Prostata, blærehalskirtlen, vejer kun få gram ved fødslen, men i puberteten vokser den og når voksen størrelse på omkring 20 gram i 20 års alderen. Hos de fleste mænd er den så stabil, indtil de er i 50-erne, hvor der igen kommer en vækst, og i 80-erne har mere end 90 procent en forstørret prostata, der er en hyppig grund til sygdom hos ældre. Prostata ligger rundt om urinrøret, og forstørret prostata er den hyppigste grund til vandladningsproblemer hos mænd.
Man ved ikke, om forstørrelse af prostata giver tilbøjelighed til kræft i prostata, der også er en hyppig lidelse hos ældre.
Årsagen til forstørrelsen af prostata er påvirkning af prostata fra hormonet dihydrotestesteron, der inde i prostata dannes fra det mandlige kønshormon testosteron og får prostata til at vokse. Det sker især under påvirkning fra østrogen, der dannes i større mængder hos ældre mænd, hvilket kan modvirkes ved hjælp af det naturlige signalstof melatonin, som dannes i hjernens koglekirtel om natten og hæmmer det enzym (aromatase) der omdanner testosteron til østrogen. .
Til at begynde med er der kun få symptomer, da blæremusklerne kan blive kraftigere og derved modvirke modstanden i urinrøret, men efterhånden vil der komme en svagere og tyndere stråle ved vandladningen, besvær med at få den i gang, efterdryp og en fornemmelse af ikke at kunne tømme blæren helt. Med tiden kan blæren have svært med at tømme sig, så der kommer resturin i blæren, hvilket blandt andet øger risikoen for blærebetændelse.
Efterhånden kommer der øget tendens til natlige vandladninger, og i de svære tilfælde kan der komme overløb med sivende urin og en blære, der kan føles over skambenet. Totalt stop for vandladningen kan udløses af betændelse, beroligende medicin, antihistaminer og alkohol, evt. blot hvis man blot har siddet for længe ved bordet og negligeret trangen til vandladning. De fleste mænd med en for stor prostata får dog aldrig større besvær med at komme af med vandet.
Diagnosen stilles først og fremmest ved udspørgning om symptomerne og ved, at lægen føler på prostata med en finger i endetarmen. Man vil normalt også tage en blodprøve, som kan afsløre, om der kan være kræft i prostata, der så også kan føles hård og knudret i stedet for glat og elastisk.
Ved mistanke om kræft kan man vejledt af ultralyd ved hjælp af en kanyle udtage en vævsprøve for at undersøge for kræftceller. Ofte vil der ved kræft i prostata være et forhøjet indhold i blodet af enzymet PSA. Der kan dog godt være et forhøjet PSA, uden at der er tale om kræft, og modsat kan man godt se kræft ved en normal PSA. Se nedenfor.
Biopsier, hvor man tager små bidder af prostata og undersøger dem, kan medføre komplikationer og øget risiko for spredning af kræften.
Et alternativ er Diagnoseklinikken i München, hvfor man har en speciel scanning for prostata. Se http://www.diagnoseklinik-muenchen.de/Cholin-PET_der_Prostata_be.php
Man kan herved komme rimeligt tæt på en diagnose uden at invadere prostata. Desværre koster de 1.000 Euro + rejsen.
På specialafdelinger vil man ofte måle udløbet af urinen ved vandladningen samt den mængde urin, der bliver tilbage i blæren efter vandladningen. Er der blod i urinen, vil man se op i blæren gennem urinrøret med en kikkert, som også kan bruges til at operere igennem.
Der er forskellige metoder til at klare prostataproblemer på. I milde tilfælde kan man se
nogen virkning af naturmedicin, fx Curbicin R, der indeholder
græskarkerneekstrakt og savpalmeekstrakt. Prostasan R og Sabalin R indeholder savpalmefrugt.
Stærkt og effektivt er stoffet Beta-Sistosterol, som findes i savpalmefrugt og andre naturmidler mod prostataproblemer, men kun i meget små mængder. Det virker ved at hæmme omdannelse af testosteron til dihydrotestosteron (DHT), som stimulerer væksten af prostata. Studier, de er publiceret i Europena Urology og British Journal of Urology har vist, at Beta-Sistosterol har en god virkning på de problemer, som en forstørret prostata kan give.
Beta-Sistosterol virker meget stærkere end fx savpalmefrugt og kan købes over Internettet.
eller sammen med lycopen på www.usabutikken.com
Ekstrakt af pollen, fx Polzan, har vist sig at kunne hjælpe ved forstørret prostata.
Antioxidantet lycopen, som blant andet findes i tomater, kan nedsætte antallet af celler i prostata, og mænd med et højt indhold af lycopen i blodet har lavere risiko for at få kræft i prostata.
Det er godt at passe på med mættet fedt, margarine og friturestegt mad, mens de sunde omega-3 fedtsyrer fra fiskeolie og hørfrøolie samt omega-6 fra kæmpenatlysolie kan nedsætte problemer med prostata.
Et tilskud af zink, 60 mg dagligt, kan få prostata til at blive mindre hos de fleste. Det er klogt ikke at drikke for meget alkohol, især øl der kan øge et af de hormoner, der bidrager til problemer med prostata. Rødvin er en undtagelse, da den i moderat mængde reducerer risikoen for at udvikle kræft i prostata. Se senere.
I sværere tilfælde må man oftest give enten medicinsk eller kirurgisk behandling.
Der er to medicinske måder at behandle på. Den ene består i en såkaldt alfa‑receptorblokker,
der får de forstørrede muskler i prostata til at slappe af, så der bliver lidt bedre plads til, at
urinen kan løbe igennem. Bivirkningerne kan være for lavt blodtryk, svimmelhed,
hovedpine, træthed og unormal udløsning (sæden løber op i blæren).
Den anden er Avodart dutasterid) eller Proscar (finasterid), der hæmmer omdannelsen af det mandlige kønshormon testosteron til dihydrotestosteron, der som nævnt fremmer væksten af prostata. Bivirkningerne ved finasterid er først og fremmest impotens og nedsat sexlyst.
Det er en regel, at hvis ikke alfa‑receptorblokkeren har hjulpet efter tre måneder, og hvis ikke dutasterid eller finasterid har hjulpet efter seks måneder, skal manden undersøges grundigt af en speciallæge på prostataområdet – en urolog. Ellers øges risikoen for pludseligt vandladningsstop og for skader på blære og nyrer på grund af afløbshindringen.
Kirurgisk er der flere metoder, der kan bruges. Tidligere brugte man at gå ind igennem
maveskindet og skrælle hele prostata ud. Det er en radikal løsning, som kan have store
bivirkninger, fx i form af impotens og inkontinens.
Man har nu i mange år foretaget mindre belastende indgreb ved hjælp af en kikkert, som indføres gennem urinrøret. Gennem den skræller man prostata indefra, så der bliver bedre plads. Det kan være nødvendigt at gentage denne operation. Ulempen ved skrælning af prostata (TURP) er, at den kan gå ud over lukkemusklerne til blæren, hvilket giver problemer med at holde på vandet. De fleste bliver dog i løbet af nogle måneder efter operationen tætte igen.
Man kan også indlægge en stent – et rør af metalvæv, der holder urinrøret åbent.
Det nyeste er, at man ved hjælp af mikrobølgeopvarmning af dele af prostata får vævet til at skrumpe, så prostata bliver mindre. Det samme kan gøres ved hjælp af laserstråler. Om det ene eller det andet er bedst, ved man endnu ikke med sikkerhed, men man arbejder videnskabeligt med at finde ud af, hvilken behandling, der er bedst.
Efter kirurgiske indgreb mod godartet forstørrelse af prostata har det ved en undersøgelse vist sig, at zoneterapi kan modvirke for hyppig vandladning bedre end medicin (Kilde: Neurourol Urodyn, 2004; 23: 58-62).
Ved problemer med at holde på urinen eller tendens til at dryppe, er der udviklet forskellige hjælpemidler. Se fx på www.urox.com
Kræft i prostata
Kræft i prostata er en meget almindelig sygdom hos ældre mænd, med stigende hyppighed med alderen. Mænd over 60 år har i mindst 60% af tilfældene kræft i prostata, og hos meget gamle mænd endnu flere. De fleste dør med den, ikke af den.
Hos yngre mænd er der nogen med meget langsomt voksende kræft, mens andre har en mere aggressiv form. Det er vigtigt at blive undersøgt af en specialist indenfor området, en urolog, så den bedst mulige behandling kan iværksættes. Hos meget gamle kan det være bedst at undlade behandling. Det er en myte, at det mandlige kønshormon testosteron i normale mængder øger risikoen og aggressiviteten af prostatakræft. Det ser nærmest ud til at være omvendt.
Østrogenbehandling nedsætter derimod risikoen. Østrogenbehandlingen er dog i dag erstattet af behandling med antiandrogener og gonadotropin releasing hormon analoger, der skal iværksættes og styres af speciallæger.
Aktiviteten i prostatacancer følges ved i en blodprøve at måle indholdet af specifikt prostata antigen – PSA-tallet, i mikrogram per liter. For mænd er dette tal for total PSA hos under 40-årige mindre end 2 mikrogram per liter. Mellem 40 og 59 år under 3,0, 60-69 år under 4,0 og over 69 år under 5,5 mikrogram per liter. For et finvurdere tager man frit PSA, der beregnes som procent af det totale PSA. Er frit PSA over 25% er der lav sandsynlighed for cancer. Er det over 10% er der høj sandsynlighed.
En forhøjet PSA er dog ikke ensbetydende med prostatacancer, og desuden har 40% med tidlig cancer en normal PSA-værdi. Så det er svært at vurdere, hvis man ikke er specialist på området. En del med almindelig forstørrelse af prostata (20-40%) har PSA-værdiere på 4-10, og 10% har værdier over 10. Ved betændelse i prostata og akut besvær med at komme af med vandet kan PSA også være forhøjet.
Det bedste er at kombinere PSA og evt. frit PSA med at lægen føler op i endetarmen (rektaleksploration).
Bestråling af prostata kan også komme på tale. Det skal være en urologisk speciallæge, der tager stilling til, om der er mulighed for behandling.
En helhedsbehandling af prostata og prostatacancer kan fås på Laserklinikken v. speciallæge i almen medicin Aage Winther Nielsen, Puggårdsgade 7, 1573 København V. Tlf. 7025 1205.
Som ved alle andre kræftformer er det vigtigt at styrke immunforsvaret. Det skal først og fremmest ske gennem en sund levevis, med frisk luft, motion og en gennemsund kost med masser af grønsager, frugt og krydderier, der tilsammen indeholder en masse naturlige antioxidanter, der modvirker ændringer af cellerne til at blive kræftceller og hæmmer udviklingen af kræften.
Det er bl.a. vist, at blot tre portioner grønsager hver dag kan halvere risikoen for kræft i prostata. Det vil dog også være naturligt at tage ekstra antioxidanter, fx C-vitamin i store doser, E-vitamin, kosttilskuddet Andante eller ActiVin. Zink er også vigtigt for immunforsvaret. Mange med prostataproblemer har fx et meget lavt indhold af zink i kroppen. Selentilskud har vist sig at kunne nedsætte risikoen for prostatacancer meget (200 mikrogram, bedst Seleno Precise (selengær)). Har man fået prostatacancer, kan det
anbefales at tage væsentligt mere selen, fx 1.000 mikrogram dagligt, sammen med curcumin..
Curcumin, der findes i gurkemeje og er det gule farvestof i karry, modvirker også cancer ved bl.a. at blokere for COX-2 enzymerne, og det samme gælder for ingefær og rosmarin samt oregano. Forskere fra Columbia University har påvist, at en blanding af disse krydderier samt visse kinesiske kan dræbe mere end tre fjerdedele af prostatacancer celler i laboratorieforsøg. Det kan købes fra USA som Zyflamend (New Chapter Inc).
En amerikansk undersøgelse har vist, at PSA-niveauet kunne sænkes betydeligt, hvis man gav 600 mg Q10 dagligt.
Drik grøn thé, det indeholder mange gavnlige antioxidanter, der virker kræfthæmmende. Prøv dig frem, til du finder en grøn thé, du kan lide. Der er mange slags. Man kan også købe grøn thé som tabletter eller pulver til opløsning i kogende vand.
Rødvin indeholder kræfthæmmende stoffer, så et par glas om dagen er fint. En undersøgelse har vist, at mænd, der drikker fire glas rødvin om ugen, nedsætter deres risiko for at udvikle kræft i prostata, især den mere aggressive art. (Int J Cancer. 2004 Aug 25. Epub ahead of print). Det er formentlig stoffer resveratrol, som er en kraftig antioxidant, der hæmmer kræftvæksten.
Samtidig kan det være gavnligt med visualisering, hvor man for sit indre øje forestiller sig, at alle kroppens naturlige dræberceller angriber kræftcellerne og dræber dem.
Et middel, der har vist sig at modvirke prostatacancer er modificeret citrus pectin (modified citrus pectin). Hvis det ikke kan skaffes i Danmark, kan man sikkert finde det via Internettet. Det er ret dyrt. En måneds forbrug koster godt 100 Euro.
De essentielle fedtsyrer fra fiskeolie, hørfrøolie og kæmpenatlysolie har en tendens til at hæmme visse cancerformer, bla. prostatacancer. Seks kapsler dagligt eller to spiseskefulde af den meget fine olie ”Livets Olie” (hørfrøolie og kæmpenatlysolie). Andet fedt, fx mættet fedt fra dyr, mælkefedt og fedt, der er gjort fast (margarine), forværrer kræften.
Man bør i det hele taget ikke spise for meget, altså ikke så mange kalorier, da det vil forværre canceren, og at holde fedtprocenten i maden ned på 30. Fiskeolie og fed fisk er som nævnt OK, og hajleverolie skulle være særlig godt.
Forskning har vist, at man ikke bør tage tilskud af calcium (kalk), når man har cancer i prostata. Det betyder, at man skal drikke kogt vand i stedet for almindeligt vand og poasse på med ikke at få for meget af mørkegrønne bladgrønsager og broccoli, undgå for mange mejeriprodukter, især mælk, og brød der er tilsat kalk (calcium).
Lycopen fra fx tomater modvirker prostatacancer.
Mange med prostatacancer har for lidt D-vitamin , som hæmmer væksten af cancercellerne og kan få dem til at begå selvmord. Man skal tage mindst 60-70 mikrogram D3-vitamin (den naturlige form) dagligt, gerne mindst 100 mikrogram. Der er ikke set skader i mængder under 250 mikrogram dagligt. I maj, juni og juli kan man selv danne nok D3-vitamin ved at så sol på huden uden at bruge solcreme.
Det naturlige gigtmiddel chondroitinsulfat, der stammer fra fiskebrusk, har ved nogle undersøgelser vist sig at kunne øge spredningen af prostatacancer, så det er bedst at undgå chondroitinsulfat, der findes sammen med andre gigtmidler i sammensatte præparater mod slidgigt. Glukosamin kan man derimod godt bruge, hvis man har slidgigt.
Har prostatacanceren spredt sig til knoglerne, vil der ofte være store smerter. Man kan modvirke knoglecanceren ved hjælp af lægemidler ved navn bisfosfonater. De kan gives direkte i blodet (fx Aredia, Bondronat eller Bonefos). Den sidste fås også som tabletter, der skal tages sammen med rigelig væske. Især lægemidlet Zometa, der indgives direkte i blodet, er godt ved spredning af kræften til knoglerne.
En anden mulighed er stoffet hormonet calcitonin, der kan gives som næsespray. Det er ret dyrt og ikke tilskudsberettiget, men man skal være opmærksom på, at alvorligt syge kan få tilskud til deres medicin ud over det, som ellers gives.
Savpalmefrugt, fx Prostasan, kan også hæmme væksten af prostatacancer celler.
Essiac thé, som også findes under navnet Flor-Essence i butikkerne er et oprindeligt indiansk middel, som kommer fra Canada. Det styrker immunsystemet, og de er adskillige beretninger om, at det har hjulpet mennesker med prostacancer.
Tarmbakteriefloraen har stor betydning for immunsystemet og vores modstandskraft mod sygdomme, også cancer. Ved at tage tilskud af Vita Biosa – effektive mikroorganismer – kan man sikre sig en topfin tarmflora, der samtidig danner masser af antioxidanter. Der er flere beskrivelser af cancerramte, endda med spredning til leveren, der er sluppet af med deres cancer.