Galdesmerter efter fjernelse af galdeblæren kaldes galdevejsdyskinesi. Flere undersøgelser har vist, at det er ikke er sten i galdevejene eller andet påviseligt.
Mange mennesker har galdesten uden symptomer eller med kun få anfald med lange mellemrum. Man anbefaler normalt kun, at galdesten eller galdeblæren bliver fjernet ved operation, hvis 1: Der er hyppige anfald, der er forstyrrende på den ramtes liv og rutiner,
2: Der har været komplikationer til galdestenene i form af galdeblærebetændelse, betændelse i bugspytkirtlen, fistler (betændelsesgange på grund af galdesten, eller
3: Hvis der foreligger noget, der kan give galdestenspatienten en øget risiko for komplikationer, fx en forkalket galdeblære og tidligere anfald af galdeblærebetændelse.
Meget store galdesten kan evt. også være en grund, men de store galdesten kiler sig ikke ind i udførselsgangen fra galdeblæren, og giver derfor sjældent større anfald eller risiko for, at stenene går ned i galdegangene og spærrer for afløbet fra leveren og bugspytkirtlen.
Efterhånden bruger men mere og mere at operere gennem en kikkert – laparoskopisk cholecystectomi, da det koster mindre og giver et kortere hospitalsophold. Kun i 4-5% af tilfældene laver man et større snit i bugvæggen og fjerner galdeblæren ved åben kirurgi.
Ved kikkertoperationer er der ca 4% komplikationer, færrest hvis kirurgen er rutineret, men dødeligheden er meget lav. De hyppigste grunde til gener efter fjernelse af galdeblæren er andre sygdomme i området som fx refluks med tilbageløb af syre fra mavesækken til spiserøret, mavesår, følger efter operation på mavesækken, bugspytkirtelbetændelse eller irritabel tyktarm.
Hos en lille procentdel kan der dog komme symptomer, der stammer fra galdegangene uden for leveren. Der kan være tale om en forsnævring, oversete små galdesten, forsnævring eller kramper i lukkemusklen til tolvfingertarmen, hvor de forenede gange fra leveren og bugspytkirtlen munder ud (sfincter Oddi). Men man undersøger ofte udløbet under operationen for at opdage eventuelle forhindringer.
Dyskinesi betyder, at musklerne arbejder forkert, så der kan fremkomme kramper i dem, her i galdegangen og lukkemusklen ved tolvfingertarmen. Man kan på forskellig måde undersøge funktionen af galdevejene, og kan man ikke finde nogen sikker anden årsag, og der er hyppige anfald af smerter, kan man forsøge at afslappe lukkemusklen med medicin. Her kan man forsøge med nitroglycerin eller med midler, der fremmer afslapningen i mave-tarmkanalen gennem det ubevidste nervesystem, kaldet antikolinergika. Fx lægemidlet Buscopan eller papaverin.
Man kan også anvende midlet diclofenac (Voltaren R) som stikpiller. Det er et yderst virksomt middel og et godt alternativ til morfinlignende præparater, da det slapper de glatte muskler i både galdegange og andre steder i kroppen, fx i urinlederne ved nyresten. Man skal blot være opmærksom på, at diclofenac og andre gigttabletter ved fortsat brug kan medføre sår og blødninger i maven og tarmene, lever-, nyre- og hjerteskader.
Nogen kan også hjælpes med de såkaldte calciumblokkere, der normalt bruges mod for højt blodtryk og mod hjertekrampe.
Hjælper medicinsk behandling ikke, og især hvis man har konstateret et forhøjet tryk indenfor lukkemusklen ved udløbet til tolvfingertarmen, kan man forsøge at overskære lukkemusklen. Men det kan give problemer af anden art på grund af tilbageløb fra tarmen til bugspytkirtlen, så der kan opstå betændelse
Livsstilmæssigt kan det anbefales at nedsætte mængde af fedt i kosten og så vidt muligt at holde sig til det sunde fedt som fx olivenolie, avocado, fed fisk og fiskeolie, hørfrøolie, økologisk smør og til stegning kokosolie som fedtkilder. Undgå al margarine og de olier, den bliver lavet af. Det er fornuftigt med en grov og fiberholdig kost, da fibrene binder galdesyrer og forhindrer dem, kolesterol og triglycerider i at komme tilbage til blodet og leveren. Det er vigtigt at drikke mindst to liter væske dagligt.
Spis en afbalanceret kost og før en kostdagbog for at finde ud af, om der er noget i kosten, der særlig fører til mange anfald, og undgå så det. Spis mange små måltider i stedet for store. Pas på med for mange krydderier, med alkohol, stærk thé, meget kolde drikke og is. Pas især på med kaffe og andre koffeinholdige drikke som fx cola, da koffein er en af de hyppigste grunde til galdesmerter, hyppigere end fedt. Tobaksrygning fremmer sammentrækning af glatte muskler, så det bør undgås.
Stress kan forværre tendensen til anfald, så prøv at undgå stressfremkaldende ting. Lær afspænding, meditation eller en anden sind-krop teknik. Akupunktur eller zoneterapi kan være en god behandling. Inden for naturmedicinen anbefales mælkebøtte, der har en årelang tradition for at hjælpe ved lidelser i lever og galdeveje.
Motion er godt for både sundheden og fordøjelsen. Tab i vægt, hvis du er overvægtig.
Læs bogen “Elsk din lever og lev længere” af Dr. Andreas Moritz