Åreforkalkning arteriosclerose hjertekrampe

Åreforkalkning starter allerede tidligt i livet, men kan holdes nede ved hjælp af en sund kost, så der ikke opstår en betændelse i årerne (inflammation). Det er betændelsen, der er farlig for kredsløbet, ikke kolesterol, som er et livsvigtigt fedtstof.

 Har man et højt HDL-kolesterol og sørger for at få nok antioxidanter, kan man godt glemme alt om kolesterol. Det var først, da man opfandt margarinen, cigaretterne, det hvide sukker og det hvide mel, at blodpropper og kræft blev almindelige. 

 Åreforkalkning er en trussel mod hjertet og kredsløbet. Bakterier og dermed inflammation spiller også en rolle ved udvikling af åreforkalkning. Man har fundet de samme bakterier i tandkød og tandrødder som kan findes i forkalkninger i årehinden. Det er vigtigt at passe på sine tænder.

 En undersøgelse har vist, at lykkelige mennesker har mindre risiko for at få inflammation og hjerteproblemer. De har også færre stresshormoner i blodet. En anden undersøgelse har vist, at der er en positiv sammenhæng mellem et sundt hjerte og kredsløb og det at le og grine. Det modvirker også rytmeforstyrrelser i hjertet, virker smertestillende og bedrer immunforsvaret. En tredje undersøgelse har vist, at hvis man har et kedeligt arbejde uden indflydelse på, hvad man laver, er risikoen for hjertet forøget.

 Det er hyppigst mænd i 50-60 års alderen, der får hjertekrampe – angina pectoris, og de typiske symptomer er klemmen, pressen eller tyngde i brystkassen bag brystbenet. Der er sjældnere egentlige smerter. Symptomerne tiltager ret hurtigt, og forsvinder i reglen efter 1-5 minutter i ro. Hos især ældre kan der også optræde åndenød, træthed og slaphed i forbindelse med iltmangel i hjertet. Der kan være udstråling til venstre skulder eller begge arme, evt. til ryggen, nakken, kæben, tænderne og opadtil i maven. Er der sværere smerter med udstråling, skal man tænke på muligheden af en blodprop i hjertet.

 Hjertekrampe opstår typisk ved anstrengelse (motion, hårdt arbejde, hvis man skal skynde sig, evt. ved sex) eller ved følelsesmæssig stress (frygt, vrede, stress), og symptomerne forsvinder i ro. Kulde kan også udløse krampen.

 Angina pectoris kan dog også opstå i ro, efter stærk kaffe, tobaksrygning eller et stort måltid. Hjertekrampen kan også opstå om natten, hvor man ligger ned, og hjertet derfor skal arbejde mere, samtidig med at der kan være ophobet mere blod i brystkassens blodårer, når man ligger ned. Det vil medføre, at hjertet bliver større, og hjertet skal så også af denne grund arbejde mere, hvilket kræver mere ilt. Bag de natlige tilfælde kan også ligge tilfælde af hurtig hjertebanken.

 Mangel på motion og andre kropslige anstrengelser øger risikoen for hjertekrampe, da hjertemusklen ved åreforkalkning optager ilt dårligere og kredsløbet i hjertet ligeledes er dårligere. Hvis man anstrenger sig dagligt, vil hjertet bruge ilten mere effektivt og små omkørselsårer i hjertet vil blive åbnet, så blodet løber uden om forsnævringer i kranspulsårerne. Et højt stressnivau, lav blodprocent, stofskifteproblemer, hormonbehandling af kvinder efter overgangsalderen samt mangel på D3-vitamin, C-vitamin. E-vitaminer (især tocotrienoler), magnesium, zink og selen kan også være medvirkende.

 Behandlingen af angina pectoris består først og fremmest i forsøg på at fjerne eventuelle årsager til den og at ændre sin livsstil til en sundere for at modvirke den inflammation, som er den egentlige årsag til problemet.

Aminosyren L-arginin kan få pulsårerne til at slappe af gennem dannelse af NO – kvælstof oxid.

 Havtorn bær (Crataegus) udvider også pulsårerne, styrker hjertet og modvirker rytmeforstyrrelser.

 K2-vitamin modvirker forkalkning af pulsårerne ved at sikre, at kalken i blodet havner i knoglerne og ikke i de bløde væv. K2-vitamin kan også medvirke til at nedsætte eller fjerne allerede eksisterende åreforkalkning.  

Medicinsk kan man udvide kredsløbet i hjertet ved hjælp af nitroglycerin, der på trods af forkalkning i kranspulsårerne ofte hjælper godt. Man kan roligt tage nitroglycerin mange gange om dagen under tungen, hvor stoffet hurtigt optages i blodet og virker. Det er også i orden at tage nitroglycerin forebyggende, for eksempel før man skal ud i kulde, eller før man skal gå en tur. Der findes også lægemidler (nitratpræparater) med længere varende virkning (forebyggende), men der skal her indlægges en daglig medicinfri periode på 12-16 timer.

 En anden måde at behandle angina pectoris medicinsk på er at nedsætte iltbehovet i hjertet ved hjælp af lægemidler, der sænker pulsen og hæmmer hjertemusklernes evne til at arbejde hårdt og sænker blodtrykket.

 En god alternativ mulighed er at få en serie behandlinger med stoffet EDTA direkte i blodet hos en ortomolekylær læge. EDTA afgifter for tungmetaller og kan fjerne kalkaflejringer i pulsårerne. Læs mere om EDTA på www.radiodoktoren.dk 

 

 

Comments are closed.