin eller det kviksølvholdige thiomersal, bør man ikke blive vaccineret. Formaldehyd og thiomersal giver dog oftest kun en lokal reaktion, så det er muligt at vaccinere alligevel. Man giver så vaccinen ind i en muskel.
Det er muligt at få influenzavaccine uden kviksølv (thiomersal). Blandt andre Vaxigrip R, der kan købes på apoteket. Gravide bør normalt kun vaccineres, hvis de tilhører en risikogruppe. Det anbefales samtidig til børn over to år og voksne at blive vaccineret mod pneumokokker, hvis denne vaccine ikke er givet tidligere.
Influenzavaccination eller ej?
Det er vigtigt at overveje, om man foruden at leve sundt ønsker at forebygge influenza ved at blive vaccineret. Vaccination anbefales af Sundhedsstyrelsen til alle ældre samt mennesker med kroniske sygdomme. Da influenzavirus ændrer sig fra år til år, er sidste års vaccination ikke dækkende. Sunde personer med et normalt immunforsvar har dog ikke behov for at blive vaccineret.
Men tag en snak med lægen om fordele og ulemper ved influenzavaccination. Et naturligt alternativ til vaccination er at have en flaske Sambucol Immuno Forte hyldebærekstrakt eller et glas Kan Jang stående hjemme. Sambucol og Kan Jang indeholder stoffer, der hindrer virus i at trænge ind i kroppens celler, og tager man den hurtigt efter, symptomer på influenza er opstået, afkortes og svækkes sygdommen.