Strækmærker

Strækmærker er bristninger i underhudsvævet, uden
at overhuden er gået i stykker. De kan for eksempel opstå, når maveskindet
udspændes meget under svangerskabet. På latin kaldes de striae distensae eller  striae gravidarum. Det er typisk glinsende, blå-hvide og senere hvide striber på de gravide kvinders maveskind og ofte også på brysterne.

Strækmærker er almindelige ved hurtig vækst i puberteten, hvor de typisk forsvinder sidst i teen-alderen eller først i tyverne. Desuden under svangerskab samt hvis man tager meget på i vægt og ved fedme.

Man  kan også se øget tendens til strækmærker ved hurtig vækst af musklerne, hvor muskelmassen strækker huden som ved body-building, og ved brug af anaboliske steroider.  Eller cremer med binyrebarkhormoner eller tabletter med binyrebarkhormoner i uger eller måneder.

Strækmærker er ikke farlige i sig selv, men er kosmetisk
skæmmende.

Overvægt forværrer tendensen, og overvægtige har ofte også strækmærker på lår og hofter.

Enæringen af underhuden spiller en rolle for udviklingen af strækmærkerne, så det er vigtigt med en sund og varieret kost med ekstra vitaminer og mineraler under graviditeten. C-vitamin har fx stor betydning for dannelsen af kollagen i huden, så det er vigtigt med grønt og frugt samt gerne ekstra tilskud, for eksempel 750 mg eller et gram to gange dagligt, gerne suppleret med blandede E-vitaminer.

Huden har også brug for alle B-vitaminerne, zink, selen, mangan, svovl, kisel og jod.

Det er vigtigt at tage en vitamin-mineraltablet af god kvalitet dagligt.

Huden har meget brug for sunde fedtsyrer (EFA og
GLA). Det er derfor godt at tage tilskud af disse fedtsyrer.

For at bedre blodgennemstrømningen i den udspilede hud kan det være godt at massere huden, fx med en god creme. Det vil også stimulere underhudens væv.

Cremen må gerne indeholde eller tilsættes det svovlholdige MSM methylsulfonylmethane), der der et naturligt stof, som har
stor betydning for nedsættelse af ardannelse.

Man kan også tage tilskud af MSM, to gram morgen og aften til maden. MSM styrker også brusken i leddene, modvirker smerter, gør tarmslimhinden normalt tæt og modvirker derfor allergi. Kan bla. købes hos Golden Health i Malmø. Dansk tlf. 4052 4015. Eller på www.gaya-nutrition.com

Tobaksrygning svækker huden.

En særlig type strækmærker kan opstå, hvis man kommer i behandling med binyrebarkhormon i længere tid eller har en sygdom, hvor kroppen
producerer for meget binyrebarkhormon, fx ved sygdommen Cushings syndrom, hvor binyrebarken producerer for meget hormon. Her er der ofte brede, violette strækmærker i huden.

Patienter med Cushings syndrom ser ofte meget karakteristiske ud, med fedme af kroppen, men ikke af arme og ben, overvægt, øget behåring, måne- eller tomatansigt. Der er ofte svaghed og træthed, for højt blodtryk,
personlighedsændringer, blødninger i huden, muskelsvaghed og væskeophobning i kroppen. Der kan også være mavesår og afkalkning af knoglerne.

Strækmærker kan behandles med laserlys. Laserlyset stimulerer produktionen af kollagen. Det virker bedst, når strækmærkerne er opstået for nylig, og der skal flere behandlinger til. Behandlingen gør ikke ondt, men nogen kan mærke en kildrende fornemmelse i huden. De fleste hudlæger har i dag laserapparatur, så man kan spørge sin hudlæge, om det kan betale sig at blive laserbehandlet.

 

Comments are closed.