Hepatitis C – leverbetændelse C

Leverbetændelse med hepatitis C virus – HCV – er en kronisk sygdom, der med tiden kan skade leveren betydeligt, medførende levercirrhose (skrumpelever) og en øget risiko for cancer i leveren.

Sygdommen overføres med blod, men kan i visse tilfælde også overføres ved sexuel kontakt.

Den nyeste medicinske behandling sker med Ribavirin, der er et virushæmmende og –dræbende middel, sammen med interferon. Denne behandling kan hos nogen give op til 80% chance for helbredelse.

Probiotisk behandling med blandt andet sunde mælkesyrebakterier kan styrke immunsystemet betydeligt. Jeg kan her anbefale Vita Biosa, der er en samling af effektive mikroorganismer, overvejende mælkesyrebakterier, der dels styrker immunforsvaret og dels danner masser af antioxidanter. Vita Biosa kan købes hos Matas og i helsekostforretninger samt fra private forhandlere, der kan findes på www.biosa-information.dk

Marietidsel – Silybum marianum – er et kendt og videnskabeligt bevist naturmiddel mod leverlidelser. Marietidsel indeholder silymarin (flavonolignaner), betain, essentielle fedtsyrer, og virker antioxidativt, øger afgiftningen i leveren og beskytter mod mangel på det vigtige antioxidant glutathion, som leveren indeholder mere af end andre organer. Hepatitis er blevet knyttet sammen med lave mængder af glutathion (The Original Internist 2000; 7(4): 19-21). Marietidsel øger glutathionniveauet i leveren med 35% (Glutathione: Your Body’s Most Powerful Healing Agent. G&S Health Books: Montreal, Canada 1998).

Marietidsel virker antiinflammatorisk (modvirker betændelsesforandringer) på flere måder (Journal of Pharmacy and Pharmacology 1996; 48: 968-70) og leverens evne til at øge dannelsen af protein (protein syntesen), hvilket fremmer regenerationen af levervæv (Alternative Medicine Review 1999; 4(4): 272-4).

Marietidsel beskytter leveren mod forskellige gifte, mod kredsløbsskader, stråling, forgiftning med jern og mod virus (fx HCV). (Alternative Medicine Review 1998; 3(6): 410-21). Studier på mennesker har vist, at Marietidsel almindeligvis er uden bivirkninger. Den typiske dosering med silymarin er 400-800 mg dagligt. I doser på over 1.500 mg kan Marietidsel give løs afføring på grund af øget dannelse af galde.

Antioxidanten liponsyre er livsvigtig for leveren, fordi den har en nøglerolle i fjernelsen af gifte og biprodukter i fedtomsætningen fra leveren og modvirker alkohols giftige virkninger. Liponsyre beskytter også andre vigtige antioxidanter, inkl. glutathion og Q10.

Et studie i New Mexico af tre HCV-tilfælde har illustreret effektiviteten af liponsyre, især sammen med andre næringsstoffer. Det drejede sig om tre patienter med kronisk hepatitis C, som stod for at skulle levertransplanteres for at kunne overleve, og hvor den gængse behandling ikke havde hjulpet. Forskerne gav patienterne en kombination af silymarin, liponsyre og selen for at beskytte leveren mod de skadelige, frie iltradikaler. Kombinationen var også beregnet på at øget niveauet af andre antioxidanter og på at hæmme virusdannelsen. Patienterne kom sig hurtigt, og deres laboratorieresultater viste bemærkelsesværdige forbedringer. Der var ikke længere behov for transplantation, og patienterne kunne genoptage deres aktiviteter. (Medizinische Klinik 1999; 94 (Suppl. 3): 84-89).

Den anbefalede dosis af liponsyre er 250-500 mg dagligt. Liponsyre kan ikke købes lovligt i Danmark, men må importeres til eget brug fra andre lande i EU.

Forskere på Taiwan mener, at et lavt indhold af selen i blodet kan hænge sammen med en øget risiko for levercancer hos patienter med hepatitis B og C. Selen øger immunsystemets funktion og hæmmer omdannelsen af leverceller til kræftceller, når de bliver udsat for kendte kræftfremkaldende stoffer. Forskerne har fundet, at indholdet af selen i blodet var klart lavere hos patienter, som udviklede cancer, i forhold til dem, der ikke fik cancer. (American Journal of Epidemiology 1999; 150: 367-74).

Den daglige dosis af selen anbefales til at være 200-400 mikrogram. Det er vigtigt, at det er organisk selen (selengær), fx SelenoPrecise. Kombinationen af liponsyre, silymarin (Marietidsel) og selen (selenomathionin) har vist sig at være meget effektivt mod hepatitis C.

Lakrids – Glycyrrhiza glabra – er også god til at beskytte leveren og har en antioxidant virkning. Det har vist sig at kunne bekæmpe kronisk virus hepatitis, hvis det blver sprøjtet direkte ind i blodbanen (Asian Medical Journal 1984; 26: 423-38).

I et andet studie blev alle prøver på leverfunktionen normale inden for 30 dage hos 85% af patienter med akut hepatitis, som indtog lakridsekstrakt, i forhold til kun 35% af patienterne i en kontrolgruppe. Hos patienter med kronisk hepatitis fik 75% normal leverfunktion, mens kun 10% i kontrolgruppen oplevede lignende resultater. (Journal of Traditional Chinese Medicine 1984; 4: 127-32). Der anbefales en daglig dosis på 750 mg lakridsekstrakt.

Grøn thé har også leverbeskyttende virkninger, modvirker cancer, og katekinerne i grøn thé er stærke antioxidanter, som kan modvirke de skader, som toxiner (gifte) udøver på cellerne. En anden positiv virkning af katekinerne i grøn thé er deres evne til at vedligeholde niveauet af protein thiol inde i levercellerne (Bioscience, Biotechnology and Biochemistry 1997; 61: 1.901-5). Protein thiolerne hjælper til at vedligeholde cellernes funktion og til at modvirke skader fra toxiner.

Forskellige studier på dyr tyder på, at grøn thé er gavnlig i behandlingen af virus hepatitis og levercancer. Det er vist, at grøn thé hæmmer og modvirker væksten af unormalt levervæv hos gnavere (Fundamentals of Applied Toxicology 1996; 29: 244-50).  Studier har vist, at doser på op til 4,5 gram dagligt tåles godt af menensker. Man kan købe grøn thé som pulver og tabletter.

Ekstrakt af vindruekerner indeholder stoffer, der meget effektivt modvirker de skadelige frie iltradikaler. Et studie har vist, at det beskytter leveren bedre end C- og E-vitamin, især mod skader på leveren og nyrerne som følge af paracetamol overdosering. (Toxicology 2000; 7; 148(2-3): 187-97). Den typiske, daglige dosis er på mellem 50 og 300 mg.

Phosphatidylcholin (PC) er et af de vigtigste næringsstoffer for leveren. Det er et fosfolipid, et stort molekyle, der er en universal byggesten til cellemembranerne. Leverens mange funktioner er afhængig af dens evne til at danne nye cellemembraner. PC er derfor utrolig vigtig for en god leverfunktion. De beviste virkninger af PC er forbedringer af målene for leverskader, hurtigere bedring af leverens funktion og levervævet. (Alternative Medicine Review 1996; 1(4): 258-74). Anbefalet dosis er 300-500 mg dagligt, men studier har vist, at PC har hjulpet med at bekæmpe leverlidelser og er blevet godt tålt i doser på op til 4,6 gram dagligt.

SAMe – S-adenosyl-L-methionin – er et molekyle, der bliver produceret af alle levende celler, og som er involveret i mange vigtige biokemiske reaktioner i kroppen. Blandet andet i methylering, som er vigtig for mange kemiske processer i kroppen, blandt andet for reparationen af skadet DNA, afgiftning af kræftfremkaldende stoffer og for produktionen af hormoner, der modvirker aldring. Manglende methylering kan blandt andet skade leveren.

SAMe virker også meget effektivt mod depressioner, lige så godt som de almindelige lægemidler mod deression (Acta Neurol Scand Suppl, 1999, 154; 7-14), eller endnu bedre (American Journal of Psychiatry, 1988, 145: 110-14), og det ser ud til, at SAMe virker hurtigere end andre midler mod depression. Årsagen til, at SAMe virker så godt er formentlig, at stoffet regulerer neurotransmitterne – signalstoffernes virkning, især serotonin.

Stoffet AHCC, Active Hexose Correlated Compound, der ikke er en medicin, men et næringsstof, som er fremstillet ud fra japanske svampe, har vist sig at være kraftigt immunstimulerende og meget effektivt i behandlingen af hepatitis, cirrhose (skrumpelever) og andre leverlidelser. Mange med cancer af forskellig art har også oplevet dramatisk forbedring af deres sygdom, evt. at den er forsvundet. Nyere forskning har vist, at AHCC effektivt kan modvirke leverlidelser.

Dr. M. Iwamoto ved Ensankai Hospital i Japan har undersøgt 100 patienter med hepatitis B eller C, som fik AHCC i to år. Ved begyndelsen af studiet havde 40 af deltagerne tidlig levercirrhose. AHCC dæmpede udviklingen af cirrhosen. Samtidig forsvandt symptomerne på hepatitis, som fx nedsat mængde blodplader, dårlig appetit og hurtig udtrætning, hos de deltagere, der fik AHCC (8th Symposium of AHCC Research Association).

Dr. Fred Pescatore, der er direktør for The Centers for Integrative and Complementary Medicine in New York and Dallas, har rapporteret om adskillige tilfælde, hvor virusmængden hos hepatitis C-ramte faldt med op til 89%, efter at patienterne havde fået 6 gram AHCC dagligt i fire måneder. (8th Symp. of AHCC Res Ass.).

Ved den 23. Congress of the European Society for Surgical Research præsenterede forskere et studie med deltagelse af 175 patienter med levercancer. 70 patienter fik tre gram AHCC dagligt efter overstået operation for deres levercancer, mens 105 patienter fungerede som kontrolgruppe. Efter fire år fandt forskerne, at deltagerne i gruppen, der havde fået AHCC, havde en klart højere overlevelse end kontrolgruppens deltagere. Man konkluderede, at ”AHCC klart forbedrer prognosen efter operation af levercancer”.  AHCC skal ifølge Internettet kunne købes i Europa.

Essentielle sukkerstoffer, hvoraf der findes otte, som kroppen har svært ved selv at danne, har meget stor betydning for immunsystemets og kroppens øvrige funktion. Også i forsvaret mod virus. Disse sukkerstoffer danner sammen med fede syrer og protein basis for en masse informationsmolekyler, som gør cellerne i stand til at ”snakke” med hinanden og regulere hinandens virkning. Dette har ikke mindst stor betydning for immunsystemets normale funktion.

De essentielle sukkerstoffer findes især i: Brystmælk, spiselige svampe (Reishi, Cordyceps sinensis, Shiitake, Maitake, Coriolus versicolor,, m.fl.), i visse frugter (for eksempel Noni juice) og grønsager, ubearbejdet fuldkorn, rødder og planter som fx Aloe vera. De findes også i muggent brød og i kitin fra skaldyr (glukosamin). Det kan være svært at sikre sig, at man virkelig får alle de otte sukkerstoffer i en tilstrækkelig mængde, især hvis man ikke spiser meget sundt og varieret, hvilket man ved, at langt de fleste ikke gør. Det er muligt at købe sukkerstofferne som kosttilskud, glyco-næringsstoffer.

Som nævnt findes sukkerstofferne også i Noni juice og i Aloe vera drikkegel.  En undersøgelse tyder også på, at Aloe vera drikkegel, 15 ml tre gange dagligt, kan medføre færre maveproblemer og en væsentligt bedre appetit hos hepatitis C-ramte, der er i behandling med Interferon.

En japansk undersøgelse har vist, at tilskud af K2-vitamin kan nedsætte risikoen for at udvikle kræft i leveren hos kvinder med cirrhose i leveren på grund af virus. Deltagerne i undersøgelsen var 40 kvinder med virusbetinget levercirrhose, der imellem 1996 og 1998 deltog i en undersøgelse vedrørende knogleskørhed. Kvinderne blev tilfældigt fordelt til enten at få en tablet med 45 mg K2-vitamin dagligt eller en uvirksom tablet (placebo). De fleste kvinder i undersøgelsen havde hepatitis C.

Kun to af de 21 kvinder, der fik K2-vitamin, udviklede kræft i leveren, hvor ni ud af de nitten, der fik placebo, fik det. Efter justering for alder, sværhedsgrad af sygdommen og behandlingen fandt forskerne, at kvinder, der fik tilskud af K-vitamin, havde 90 procent mindre risiko for at få leverkræft. (Kilde: JAMA 2004: 292; 358-61).

Leveren er vores afgiftningscentral, og der kan meget vel ophobes giftige stoffer i leveren. Derfor kan det være godt med regelmæssig udrensning af leveren. Der er flere beretninger om mennesker, der ved hjælp af naturmidlet Elixir R fra Ressourcecentret i Hellerup har kunnet modvirke forandringerne i leveren ved hepatitis C , nedsætte virusmængden meget og bedre leverens funktion.

Man kan også anvende kolloidt sølv/ioniseret sølv, der modvirker både bakterier og virus. Det er ved at blive en god erstatning af antibiotika, som kan have mange bivirkninger og være årsag til udvikling af resistens.  Kolloidt sølv kan købes enten hos Golden Health i Malmø. Dansk tlf. 4052 4015, eller hos Nutrion-Trade i Lumsås. Tlf. 5932 1074.

En bedre udgave af ioniseret sølv, hvor der er tilkoblet mange ekstra iltatomer, er Bionaid TriOxy Silver.  Se www.bionaid.dk

Comments are closed.