Vil man gerne vide mere om lungecancer, vil jeg råde til at søge oplysning hos et Kræftens Bekæmpelses rådgivningscentre eller på Kræftlinien, tlf. 3525 7500. Andre muligheder er Kræftforeningen Tidslerne, i Viby Jylland. Tlf. 7020 0515. De har udgivet en ”Tidselguide” med mange gode råd om, hvordan man kan tackle kræftlidelser, også med råd til pårørende. I Århus findes der også det alternative kræftrådgivningscenter ”Buen”. Tlf. 8620 8888. Landsforeningen til Forebyggelse af Kræft kan også kontaktes på adressen: Peblinge Dossering 22, 2.th., 2200 København N. De har blandt andet kontaktpersoner rundt omkring i landet.
Der findes en forening for lungekræftramte:
Patientforeningen Lungekræft
Tlf. 40 16 23 35
Mail: info@lunglife.dk
Lungecancer er med årene blevet uhyggeligt almindelig. Lungekræft er den hyppigste kræftform hos danske mænd og den 3. hyppigste hos kvinder. I tal er der samlet tale om cirka 3.500 tilfælde årligt. Danmark er det land, der har de fleste tilfælde af lungekræft sammenlignet med andre lande. Det var for et halvt århundrede år siden typisk næsten kun mænd, der fik lungekræft, men siden er kvindernes risiko for lungekræft steget med mange hundrede procent, så sygdommen nu også er almindelig hos kvinder.
Over 90 procent af lungekræft hos mænd og over 77 procent af kvinder skyldes tobaksrygning, der også forstærker virkningen af andre ting, der kan forårsage lungekræft, fx asbest. Kvinder tåler tobaksrygning dårligere end mænd. Sygdommen er ikke arvelig, men tilbøjeligheden til at få den kan være det.
Den vigtigste forebyggelse af lungekræft er at holde op med at ryge, hvorved risikoen falder betydeligt, men tidligere rygere vil altid have en lidt større risiko end mennesker, der aldrig har røget.
Det første symptom er oftest en vedvarende hoste, der dog godt kan skyldes en kronisk bronkitis, ligeledes oftest på grund af tobaksrygning, men har man en hoste, man ikke kan komme af med, bør man gå til sin læge og blive undersøgt. Andre symptomer kan være træthed, appetitløshed, vægttab, blodigt opspyt, opsvulmede fingerender, åndenød og lungebetændelser i det afsnit af lungen, hvor svulsten sidder og blokerer for luften.
Sidder svulsten yderst i lungen, kan der ved indvækst i lungehinden komme smerter. Sidder den opadtil, kan der komme symptomer fra luftrøret, synkebesvær og hæshed på grund af lammelse af nerver til stemmebåndene. Nogle typer lungekræft kan producere hormonlignende stoffer – peptider – der fx kan medføre for meget kalk og for lidt fosfat i blodet samt forstyrrelser i blodets salte.
Lægen vil på mistanke henvise til en røntgenundersøgelse, og giver den mistanke om kræft, vil man enten tage en biopsi, hvor man stikker en nål ind i lungen på det mistænkte sted, eller man vil lave en kikkertundersøgelse, en bronkoskopi. Her kan man tage en prøve for at finde ud af, hvilken type kræft, der er tale om. Man kan også undersøge opspyttet for kræftceller.
De tre hovedtyper af lungekræft er adenocarcinomer, der kommer fra overfladeceller fra kirtler, epidermoid carcinom (skællignende celler, der ligner hudceller) og den hurtigt voksende småcellede type. De er vigtigt at kende typen, når der skal tages stilling til behandling.
Opdages lungekræften tidligt nok, så den ikke har bredt sig, er der en chance for at fjerne den totalt ved at fjerne den del af lungen, hvor svulsten sidder, især hvis den sidder udadtil i lungen. Evt. kan man blive nødt til at fjerne hele lungen. Er lungefunktionen dårlig på grund af fx rygerlunger, kan det forhindre, at man kan operere. Det kan man heller ikke, hvis lungekræften har spredt sig.
Man inddeler kræftlidelsen i stadier, og behandlingen sker ud fra dem. Kan man ikke operere svulsten væk, er der i nogle tilfælde mulighed for radioaktiv bestråling og for kemoterapi. Ved den småcellede type er der større muligheder for, at kemoterapi kan virke.
Men lungekræft er og bliver en alvorlig lidelse. Fem års overlevelsen i Danmark har været nede på 6 procent, langt under overlevelsen i nabolandene og især USA, men for nylig er der påvist en fremgang i overlevelsen også for Danmark.
Se også under kræftbehandling – hvad kan man selv gøre på www.radiodoktoren.dk
Der er ved at komme en række naturmidler, der kan hæmme udviklingen og spredningen af cancer, og man kan også styrke sig ved hjælp af sund kost mm. Læs mere om kosten i bogen ”Kost mod kræft” af Richard Beliveau og Rene Gingras. Læs også bogen “Sund kost – før, under og efter kræftbehandling” af Anette Harbech Olesen.
Ved lungekræft, der har bredt sig og har givet mange symptomer, blandt andet åndenød,
kan man somme tider se en meget god virkning af store doser binyrebarkhormon. I nogle tilfælde skrumper kræftsvulsten betydeligt, så symptomerne bedres og forsvinder. Derved kan livskvaliteten på det sidste blive betydeligt forbedret. der er imidlertid en række bivirkninger af binyrebarkhormon, både legemlige og psykiske, som man må tage med i betragtning. Snak med lægen om dette.