Det er vigtigt med en god og varieret kost, hvis noget i kroppen skal hele op.
Når knogler skal hele, er det især vigtigt med calcium (kalk), D-vitamin og magnesium. Uden D-vitamin kan man ikke optage kalken, og uden magnesium kan kalken ikke blive indbygget i knoglerne. Behovet for D3-vitamin er mindst 60-70 mikrogram dagligt, men hver fjerde har brug for mindst 100 mikrogram dagligt,, undtagen de tre sommermåneder, hvis man får sol nok på kroppen. D3-vitamin er den naturlige form, og man skal op over 250 mikrogram dagligt (10.000 enheder), før der er risiko.
Man må aldrig tage tilskud af calcium uden også at få magnesium. Ellers risikerer man forkalkninger i kroppen. Magnesium skal være i let optagelig form, fx magnesium citrat eller Berthelsens Naturlig Magnesium. 600 mg om aftenen, sammen med 100 mg B6 vitamin, der er nødvendigt for magnesiums virkning.
K-vitamin er vigtig for knoglerne, både for optagelsen af calcium og indbygningen i knoglerne. Tag tilskud af K2-vitamin, der er naturligt K-vitamin. K-vitamin findes også i stor mængde i grønne bladgrønsager og grønsager i det hele taget. Har man en sund tarmbakterieflora, danner den også K-vitamin.
B12-vitamin er også vigtigt for knoglerne, og især ældre kan mangle B12-vitamin, da mavesyre er nødvendig for optagelsen, og visse former for lægemidler kan medføre mangel.
Det må undgås at drikke cola og andre sodavand, da de surgør kroppen og indeholder afkalkende fosforsyre, hvilket alt sammen modvirker, at brudsteddet kalker til, som det skal.
Tobaksrygning (nikotin) skader helingen.
Det er vigtigt, at få nok protein, men for meget protein (kød og mælk) surgør også kroppen. Man kan tage evt. et tilskud af ProTabs, der indeholder samtlige de aminosyrer, som kroppen ikke kan danne selv. Et ekstra tilskud af C-vitamin er godt for bindevævet i knoglerne.
De smertestillende midler af NSAID-type, fx ibuprofen, kan have en ødelæggende effekt på ophelingen af brud og øge risikoen for, at knogleenderne ikke gror sammen.
Pulserende ultralyd kan forkorte helingstiden, men endnu bedre er det at skabe en elektrisk strøm igennem brudsteddet, fx med et TNS-apparat.
Magnetfeltbehandling er også en god mulighed. Den øger blodgennemstrømningen i brudsteddet, der på underbenene så godt som altid er nedsat i forhold til andre steder på kroppen af anatomiske årsager, og fremmer helingen. Magneter virker også smertestillende.
Inden for magnetfeltbehandling er pulserende magnetbehandling det bedste, men man kan også bruge flade magneter, som sættes i bandagen ved bruddet eller fæstnes på huden med hudvenligt plaster. Hvis man har fået indsat metal ved knoglebruddet, er det bedst at undgå at bruge magneter tæt ved brudstedet og metallet.
Ved et møde for det ortopædiske Skadeselskab (Orthopedic Trauma Association, 18th annual meeting) viste professor Hamish Simpson fra Oxford University, at efter 18 uger var mængden af vækstfaktorer hos mennesker med problemer med knoglehelingen gået noget i stå, så det så ud til at være det ideelle tidspunkt at give sådanne vækstfaktorer. Det kan man prøve at snakke med hospitalslægerne om.
Det er vigtigt med en god blodgennemstrømning i knoglerne, når de skal hele op. her kan man have gavn af det tibetanske urtemiddel (naturmedicin) Padma 28. Især ved knoglebrud på underben og ved anklen er blodgennemstrømningen ofte dårligere end andre steder.