Ved ekstrasystoler er der oftest tale om for tidligt udløste hjerteslag, enten fra forkammeret eller fra hjertekammeret. Når der er ikke er konstateret nogen hjertelidelse, er det normalt ikke farligt og uden særlig betydning. Et andet tegn er, at der sjældent er noget galt, hvis ekstraslagene forsvinder, når man anstrenger sig eller motionerer. Modsat kan der være problemer, hvis ekstraslagene opstår, når man anstrenger sig, især hvis ekstraslagene udløses fra hjertekammeret (ventrikulære ekstrasystoler). .
Over halvdelen af alle voksne har sådanne for tidligt udløste hjerteslag, men de fleste mærker ikke noget til det. Alkohol, tobaksrygning, koffein (kaffe) eller slankepiller, der stimulerer forbrændingen ved at øge det ubevidste, sympatiske nervesystems funktion, kan øge tilbøjeligheden til disse for tidligt udløste slag. Stress og nervøsitet også.
Stor udsættelse for elektromagnetisk stråling eller mikrobølger kan være medvirkende til at øge irritabiliteten i hjertet og nervesystemet. For eksempel fra DECT-telefoner (bærbare i hus og omgivelser), mobiltelefoner, især i brystlommen, og –master, elektriske komfurer, mikrobølgeovne (der i øvrigt ødelægger maden), TV, stereoanlæg, clock-radioer mm. Nogen mennesker er meget følsomme for el-stråling (el-overfølsomme).
Hvis man vil behandle med lægemidler, er en betablokker med virkning overvejende på en mulighed, men de kan have en række bivirkninger, blandt andet kolde hænder og fødder. De kan ikke bruges ved astma, da den så kan blive forværret. Betablokkere kan også medføre mangel på Q10, de rer vigtigt for cellernes “kraftværker” (mitokondrierne), og signalstoffet melatonin, som dannes i koglekirtlen (pinealkirtlen) og har stor betydning for søvnkvaliteten. Jeg kan anbefale at tage 100 mg Q10 dagligt sammen med betablokkere. Ved dårlig søvn 3 mg melatonin ved sengetid. Læs mere om melatonin i min artikel på www.radiodoktoren.dk
En øget irritabilitet i nervesystemet kan være medvirkende til ekstraslag, og her kan man roligt forsøge med tilskud af magnesium, fx 500 eller 600 mg om aftenen sammen med 50 eller 100 mg B6-vitamin, der er nødvendigt for magnesiums virkning i kroppen. For at beholde balancen mellem de forskellige B-vitaminer skal man så tage et B-kompleks om morgenen (stærke B-vitaminer).
Tager man kalk (calcium), skal det være som det let optagelige citrat, citrat malat eller aspartat og altid kombineres med magnesium, da risikoen for forkalkning ellers øges. Kan købes kombineret, fx som CalMag. For optagelsen af calcium er der også vigtigt med D3-vitamin, og at få nok K-vitamin (fra grønne grønsager og en sund tarmbakterieflora).
Calcium og magnesium vil nedsætte irritabiliteten i nervesystemet. ages bedst om aftenen. For virkningen af calcium (og meget andet, bla. hjertet) er D3-vitamin og K2-vitamin også nødvendigt.
Behovet for D3-vitamin (det naturlige) er mindst 60-70 mikrogram dagligt, gerne 100 mikrogram. I maj, juni og juli måned er det ikke nødvendigt med tilskud af D3-vitamin, hvis man får sol på kroppen. Man danner i løbet af 1 time 250 mikrogram D3 (10.000 enheder), hvis man ikke bruger solcreme. D3-vitaminet er også vigtigt for hjertet,
Mange mennesker har for lidt magnesium i kroppen. Magnesium er vigtigt for dannelse af mange enzymer, der blandt andet styrer vores energiomsætning, dannelsen af proteiner og deling af cellerne. Muslerne har brug for magnesium. Ved mangel opstår muskelsvaghed, krampetilstande i fx benene, træthed og forstyrrelser i hjerterytmen. Magnesium er vigtigt for nervesystemet og hormonsystemet, forbedrer insulins virkning og har stor betydning for immunsystemets normale funktion.
Magnesiummangel kan bl.a. ses ved problemer med optagelsen fra maven og tarmene samt ved brug af vanddrivende medicin. Mangel er i flere studier blevet kædet sammen med hjertesygdom, og i nyere studier er det vist, at en magnesiumrig kost kan nedsætte for højt blodtryk, især hos ældre. Andre studier af ernæring har peget på, at halvdelen af voksne i Nordamerika ikke får nok magnesium gennem kosten til at kunne gavne hjertet.
Et problem kan være det høje indhold af stivelse i manges kost. Stivelse nedsætter mængden af magnesium i kroppen, og det gør stress også. De to ting sammen kan være grund nok til magnesiummangel. Der anbefales en daglig indtagelse af magnesium på mindst 600 mg, men heldigvis er der en række fødevarer med et stort indhold af magnesium, fx spinat, broccoli, havregrød, avocado, rejer, tunfisk, helleflynder, brune ris, nødder, kerner og havsalt.
P-piller, kaffe, alkohol og vanddrivende medicin fører til øget udskillelse af magnesium og derfor til et øget behov. Stærk kogning og stegning medfører nedsat optagelse, og det samme gælder for mad med et højt indhold af kalk, fosfor, raffineret salt og protein, fx mælkeprodukter, kød, mættet fedt, junkfood og sodavand. Mangel på B6-vitamin medfører, at vi ikke kan udnytte magnesium ordentligt.
Kalium har også stor betydning for hjertets kraft og rytme. Lettere mangel på kalium kan let klares ved at spise meget frugt og grønt. Bananer indeholder fx meget kalium. Desuden ved at spare meget på almindeligt salt. Jo større indtagelse af salt, jo større er behovet for kalium. I modsætning hertil indeholder havsalt, fx Himalayasalt, meget kalium og bør foretrækkes for almindeligt bordsalt, som også indeholder aluminium, der er skadeligt.
Fiskeolie er godt mod rytmeforstyrrelser i hjertet og modvirker forhøjelse af triglycerid, et fedtstof i blodet. Ligger triglycerid for højt, øges hjerterisikoen. Jeg kan anbefale at få mindst to gram koncentreret fiskeolie dagligt (kapsler) eller bedre den flydende fiskeolie Eskimo-3, der er af høj kvalitet (fiskeolie i kapsler kan forharskes og polymeriseres (plastic)).
Hvis der er tale om en så høj grad af stress, at det medfører symptomer, bør man overveje sit liv og sit arbejde, og i det mindste forsøge at nedsætte sine belastninger, så man ikke bliver så stresset. Man kan også øge sin evne til at klare stress ved fx at begynde at meditere, dyrke yoga, Tai Chi eller Qi Gong, evt. en anden sind-krop teknik.
Akupunktur kan også anbefales.