Urinsyregigt Arthritis urica Podagra

Urinsyregigt er en samlebetegnelse for en række sygdomme, som viser sig ved et forhøjet indhold af urinsyre i blodet, tilbagevendende anfald af ledbetændelse, ikke med bakterier, men på grund af krystaller i ledvæsken, ophobning af urinsyre i depoter i og rundt om leddene (tophi), nyrelidelse og nyresten. Disse ting kan forekomme hver for sig eller sammen. Det er fx langt fra alle med for højt indhold af urinsyre i blodet, der har gigtanfald, fx podagra, hvor smerter og hævelse sidder i storetåens grundled, og urinsyre har også vigtige funktioner i kroppen som antioxidant (modvirker forharskning). .

Sygdommen er absolut hyppigst hos mænd, sjældent før 30 års alderen og hyppigst omkring 50 års alderen. Der er en arvelig tendens. Den begynder ofte pludseligt, ofte om natten, med smerter, rødme og hævelse af et eller flere led, oftest i benene og særlig ofte i storetåens grundled. Anfaldet udløses ofte af alkohol, et stort måltid, medicin, skader eller kirurgiske indgreb.

Anfaldet kan vare fra dage til uger, hvorefter det går fuldstændig væk igen. Over halvdelen får et nyt anfald inden for et år, men der kan gå mange år, før det næste kommer. Senere anfald har tendens til at komme i flere led, til at være sværere og længere varende samt til at give feber. Det kan så være svært at se forskel på urinsyregigt og leddegigt.

Det væsentlige i sygdommen er det forhøjede indhold af urinsyre i kroppen. Det kan skyldes en for stor produktion eller en forsinket udskillelse af urinsyre, der er tungt opløseligt, eller en kombination af begge dele. Når man ser bort fra arvelige forstyrrelser i urinsyrestofskiftet, er vanddrivende behandling en af de vigtigste grunde til et for højt indhold af urinsyre i blodet, da mangel på væske i kroppen i forbindelse med denne behandling fører til en større genoptagelse og en nedsat udskillelse af urinsyre. Acetylsalicylsyre, nikotinsyre og alkohol kan også føre til for høj urinsyre i blodet.

Forhøjet serum urat, som er den form, man måler for urinsyre i blodet, kan skyldes øget produktion eller nedsat udskillelse af urinsyre. Alkohol overforbrug og fedme øger produktionen af urinsyre og nedsætter udskillelsen. Ved forskellige blodsygdomme, leukæmi og mangel på B12-vitamin samt psoriasis og behandling med cellegift (kemo) ser man også forhøjet urat. Undersøgelsen for B12-vitamin bør omfatte homocystein, som bedre end måling af selve B12-vitaminet er udtryk for mangel på vitaminet.

Forhøjet urat skyldes dog hyppigere en nedsat udskillelse af urat. Det kan blandt andet ses ved kronisk nyresvigt, for meget kalk i blodet, blyforgiftning, alkoholmisbrug og brug af lægemidler som fx de vanddrivende tiazider (fx Centyl), acetylsalicylsyre i lav dosering (fx Hjertemagnyl) og det cellehæmmende ciclosporin.

Det er også godt at undersøge kalkindholdet i blodet (calcium) med henblik på, om der kan være for meget biskjoldbruskkirtelhormon i blodet. Det kan medføre for højt calcium i blodet, som med tiden kan gå ud over nyrerne.

Indmad og et højt indhold af protein i kosten kan hæmme udskillelsen af urinsyre. det samme gælder for broccoli, asparges, kaffe og orange juice.

Sodavand med sukker og fruktose samt fruktose (frugtsukker) fra andre kilder, som fx frugt og slik, kan øge risikoen for at få urinsyregigt.

Et højt indhold af urinsyre i blodet kan hæmme de kognitive funktioner, det vil sige hukommelsen, at lære gennem læsning og evnen til at opfatte.

Mangel på spormineralet Molybdæn kan være medvirkende til udvikling af urinsyregigt, da molybdæn er vigtigt for flere enzymer, der er medvirkende i omsætningen af urinsyre. Behandling

Behandlingen består i at stoppe anfaldene og forhindre nye. Desuden i at forebygge ophobning af urinsyre i led, nyrer og andre steder og på den måde forebygge komplikationer.

Målet er også at forebygge nyresten og følgesygdomme som fedme, for meget fedt i blodet, dårlige nyrer og for højt blodtryk. Anfaldene behandles medicinsk oftest med kolkicin, indometacin eller stoffer fra ibuprofengruppen (NSAIDstoffer. Der kan være en del bivirkninger forbundet med brugen af disse lægemidler. Derfor er det værd at forsøge med curcumin (fra gurkemejerodpulver). Fx Curcumin Forte, Turmeric, Curcur eller andre produkter. 2-3 gram 2-3 gange dagligt. Det er vigtigt, at behandlingen af anfald iværksættes så tidligt som muligt. Den skal fortsætte, indtil 34 dage efter, at alle tegn på inflammation er væk.

Forebyggelsen består først og fremmest i langsomt vægttab (hurtigt vægttab kan udløse anfald) og undgåelse af ting i kosten, der kan medføre for stor dannelse af urinsyre. Desuden strengt mådehold med alkohol som vin, spiritus og øl, der helst bør undgås helt.

De fleste kan dog tåle et enkelt glas god vin.

Det er vigtigt at drikke meget vand (ikke sodavand) og at få daglig motion. Man bør spise regelmæssigt og ikke for store måltider, gerne mellemmåltider. Det er godt at spise grønsager flere gange dagligt af alle slags, undtagen bønner, linser og gule ærter. Fisk og fiskepålæg er godt, undtagen ansjoser, makrel og sild. Spis kun lidt kød, kødpålæg, æg, ost, smør, fløde og margarine. Undgå kødsuppe, kødekstrakt og bouillonterninger, lever og nyre, der indeholder meget purin, der bliver til urinsyre i kroppen. Det bedste er at komme til at snakke med en diætist. Undgå mættet fedt fra dyr og mælkeprodukter samt fedt med transfedtsyrer i (margariner). Brug i stedet det sunde fedt fra olivenolie, fiskeolie, hørfrøolie og kæmpenatlysolie.

Det kan også være nødvendigt at give medicin, der øger udskillelsen af urinsyre. Man anvender oftest stoffet allopurinol, der nedsætter dannelsen af urinsyre ved at standse nedbrydningen på stadiet før urinsyre, der et letopløseligt og let udskilles. Sværere bivirkninger er ualmindelige. De hyppigste er hududslæt, gener fra maven, diaré og hovedpine. Den medicinske behandling overflødiggør ikke den øvrige forebyggelse, som bør forsøges først. Se også nedenfor om allopurinol.

Magnetfeltbehandling virker både smertestillende og bedrer kredsløbet, så urinsyren kan komme væk fra det smertende sted. Det er en ældgammel behandlingsmetoder. Dronning Cleopatra fik lagt magnetsten på, når hun fik urinsyregigt. I dag vil man anvende pulserende magnetfeltbehandling (eMRS), fx VitaLife (se www.vita-life.dk) eller at bruge faste magneter, som fastholdes på stedet af en bandage eller med hudvenligt plaster (firmaer som fx Coclo (se www.coclo.com) Nikken, Ecoflow og Vello sælger magneter).

Følgende alternative råd kan også forsøges: Bland et snapseglas olivenolie med fem dråber enebærolie og masser det ramte led flere gange dagligt. Tag et koldt fodbad, tilsat ti dråber enebærolie og ti dråber rosmarinolie til to og en halv liter koldt vand. Is og koldt vand er god førstehjælp, men kun tyve minutter ad gangen. Skvalderkål kan bruges som omslag på leddet.

Djævleklo, fx Venustorn, kan dels bruges til behandling af anfald, og samtidig nedsætter midlet urinsyre i blodet og kolesterol.

Visse homøpatiske midler kan også hjælpe. Fx Aconite (venusvogn, stormhat) 12 C,

Belladonna 12 C og Colchicum 12 C. Også Urtica urens 12 C (amerikansk anbef.).

Til forebyggelse af urinsyregigt kan, udover ovenstående råd om kost, væske, motion etc., kan følgende anbefales. Folinsyre, der er et B-vitamin, hæmmer det enzym, der er ansvarligt for produktionen af urinsyre i kroppen (xanthin oxidase), og der er rapporter om god virkning af vitaminet mod forhøjet urinsyre. Dosis skal så være på 10-40 mg folinsyre dagligt. Folinsyre i denne styrke fås kun på recept. Store doser folinsyre kan have indflydelse på virkningen af nogen epilepsimidler og kan sløre symptomerne på mangel på B12vitamin, så det bør kun gives efter undersøgelse af og aftale med en læge.

Stoffet quercetin, der findes i meget frugt og grønt, især i løg, hæmmer også produktionen af urinsyre på lignende måde som lægemidlet allopurinol. Kan også tages som tilskud.

Daglig indtagelse af kirsebær (friske eller fra dåse) har vist sig meget effektivt at kunne sænke urinsyreindholdet i blodet, men man skal tage et halvt pund dagligt. Blåbær skulle også have samme virkning og formentlig også hyldebær. Det er stofferne anthocyaniner i de dybe rødblå farver, der virker. Anthocynaniner findes også i Aronia saft, der kan købes i helsekostforretninger (ren saft plus økologisk, brunt rørsukker). Desuden i blåbær, hyldebær og solbær. Kirsebær og Aronia har det største indhold.

Molybdæn kan købes som MOLYB-PLUS på www.helsevarer.dk

Breining-kuren:

Jeg har i mange år døjet med Podagra ( “angreb” et par gange om året), og har med stor succes de sidste to gange prøvet et gammelt husråd, som jeg hermed, med glæde giver videre. De sidste angreb var for 1½ år siden, og jeg har intet mærket siden.

Når de første symptomer mærkes, smøres lige inden sengetid det angrebne led ind i et tykt lag almindelig honning. Der vikles et stykke køkkenrulle om. Herover trækkes en plastikpose (for at give varme, og for at undgå klistret sengetøj). Evt. en sok udenpå, hvis det er storetåen der er angrebet. Næste morgen er Podagraen væk.

For en sikkerheds skyld kan det samme gentages natten efter.

Det er nok noget med det høje indhold af fructose, der kan trænge igennem huden, eller give en osmotisk virkning inde i leddet.

Carl Breining

ARTHRITIS urica (URINSYREGIGT, PODAGRA)

=========================================

Det er almindeligt antaget at urinsyregigt skyldes for meget urinsyre i blodet, men denne antagelse er desværre ikke korrekt.

Den normale værdi for blodets urinsyre er 30 – 60 mg/liter (180-360 mmol/liter).

Urinsyreværdier i det normale område ses ikke sjældent hos personer med urinsyregigt, og værdier, som er højere end 360 mmol/liter, kendes også hos personer, der ikke lider af urinsyregigt.

Sådanne observationer bekræfter ikke, at urinsyregigt skyldes hyperurikæmi, og dette forhold inspirerede i 1998 forfatteren til forskning vedr. Arthritis urica.

RESULTAT

Arthritis urica er en uorden i proteinernes metabolisme.

Proteiner metaboliseres til urinsyre i en tre-trins proces ved hjælp af enzymet xanthin oxidase:

Purin (C5H4N4) + Xantin oxidase >>>

Hypoxanthin (C5H4N4O) + Xanthin oxidase >>>

Xanthin (C5H4N4O2) + Xanthin oxidase >>>

Urinsyre (C5H4N4O3)

=================

Forfatteren opdagede, at grundstoffet molybdæn er co-enzym (hjælpenezym) til enzymet Xanthin oxidase.

Forskningen afslørede, at et lavt niveau af molybdæn forstyrrer den enzymatiske proces, således at processen ikke forløber fuldt ud, og der i stedet for letopløselig urinsyre dannes det uopløselige Xanthin.

De nåleformede Xanthin-krystaller bliver af organismen deponeret i ledmellemrum, hvor de stikker i ledhinderne og fremkalder alvorlige smerter og inflammationer.

Uafhængigt af niveauet for urinsyre i blodet vil en forøgelse af molybdæn-niveauet hurtigt normalisere den enzymatiske proces, og letopløselig urinsyre bliver fremstillet i stedet for de uopløselige, nåleformede Xanthin-krystaller, stikkeriet i ledhinderne aftager, smerterne reduceres – og de ophører kort tid efter.

(Den ofte sete inflammation omkring leddet er ikke urinsyregigt, men en følge af xanthinkrystallernes stikker i i ledhinderne, og den kræver for eksempel et NSAID gigtmiddel for at ophæves.)

Konklusion:

Arthritis urica skyldes et lavt niveau af molybdæn.

For at afprøve hypotesen fremstillede forfatteren – der led af kraftige anfald af urinsyregigt – i 1998 en opløsning af et molybdænsalt, og indtog hver dag et antal dråber i et glas vand. Smerterne for-mindskedes, og efter nogle få dage var tilstanden normal.

Siden 1998 har et stort antal personer med urinsyregigt standset anfaldene og er normaliserede ved forøgelse af niveauet for molybdæn.

DISSE KENDSGERNINGER BEKRÆFTER KONKLUSIONEN.

Det bemærkes, at der i dag (2008) findes kosttilskud i form af en opløsning af et molybdænsalt i sterilt vand, hvor en dråbe indeholder 50 microgram molybdæn. Den anbefalede daglige dosis for voksne er 5 dråber (250 mcg).

Det ville være særdeles nyttigt for sundheden, at alle voksne personer hver dag indtog mindst 250 mcg molybdæn enten gennem den daglige kost eller ved hjælp af et kosttilskud.

5 dråber af Molyb-Plus (kosttilskud) indeholder altid 250 mikrogram molybdæn.

Sundhedsstyrelsen angiver 250 mikrogram som anbefalet daglig dosis af Molyb-Plus.

(Molyb-Plus findes på: www.helsevarershop.dk)

Svend Gammelby Jensen (civilingeniør)

Ejgårdsparken 7, 1.th

2920 Charlottenlund

Danmark

e-mail: svendgj@mail.dk

ALLOPURINOL OG URINSYREGIGT

================================

Vort sundhedssystem ved, at sulfit, nitrit og acetaldehyd hver for sig har en betydelig kræftfremkaldende effekt.

Ved behandling af urinsyregigt anvender vort sundhedssystem i dag normalt allopurinol.

Allopurinol ændrer protein-metabolismen, således at der dannes det letopløselige hypoxanthin i stedet for det uopløselige xanthin, som har nåleformede krystaller, der deponeres i ledmellemrum, hvor de stikker i ledhinderne med store smerter til følge.

Men samtidig reduceres dannelsen af urinsyre, og dette er uheldigt, idet urinsyren er en stærk antioksydant, der holder urinvejene fri for sygdomme fremkaldt af frie radikaler.

I 1998 opdagede Svend Gammelby Jensen, at urinsyregigt opstår, når organismen indeholder for lidt molybdæn, og at urinsyregigt forsvinder, når niveauet for molybdæn forøges.

Når niveauet for molybdæn er for lavt, kan mængden af protein, sulfit, nitrit og acetaldehyd hver for sig kun delvist omdannes korrekt til henholdsvis urinsyre, sulfat, nitrat og eddikesyre, og følgen er, at der i organismen resterer en større eller mindre fri restmængde af sulfit, nitrit og acetaldehyd, som hver for sig er kræftfremkaldende.

Ved behandling af urinsyregigt med allopurinol sker der ingen forøgelse af det for lave niveau af molybdæn, som er den egentlige årsag til urinsyregigten, og derfor udsættes den med allopurinol behandlede person for et kræfttilfælde fremkaldt af sulfit og/eller nitrit og/eller acetaldehyd.

Et sådant kræfttilfælde erkendes måske først som udviklet ved en mangeårig senere lejlighed.

Ved forøgelse af niveauet for molybdæn forsvinder urinsyregigten hurtigt uden problemer, og samtidig omdannes protein, sulfit, nitrit og acetaldehyd til både gavnlige, nødvendige og uskade-lige stoffer.

Det ville være særdeles nyttigt for sundheden, at alle voksne personer hver dag indtog mindst 250 mcg molybdæn enten gennem den daglige kost eller ved hjælp af et kosttilskud.

INDHOLDET AF MOLYBDÆN I NOGLE LEVNEDSMIDLER.

=================================================

100 gram sojamel 180 mikrogram molybdæn

100 – rødkål 120 – –

100 – hvide bønne r 100 – –

100 – naturris 80 mikrogram molybdæn

100 – kartofler fra 5 til 85 – –

100 – tørrede ærter 70 – –

100 – spinat 50 – –

100 – grønne bønner 43 – –

100 – fuldkornshvedebrød 31 – –

100 – svinekød 27 – –

Indholdet af molybdæn i det enkelte levnedsmiddel afhænger af molybdænindholdet i jorden på voksestedet, og der findes betydelige forskelle i voksestedernes indhold af molybdæn.