Osgood-Schlatter’s sygdom er meget almindelig hos piger mellem 8 og 13 år og hos drenge mellem 10 og 15 år. Mest almindelig hos drenge. Den kommer ofte i forbindelse med det, der kaldes vækstspurt, når barnet pludselig vokser rigtig meget. Det kan være på et eller begge ben. I cirka halvdelen af tilfældene kan den udløsende årsag være skader på knoglefremspringet ved fx fald på knæene, og overbelastning ved sport spiller også en væsentlig rolle.
Symptomerne er hævelse og ømhed, sommetider lidt rødme, på knoglefremspringet opadtil og fortil på skinnebenet, lige under knæet på det sted, hvor senen fra knæskallen sætter sig fast. Der er et meget kraftigt træk her fra de kraftige muskler på forsiden af låret, og smerterne ved sygdommen bliver fremkaldt eller forværret af løb, hoppen, trappegang og megen skiften mellem at sidde i hug og rejse sig.
Sygdommen plejer at gå over af sig selv i løbet af 1-2 år, typisk når højdevæksten bliver mindre. Så forsvinder hævelsen og smerterne, men knoglefremspringet kan godt være lidt mere udtalt bagefter.
Det er meget sjældent, at sygdommen fortsætter efter puberteten.
Den unge skal prøve at undgå aktiviteter med hoppen, længere løb, lang tids fodbold og aktiviteter, hvor det er nødvendigt at gå ned i knæ hele tiden. Men det giver sig selv, for så kommer der smerter. I virkeligheden kan man godt lade den unge selv finde ud af, hvor meget vedkommende kan tåle. Smerterne vil sætte en naturlig begrænsning, og risikoen for skader ved overbelastning er lille. Det er også meget uhensigtsmæssigt, at børn og unge bevæger sig for lidt, både af hensyn til muskelkraft og udvikling samt hjernefunktionen. Bevæge sig rigtigt og gerne meget uden at overbelaste, det er kampråbet mod enhver form for gigt.
Det er bedst at undgå smertestillende medicin, både fordi det ikke er godt at give børn medicin, og fordi barnet så måske overdriver med sport etc. Man kan evt, hvis det er meget ømt, bruge en gigtsalve eller crème til at smøre på, fx Tigerbalsam, Bio-Freeze eller Aloe vera Heat Lotion. Det er også fint med en ispakning i 15 minutter (ikke direkte på huden, men et viskestykke imellem), når der er smerter efter belastning.
Det er godt at tager tilskud af de sunde fedtsyrer, som for eksempel findes i fiskeolie, hørfrøolie, kæmpenatlysolie, mandler og nødder, da disse fedtsyrer dæmper smerter betydeligt. Modsat får mælkefedt (lidt smør er OK) og margarine smerterne til at blusse op.
De homøopatiske midler Bambus Com fra Allergica og Traumell fra BioVita kan være en god hjælp.
Der er tale om en betændelsesagtig tilstand (ikke med bakterier eller virus), og her kan man med fordel bruge naturlige midler til at dæmpe inflammationen med.
Følgende øger inflammationen
* Overvægt
- Arachidonsyre (oksekød, mejeriprod., indmad)
- For mange flerumættede fedtsyrer i forhold til omega-3 – margarine
- Stegning
- Transfedtsyrer
- Sukker og andet med højt glykæmisk indeks
- Insulin
- Homocystein
- Tobaksrøg
- For meget jern i kroppen
- Kunstige kemiske stoffer
Følgende modvirker inflammation:
- Reduktion af overvægt
- Spis mad med lavt glykæmisk indeks (grønsager, grov kost, højt indhold af kostfibre)
- Undgå margarine (omega-6 fedtsyrer, transfedtsyrer)
- Spis mindre kød
- Undgå stærk opvarmning af fedt (fx friture)
- Antioxidanter, bl.a. C-vitamin (et gram to gange dagligt) og selen, 200 mikrogram dgl., fx Seleno Precise.
- E-vitamin, fx Cardi-E eller Natur-E, to kapsler dagligt
- Olivenolie (Nature 2005; 437: 45-46).
- Omega-3 fedtsyrer (fiskeolie, hørfrøolie, nødder, mandler)
- Gammalinolensyre (GLA) (natlysolie)
- B12, B6 og folinsyre hæmmer homocystein
- K2-vitamin (modvirker også osteoporose)
- Magnesium (ikke Magnesia)
- Artiskok, chili, Aronia og andre mørke bær, fx Aroniasaft (helsekostforr).
- Boswellia serrata
- Policosanol (Vasovital)
- Curcumin (fx Turmeric eller Curcuma longa), krydderier
- Ingefær, fx Urizal eller Zingiberin)
- Bromelain (findes i ananas)
- Stephania tentandra – fen-fang-qi (kinesisk)
- Padma 28
- Brændenældeekstrakt
Lokalt kan man ved betændelsesagtige reaktioner i led, sener, muskler bruge gigtcremer med fx MSM, glukosamin og andre stoffer, der modvirker inflammation.
Magnetfeltbehandling øger virkningen af anden behandling samt dæmper både smerter og inflammation. Man kan fx anbringe små, stærke magneter på de ømme steder ved hjælp af et hudvenligt plaster (”englehud”). Fx COCLO magneter. Se på www.coclo.com
Hvis symptomerne ved morbus Schlatter er særlig udtalte, kan en knæbandage eller et støttebind være godt.
Østrigske læger anbefaler omslag med kvark, og de er dygtige til at behandle skader på bevægeapparatet og overbelastning af det.