Prolaktinom

Prolaktinomer er små godartede svulster i hypofysen. Det er ikke unormalt med meget små svulster (mikroadenomer, under 10mm), mens større
(makroadenomer)  er meget sjældne, og det er derfor en opgave for speciallæger at behandle dem, oftest i et samarbejde mellem endokrinolog (specialist i hormonsygdomme), øjenlæge neurokirurg. Læs mere om prolaktinomer på Internettet, fx på www.Netdoktor.dk

Jeg ved ikke, hvem der er særlig dygtig på området i Danmark, men da det er en sjælden sygdom, vil jeg gå ud fra, at speciallægerne søger oplysninger både hos specialinteresserede andre læger i Danmark og i udlandet.

Prolaktins opgave i kroppen er et hæmme produktionen af kønshormoner og hos kvinder at stimulere produktionen af mælk. Man kan se forøget sexlyst ved behandling med lægemidler som fx cabergolin (Dostinex).

Prolaktin har også en rolle i vedligeholdelsen af er normalt fungerende immunsystem, så det er forklaringen på, at immunforsvaret kan blive dårligere.

Der er modtagesteder (receptorer) i næsten alle kroppens væv, og der dannes prolaktin i mange væv, ikke kun i hypofysens forreste del.
Især er der mange receptorer i cellerne i immunsystemet.

Læs om immunsvækkelse på www.radiodoktoren.dk  Jeg vil foreslå at tage tilskud af Longovital, der har en dokumenteret god virkning på immunforsvaret, og af fx Immulina. Læs mere om immunsvækkelse på www.radiodoktoren.dk

Der kan som bivirkning af behandling med cabergolin (fx Dostinex)) og lignende stoffer (dopamin-agonister) komme en øget dannelse af
bindevæv i blandt andet lunger og hjerte, men problemet med bindevævet opstår mest ved lang tid behandling med høje doser i lang tid.

Der kan gå op til et år, før den medicinske behandling får knuden til at skrumpe, men det sker hos 4 ud af 5. Normalt vil Dostinex og lignende lægemidler få knuden til at skrumpe.

I nogle tilfælde er kirurgisk behandling nødvendig.

I forsøg med mus og med rotter har melatonin (læs om melatonin på www.radiodoktoren.dk ) vist sig at kunne modvirke prolaktinomer, og da melatonin er et helt naturligt signalstof eller hormon, kan jeg råde stil at prøve med det. Det vil sikkert også være godt for din nattesøvnen. Jeg kan anbefale melatonin time release tabletter (forlænget virkningstid), 5 eller 10 mg ved sengetid. Man kan købe melatonin 5 mg time release tablets på www.biovea.com.uk

Læs om forsøgene på http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/16499559
og http://content.karger.com/ProdukteDB/produkte.asp?doi=14618

Jeg har også på Internettet fundet, at naturmidlet Vitex agnus castus kan modvirke prolaktinomer. Vitex har en klar virkning på hypofysens hormonproduktion. Vitex agnus castus fremmerdopamins virkning på hypofysens lobus anterior, hvilket medfører, at udskillelsen af prolaktin hæmmes. Vitex agnus castus kan købes hos Matas eller i en helsekostforretning.

 

 

 

 

 

 

 

 

Comments are closed.