Rosenrod har i århundreder været brugt i Sibirien mod depression og stressbetinget angst. Siden 1960’erne har man i Rusland studeret virkningen af Rhodiola roseae. Man har blandt andet påvist, at Rosenrod nedsætter mængden af binyrebarkhormonet kortisol i blodet. Kortisol er kendt for at være øget ved stress. Desuden hjælper Rosenrod cellerne i kroppen med deres energidannelse ved hjælp en øget dannelse af adenosintrifosfat, der fungerer som en slags batteri for cellerne.
Man har også vist, at ekstrakt af Rhodiola roseae øger mængden af serotonin og beta-endorfiner i hjernen. Begge øger fornemmelsen af velbefindende og lykkefølelse.
Rhodiola roseae er et såkaldt adaptogen, som hjælper med at tilpasse os til de belastninger, vi kommer ud for. Den forbedrer vores udholdenhed og præstationer, både legemlige og mentale, styrker hjertet, hæmmer kræftvækst, øger bloddannelse under stress. Den er et kraftigt antioxidant og modvirker inflammation, som er årsagen til mange af de moderne sygdomme, ikke mindst åreforkalkning og blodpropper. I Sibirien siges det, at hvis man drikker Rhodiola te, vil man blive over 100 år.
En virkning af Rhodiola er også, at det bliver lettere at tabe i vægt, da man ved hjælp af roden undgår at få lavt indhold af serotonin og endorfiner i blodet og dermed undgår trangen til sødt og til at spise. I en undersøgelse i Georgien tabte patienter, som fik ekstrakt af Rhodiola, gennemsnitligt 10 kg i løbet af tre måneder.
I behandlingen af depression anbefales der en daglig dosis på 100-300 mg. Der er ikke registreret bivirkninger af Rhodiola.
Der findes mange arter af Rhodiola, så man skal være opmærksom på, at det er Rhodiola roseae, som er den rigtige.