Biskjoldbruskkirtelhormon – for meget. Hyperparathyreoidisme

Biskjoldbruskkirtel-hormonet –PTH – er den vigtigste regulator for kalkomsætningen. PTH virker direkte på knoglerne, hvor det frigør kalk til blodet, og på nyrerne, hvor det stimulerer genoptagelsen af kalk fra urinen i nyrerne samt dannelsen af D-vitamin, der stimulerer optagelsen af kalk fra tarmene.

Kommer der for meget kalk og D-vitamin i blodet, nedsættes dannelsen af PTH normalt. Det er lidt ligesom en termostat.

Det er derfor et problem, hvis en eller flere af biskjoldbruskkirtlerne begynder at vokse og sende PTH ud i blodet uafhængigt af kalkindholdet i blodet. Det er højeffektivt at operere for dette, hvilket modvirker den knoglenedbrydning, der er sket, mens der var for meget PTH i blodet. De er normalt fire biskjoldbruskkirtler, og hvis blot en af dem vokser og danner for meget hormon, har man et problem. Man kalder det hyperparathyreoidisme.

Det kan være besværligt at finde den biskjoldbruskkirtel, som er begyndt at producere for meget biskjoldbruskkirtelhormon. Man anvender en parathyreoidea scintigrafi. Man anvender her radioaktive stoffer som kontraststoffer/sporstoffer. de to, der kan komme på tale, per Perteknetat eller Sestamibi. Sestamibi-sporstoffet er nu anset for det eneste, der kan afsløre syge biskjoldbruskkirtler.

Symoptomerne skyldes et forhøjet indhold af biskjoldbruskkirtel hormon i blodet og derfor også et for højt kalkindhold (calcium) i blodet.

Der kan være træthed, depression, konfusion, apati. Hukommelsesproblemer. Appetitløshed, kvalme, opkastninger, forstoppelse. Forkalkning i nyrerne, nyresten og nedsættelse af nyrefunktionen. Knoglesmerter og afkalkning af knoglerne. Muskelsvækkelse, kløe og problemer med hornhinden. Hjertet kan påvirkes med rytmeforstyrrelser. Hjertet kan blive forstørret.

Det er en godartet svulst, som i 90 procent af tilfældene af hyperparathyreoidisme er årsagen. Og da det bedste er at fjerne årsagen, er der ikke nogen vej uden om operation.

Man skal efter operationen sørge for at få rigelig motion, så man belaster sine knogler, og dertil sørge for at få et kalktilskud, foruden den kalk man kan få gennem vand, der ikke har været kogt, og gennem grønt (K-vitamin) og frugt samt fisk.

K-vitamin, der især findes i grønne grønsager og desuden dannes af sunde tarmbakterier (K1-vitamin, der omdannes til K2) er vigtigt for optagelsen af kalk, men også meget vigtigt for, at kalken havner i knoglerne og ikke i de bløde væv, som fx brusk og pulsårevæggene. Det er også et antioxidant og modvirker kræft samt er vigtigt for koagulationen af blod. Kvinder har brug for 90 mikrogram dagligt, og mænd for 120 mikrogram. de er ikke farligt at tage tilskud af K2-vitamin, heller ikke selvom man får blodfortyndende medicin.

 Kalktilskuddet bør efter operationen være mindst et gram kalk af let optagelig type (ikke calciumkarbonat, men fx calcium citrat-malat, som bl.a. findes i Osforte og i Calcium Forte). Desuden skal man have tilstrækkeligt af D3-vitamin, som er nødvendigt for optagelsen af kalken.

Behovet for D3-vitamin er mindst 60-70 mikrogram dagligt. Nogen skal have mindst 100 mikrogram dagligt for at have nok i blodet. Der er ingen risiko ved at tage op til 250  mikrogram dagligt (måske 500 mikrogram).

 Magnesium er også nødvendigt for optagelsen af kalk og indlejringen af kalk i knoglerne ved at fremme virkningen af hormonet calcitonin, der også dannes i skjoldbruskkirtlen, og ved at hæmme biskjoldbruskkirtelhormonet.  Man bør tage mindst 500 mg magnesium, sammen med B6-vitamin, 50 eller 100 mg, da det er nødvendigt for magnesiums virkning. Det er bedst at tage calcium (kalk) og magnesium om aftenen, da det så optages bedre. Man skal ikke bruge magnesium oxid. At tage kalk uden magnesium øger risikoen for forkalkninger i kroppen.

Kalktilskuddet bør efter operationen være mindst et gram kalk af let optagelig type (ikke calciumkarbonat, men fx calcium citrat-malat, som bl.a. findes i Osforte og i Calcium Forte). Desuden skal man have tilstrækkeligt af D3-vitamin, som er nødvendigt for optagelsen af kalken.

Det kan være svært at finde den biskjoldbruskkirtel, der er ”synderen”, og derfor er det kun meget trænede kirurger, der foretager disse operationer på specialiserede afdelinger.

I USA anvendes visse steder kikkertoperation (se www.parathyreoid.com), men det er den specialiserede kirurg, der afgør dette .

At det er erfaren kirurg nedsætter også risikoen for skader under operationen, fx på stemmebånd, men det er oftest ved operationer på selve skjoldbruskkirtlen, at det kan hænde.

Comments are closed.