Taurine er en enkel, svovlholdig aminosyre, der findes i alle kroppens cellemebraner,. som den hjælper med at stabilisere og fungere. Den indgår ikke som andre aminosyrer i mere eller mindre sammensatte proteiner, men findes frit i hele kroppen, især i hjernen, øjenene og resten af centralnervesystemet, i hjertet og musklerne.
Taurine dannes i kroppen hos voksne ud fra methionin og L-cystein, hvis der er nok B6-vitamin og enzymer tilstede. Børn kan ikke danne taurine. Men vi kan næppe danne nok til at dække vores behov af taurine og har derfor brug for at få taurine fra vores kost, først og fremmest fra kød og fisk. Der er kun lidt i planteproteiner og mejeriprodukter. Vegetarer kan derfor komme til at mangle taurine, hvor behovet øges. Børns vækst og udvikling kan hæmmes ved mangel på taurine.
Under stress og kraftigt muskelarbejde og motion vil der kunne opstå mangel på taurine.
Taurine er et stærkt antioxidant, der modvirker de skadelige frie iltradikaler, som dannes under iltens omsætning i kroppen. Diabetikere har ekstra problemer med dette på grund af forhøjet blodsukker og kan have gavn af at tage et tilskud på 500 mg 3 gange dagligt. Forsknng har vist, at dette kan modvirke ødelæggelsen af de insulinproducerende betaceller i bugspytkirtlen.
Taurine stabiliserer hjernefunktionen, men har problemer med at passere blod-hjerne barrieren. Den er blevet brugt ved epilepsi, angst, hyperaktivitet. Sammen med zink er taurine nødvendigt for øjnene og synet.
I cellerne virker taurine blandt andet ved at holde kalium og magnesium inde i cellerne og ved at holde natrium ude. Natrium binder vand, så taurine virker som et naturligt vanddrivende middel og er samtidig gavnligt for nyrefunktionen. Modvirker kvinders tendens til væskeophobning før menstruationen.
Østrogen hæmmer dannelsen af taurine i leveren, så kvinder, der er i behandling med østrogen, har brug for ekstra taurine. Især hvis der er tale om kunstige østrogener (p-piller mm.).
Taurine er gavnligt i behandlingen af for højt blodtryk, hvor det slapper musklerne i pulsårevæggene af, og studier har vist gavnlig virkningen ved hjertesvigt, hvor taurine styrker hjertemusklerne ved at vedligeholde den rigtige kalkbalance og sammen med Q10 og carnitin at styrke hjertecellernes ”kraftværker” (mitokondrierne).
I samarbejde med magnesium reguleres og stabiliseres hjerterytmen.
Taurine spiller en stor rolle ved afvænning fra alkohol. 1 gram 3 gange dagligt i en uge nedsætter blandt andet klart risikoen for psykotiske episoder. Et studie af mere end 3.000 mennesker med afhængighed af alkohol har vist, at de der fik tilskud af taurine havde færre tilbagefald end de, der fik snydemedicin (placebo). Et rimeligt tilskud er 500 mg 3 gange dagligt.
Taurine som tilskud er ufarligt i doser op til 4-5 gram, i hvert fald 3 gram eller derunder.
Ved for højt kalium bør man ikke give tilskud.