Mange, også læger, tænker først og fremmest på alkolholmisbrug som årsag til bugspytkirtelbetændelse, men der er mange andre ting, der også kan være medvirkende årsager.
Galdesten kan være en årsag, især hvis galdesten forhindrer udløbet af både galde og bugspyt til tolvfingertarmen. Hvis et organ ikke kan tømme sig ordentligt, vil der før eller siden gå betændelse i det. Forstyrrelser i fedtstofskiftet, skader på bugspytkirtlen, arvelig tilbøjelighed, fåresyge og andre virusangreb, bindevævssygdomme (autoimmune sygdomme), medicin, kræft og mavesår kan alle udløse sygdommen.
Leveren kan også blive påvirket af bugspytkirtelbetændelsen, da leverens galdegange jo går gennem bugspytkirtlen, før de udmunder sammen i tolvfingertarmen, og leveren kan blive angrebet af de samme ting som bugspytkirtlen. Jeg kan anbefale at læse bogen ”Elsk din lever og lev længere” af den naturopatiske læge Andreas Moritz (forlaget Hovedland). Dr. Vogel hsr også skrevet en bog om leveren.
Ved bugspytkirtelbetændelse aktiveres fordøjelsesenzymerne i kirtlen, så de går i gang med at fordøje kirtlen selv, hvilket udløser en kemisk betændelse, hævelse af vævene og oftest voldsomme smerter og opkastninger, fordi maven går i stå. Der kan også komme symptomer fra lungerne. Bugspytkirtlen producerer enzymer, der påvirker stivelse (amylase), fedt (lipase) og æggehvidestoffer (protease, bla trypsin), og ved en akut betændelse kan disse enzymer også delvist gå over i blodet.
Man bruger fx bugspytkirtel (pancreas) amylase i blodet som mål for graden af akut betændelse. Ved kronisk betændelse er både amylase og lipase nedsat. Afføringen kan komme til at indeholde for meget fedt, hvilket fører til, at der bliver løs og svømmer oven på vandet i kummen.
Med tiden kan betændelsen blusse op, og man taler så om kronisk
bugspytkirtelbetændelse.
Behandling:
Når der er opblussen i betændelsen, skal der behandles med smertestillende medicin, og ofte kan det være nødvendigt at lægge en sonde ned i maven samt at give den fred og ro ved at indgive de nødvendige næringsstoffer direkte i blodet.
De fleste kalorier i vores mad kommer fra fedt i kosten, og det er især mangel på det fedtfordøjende enzym lipase, der præger tarmfunktionen, så fedtet dårligt optages i kroppen. Det kan føre til problemer med at holde vægten. Selv om man tager enzymer som tilskud, er det ofte ikke nok
til at sikre en normal fordøjelse. Det er derfor, man tilråder fedtfattig mad
efter en betændelse i bugspytkirtlen. Man skal dog sikre sig at få nok af de
livsvigtige fedtsyrer i fed fisk, fiskeolie, avocado, hørfrøolie, kæmpenatlysolie, mandler, nødder. Og gerne bruge olivenolie, der også hæmmer betændelse, og økologisk smør. De essentielle fedtsyrer og plantestofferne (sekundærstofferne) i de sunde olier modvirker betændelse (inflammation).
Margarine og mælkefedt samt almindeligt hårdt smør (ikke økologisk) øger betændelsen.
Læs mere om inflammation på www.radiodoktoren.dk
Mellemkædede triglycerider – MCT’s – i kosten bliver lettere fordøjet og optaget end de langkædedde triglycerider, der findes i de fleste fødevarer. MCT’er er en god kilde til kalorier ved kronisk bugspytkirtelbetændelse med vægttab, og hvor en kostændring eller tilskud af enzymer ikke har hjulpet. MCT findes fx i rimeligt stor mængde i kokosfedt (kokosolie ved højere temperatur). MCT’er er også energigivende. Der er tale om mættet fedt, men mættet fedt er ikke farligt, hvis man får nok af de sunde fedtsyrer i fx olivenolie, avocado, fed fisk, fiskeolie, mandler, nødder, hørfrøolie, kæmpenatlysolie.
Til stegning er det også en fordel af bruge kokosfedt/olie, da det ikke bliver
oxideret (forharsket) under stegningen. Man skal købe kokosolie/fedt af god
kvalitet. Fx Cocosa eller Coconut Oil for Life.
Det er en god idé at snakke med en klinisk diætist eller en ernæringsterapeut (man kan finde en ernæringsterapeut på www.detforening.dk ) om den rigtige kost i forbindelse med sygdommen, for de kan hjælpe med en fornuftig tilrettelæggelse af kosten, så den svarer til sygdommens krav. Inden denne snak er det en god idé at skrive op, hvad man normalt spiser derhjemme og godt kan lide. De kan så hjælpe til at finde frem til en god kost, der svarer til ens smag og behov. Der skal være højst 30% fedt, meget protein (25%) og et ret lavt kulhydratindhold (40%). Undgå franskbrød og andet af hvedemel, sukker, slik mm. og brug fuldkorn i kun moderat mængde.
Fedtet skal helst ikke være i form af for meget mættet fedt, der forværrer betændelsen. Mættet fedt er fedt fra dyr og mælkefedt. Dyrefedt i moderat mængde fra økologisk fodrede dyr, frx økologisk smør, er dog ikke skadeligt. Desuden er fedt, der er gjort fast, heller ikke godt, bla. pga. indhold af transfedtsyrer (margariner), der forværrer betændelse.. Det gode fedt, olivenolie, avocado, fiskeolie, hørfrøolie, kæmpenatlysolie,
mandler, nødder er det, man tåler bedst. Desuden, som ovenfor nævnt, kokosfedt/olie, der er meget gavnligt, selvom der er tale om mættet fedt.
Man bør altså ikke spise for store måltider med for meget fedt i. Der kan opstå problemer med, at bugspytkirtlen ikke kan producere nok af de vigtige
fordøjelsesenzymer, som kommer fra den. Det kan i svære tilfælde som nævnt give fedt i afføringen, evt. fedtdiaré med tab af kalorier.
Man bør tage fordøjelsesenzymer sammen med måltiderne, fx i kapselform. Der findes en række lægemidler med pancreasenzymer. De er ikke tilskudsberettigede, men lægen kan evt. søge om tilskud. Derudover findes der nogle gode naturlige, vegetabilske enzympræparater. Fx Udo’s Ultimate Digestive Enzyme Blend, Digest Aide fra Golden Health i Malmø. Dansk
tlf. 4052 4015, og fra England Super Enzymes NOW, der kan bestilles via hjemmesiden www.gaya-nutrition.com
Smerter og dårlig optagelse af føden er de store problemer ved denne sygdom. Tilskud af bugspytkirtel-enzymer kan hos nogen nedsætte smerterne, da bugspytkirtlen aflastes.
Man kan ved kronisk betændelse i bugspytkirtlen med tiden se mangel på B-12 vitamin, der er vigtigt for bloddannelsen og for nervefunktionen, for knoglerne og meget andet. Symptomernekan ved mangel på B12-vitamin være nedsat følelse i fødderne med en fornemmelse, som om man går på vat, smerter i benene og muskelsvækkelse. Med tiden også blodmangel og fx Alzheimers demens. Se mere om B-12 vitamin på www.radiodoktoren.dk Vegetarer kommer ret let til at mangle B12.
Man kan også på grund af den dårlige fedtfordøjelse have problemer med optagelsen af fedtopløselige vitaminer. Det er D3-vitamin, K2-vitamin, E-vitamin og A-vitamin.
A-vitamintilskud skal helst tage som naturligt betacaroten, der bl.a. findes i grønsager og omdannes til A-vitamin i kroppen efter behov. De fedtopløselige vitaminer er alle gode antioxidanter og modvirker inflammation (betændelse).
Daglig dosis af D3-vitamin skal være på mindst 100 mikrogram. Daglig dosis K2-vitamin skal være påcirka 200 mikrogram, og E-vitamin bør tages som en blanding af E-vitaminer. Alle disse vitaminer skal tages til et fedtholdigt hovedmåltid (det rigtige fedt).
En del med bugspytkirtelbetændelse får også ødelagt mange af de celleøer i bugspytkirtlen, der producerer insulin, og der kan så opstå sukkersyge. Et særligt problem ved sukkersyge på grund af mangel på øvæv i bugspytkirtlen er, at der også kan komme problemer ved for lavt blodsukker hos diabetikere og andre.
Bugspytkirtlens øceller indeholder nemlig også et andet hormon, glukagon, der åbner for leverens reservedepoter af sukker, så blodsukkeret kan stige igen. Er der ikke nok af dette hormon, kan det lave blodsukker give hjernesymptomer med kramper og evt. hjerneskader. Alkohol forværrer denne tendens, så både af hensyn til bugspytkirtlen og til denne mekanisme er det klogt helt at holde sig fra alkohol.
Man bør helst ikke bruge morfin og lignende produkter mod smerterne, da mennesker, der får disse, ofte bliver tilvænnet og fortsætter med at have smerter, bla. også fordi morfin kramper lukkemusklen til udførselsgangen fra bugspytkirtlen sammen.
Det er vigtigt at undgå spiritus (stærke alkoholprodukter). Med tiden kan mange tåle et til højst to glas rødvin til maden en gang imellem.
Man kan godt skifte en bugspytkirtel ud, men det er en stor operation med en ikke ubetydelig dødsrisiko, så det er sjældent, at man vil overveje dette ved bugspytkirtelbetændelse. Derimod kan man sommetider se, at der er dannet store pseudo-cyster, væskefyldte hulrum, i bugspytkirtlen, og ved at skabe afløb fra dem ved en operation, kan man sommetider se, at der går ro i tilstanden. Hvis afløbet fra en kirtel eller et hulrum ikke fungerer, vil der altid opstå betændelse før eller siden. En for snæver udløbsgang fra bugspytkirtlen kan fx også være en årsag.
Læs mere om inflammation på www.radiodoktoren.dk