Ufrivillig vandladning eller inkontinens er meget hyppigt forekommende. En skotsk professor anskueliggjorde det engang ved at udtale, at hvis alle mennesker havde en lyspære på hovdet, der blev tændt, når de fik våde bukser, så ville der blive meget lyst om natten. Mindst en halv million danskere har inkontinensproblemer.
Der er heldigvis meget, man kan gøre ved det, så det er trist, at mange går med deres problemer uden at søge læge og blive videre henvist til en urologisk afdeling, hvor man kan finde årsagen og gøre noget ved den.
Almindeligst er stress-inkontinens, hvor der kommer ufrivillig vandladning ved pres på blæren, fx ved tunge løft, hoppen, løb og grinen. Årsagen er ofte svækkelse af bækkenbunden i forbindelse med fødsler og manglende eller dårlig optræning af bækkenbunden efter fødslen. Man skal fortsætte i årevis med træningen og kan fx sætte en seddel op på en tavle i køkkenet, så man husker det. Man kan have gavn af ”knibekoner” – vægte, der sættes op i skeden, og som man så er nødt til at knibe sammen for at holde dem i skeden. Er bækkenbunden meget slap, kan det være svært at komme i gang med træningen, og her kan man have hjælp af elektrostimulation af underlivsmusklerne.
Ved nedsynkning af underlivet kommer der ofte en forkert vinkel mellem blæren og urinrøret, hvilket gør det sværere at holde på vandet ved pres på blæren. Man kan ved hjælp af forskellige ting rette op på denne vinkel, fx ved at bruge Contrelle Activgard, der kan støtte blæren fra skeden.
Hjælper det ikke kan man ved hjælp af en lille ballon, der anbringes i urinrøret, hvorefter ballonen pustes op og stopper urinen ved blærehalsen, forhindre urinsiven.
Man kan få mere at vide om alle disse muligheder gennem Kontinensforeningen, Vesterbrogade 64, 1620 København
V. Tfl. 3325 5121, Fax 3325 8695, e-mail: info@kontinens.dk Internet: www.kontinens.dk
Det er vigtigt, at blæren tømmes helt ved hver vandladning, da resturin i blæren er et godt voksested for bakterier. Nogle mennesker er derfor nødt til at tømme blæren ved hjælp af et katheter. Det er nemmere, end man tror, men man skal være meget renlig med proceduren, da der eller kan risikere at komme blærebetændelse. Forebyggelse af dette kan ske på naturlig måde
ved at drikke tranebærsaft eller tage tranebærtabletter hver dag. En anden mulighed er dagligt at lave en kop te på persillefrø (en teskefuld persillefrø til en kop. Skal trække i 3-4 minutter). Læs mere om blærebetændelse på www.radiodoktoren.dk
Nedsynkningen og fremfaldet af blæren kan være så stort, at en operation er det bedste. Det er ikke nogen større operation, og det er en rutineoperation, så det skal nok gå godt. Især hvis man forbereder sig godt og selv gør sit under og efter operationen. Læs mere om operationer og forberedelse på www.radiodoktoren.dk Følger man rådene, kan man nedsætte sin risiko ved operationen væsentligt.
En anden type inkontinens kaldes urge-inkontinens. Her er blæren overaktiv, så man skal skynde sig på toilettet, når trangen kommer. Ellers kan man komme til at tisse i bukserne. Man skal ved denne form
for inkontinens lære at slappe af, og blæretrænng samt bækkenbundsøvelser samt visse former for medicin kan også hjælpe. Ved hormonmangel kan man behandle med stikpiller (vagitorier) med bioidentisk østrogen, fx Vagifem. Bioidentiske østrogener har ikke de bivirkninger (øget risiko for kræft og blodpropper) som de kunstige hormoner har.,
Kvinder med urge-inkontinens kan have gavn af at tage tilskud af magnesium. (Family Practice News (February 1, 2003:46). Dette studie bekræfter en tidligere rapport om den gavnlige virkning af magnesium på urge-inkontinens.
Elektrostimulation kan også hjælpe ved urge-inkontinens. Gå på www.google.com og skriv inkontinens og elektrostimulation i søgefeltet.
Aldersforandringer kan også spille en væsentlig rolle for udvikling af inkontinens. Blæretømningen på blæreplan styres af af primitive reflekser. Når blæren er fuld, udløses der en sammentrækning af blæren, og samtidig afslappes lukkemusklerne til urinrøret.
Denne primitive refleks er under kommando fra hjernen, der langt hen ad vejen kan hæmme refleksen og dermed vandladningen. Der går nervebeskeder fra blæren til hjernen, der så tager stilling til, om og hvornår vandladningen skal sættes i gang. Der er dog en grænse for, hvor længe man kan tilbageholde blæretømningen. Det ses typisk hos børn, der er optaget af et eller andet og undertrykker blæretømningen, fordi de ikke synes, de har tid til at tømme blæren. Og så kan det gå galt. det har intet med inkontinens at gøre hos børn, men hos ældre kan nerveforbindelserne være dårlige eller skadede, så de ikke kan hæmme blæretømningen så godt mere.
I de tilfælde, hvor man ikke kan gøre noget for at få inkontinensen helt væk, er man nødt til at bruge hjælpemidler i form af bl.a. bleer. Man har ret til at få disse fra kommunen, og kommunens hjemmesygeplejersker har ofte en meget stor viden om inkontinens og de rette hjælpemidler til den enkelte.
Mænd kan også få inkontinens. Det hænger ofte sammen med problemer med prostata. Er prostata for stor, kan det knibe med at komme af med vandet, og blæren kan så blive så stor, at urinen siver hele tiden. Efter en operation for prostataforstørrelse kommer der ofte forbigående problemer med at holde på vandet, og der findes derfor gode hjælpemidler også til mænd. Læs mere om prostata på www.radiodoktoren.dk
Det er vigtigt at melde ud, at man har problemer med at holde på vandet, så man kan få den rigtige hjælp. Også til de pårørende. Det er umuligt at skjule og urimeligt at nogen skal gøre det. Der er brug for forståelse og hjælp.
I de fleste tilfælde bør der ved inkontinens henvises til en urologisk afdeling, der ved hjælp af specialundersøgelser kan finde frem til årsagen til inkontinensen og komme med forslag til behandling. Dygtige sygeplejersker kan også hjælpe med instruktion i, hvordan man anvender hjælpemidler mod inkontinens. Disse er principielt gratis.
Der findes også sygeplejersker, der har etableret selvstændige klinikker eller er selvstændige konsulenter for inkontinente. For eksempel Karen Blok, der har et specialcenter med adresse: Gl. Havn 1, 7100 Vejle. Tlf. 7584 0022. Fax: 7584 0322. E-mail: karenblok@karenblok.dk www.karenblok.dk
Det kan også være nødvendigt med en neurologisk undersøgelse, hvis der er tale om nerveskader eller dårlig funktion af nervesystemet.
Et problem ved inkontinens er lugten af urin, der kan være svær at skjule. her kan man med fordel bruge Bakteriologisk lugtfjerner fra firmaet Shangri-La. Tlf. 7534 1244. E-mail: Shangri-la@Shangri-La.dk Den er
meget effektiv og fjerner blandt andet også sin egen lugt/duft.