IBM er en langsomt fremadskridende lidelse i musklerne med betændelsesagtige (inflammatoriske) og degenerative ændringer, medførende smertefri svækkelse af visse muskler.
Symptomerne plejer først at optræde, når man er over 50 år, men kan i sjældne tilfælde også findes hos yngre. IBM er den hyppigst forekommende muskelsygdom hos mennesker over 50 år. Før diagnosen stille, skal man udelukke polymyositis og ALS (amyotrofisk lateral sclerose).
Symptomerne ved IBM er muskelsvækkelse af bøjemusklerne i håndled og fingre, Svækkelse og muskelsvind af de store muskler på forsiden af låret, som fører underbenet fremefter og svækkelse af musklerne i underbenet.
Hos 20-40 procent af de ramte kan der komme svækkelse af musklerne i spiserøret, hvilket kan medføre besvær med at synke.
Med tiden kan andre muskelgrupper også blive ramt.
Symptomerne kan komme en ad gangen eller opstå på samme tid. De medfører problemer med at gribe om ting, med at rejse sig fra siddende stilling, med at gå langt eller gå på trapper. Se svækkede lårmuskler kan medføre, at benene knækker sammen, så man falder. Svækkede muskler på underbenet kan medføre problemer med at bøje foden opad (drop-foot).
Det, der sker i musklerne, er, at der ophobes småblærer i cellerne, indeholdende unormale proteiner, blandt andet amyloid. Det er disse klumper, der kaldes inklusionslegemer. Der er også tegn på inflammation i musklerne med en øgning af immunceller i muskelvævet i forskelligt omfang. Man stiller diagnosen ved at tage en muskelbiopsi (en bid af musklen) og undersøge den mikroskopisk.
Der er ingen beviser for, at IBM er arvelig, og man kender ikke (endnu) årsagen til sygdommen. Nogen mener, at der er tale om en autoimmun sygdom på grund af inflammationen. Andre mener, at der er tale om følger efter anden muskelsygdom, og nogen forskere mener, at det drejer sig om skader fra frie iltradikaler, som dannes under iltens omsætning i kroppen og kan skade cellerne, samtidig med en unormal ophobning af forskellige proteiner i muskelvævet. Disse ting kan være aldersbetingede.
Det findes ingen effektiv lægelig behandling af IBM. Nogen kan have glæde af at få behandling med binyrebarkhormon, men langt fra alle.
Det er vigtigt at holde leddene i gang, så de ikke bliver stive. Fysioterapeuten kan hjælpe med rådgivning om dette. Ved problemer med synkningen kan en klinisk diætist være en god rådgiver.
Der er adskillige kosttilskud, der vil kunne være gavnlige ved at styrke muskelcellerne.
Mængden af melatonin, der er et hormon, der dannes i koglekirtlen i hjernen, falder med alderen, og det er vist, at melatonin undertrykker øgningen af beta-amyloid i hjernecellerne. Denne virkning er beskrevet som dramatisk af Diana Krause, en neurofarmakolog ved University of California in Irvine som tilføjer, at man ikke ved, om det er melatonins hormonvirkning eller dets antioxidanteffekt, der virker. (Fra
World Congress of Pharmacology – WCP 2002.
Der er ikke beskrevet udvikling af Alzheimer ved IBM, men som anført ophobning af amyloid. Melatonin er kroppens kraftigste naturlige antioxidant og vigtigt i modvirkningen af skadelige frie radikalers forharskning (oxidation) af cellernes styrende proteiner og fedtet i kroppen. Melatonin modvirker generelt aldersbetingede forandringer i kroppen. Melatonin time release tablets på 5 mg kan købes over Internettet på www.biovea.com.uk Tag 1-2 ved sengetid.
Curcumin, der er det gule i gurkemeje og karry, modvirker også amyloid og inflammation. Optagelsen af curcumin og dermed virkningen forstærkes meget af stoffet piperine fra peber, så det må anbefales at tage 3-4
peberkorn sammen med hver dosis af curcumin.
Zink og selen er vigtige for melatoninens funktion. Tag et tilskud af selen på 200 mikrogram dagligt (som Seleno Precise), og zink fx 40 mg dgl. Har man fået nok zink, vil tabletten smage rædselsfuldt,hvis den lægges på tungen. Zink må ikke tages på samme tid af dagen som den almindelige vitamin-mineral tablet, da zink blokerer for bl.a. optagelsen af kobber. Man kan købe organisk selen og zink sammen som Bio-selen + Zink. 2 tabl. om aftenen
Melatonin dannes ud fra serotonin. Serotonin bliver i kroppen fortrinsvis produceret ud fra den livsvigtige aminosyre tryptofan, der findes i æggehvidestoffer, fx kød, og ved dårlig appetit kan man fx tage tilskud af Protabs, der indeholder alle de livsvigtige aminosyrer. Serotonin findes også i fødemidler som ananas, avocado, bananer, skimmelost, kiwifrugter, blommer, tomater og valnødder. Noni-juice indeholder også serotonin og dets forstadier.
Naturmedicinen Gingko biloba er også et kraftigt, naturligt
antioxidant.
Af mineralerne har især magnesium stor betydning for nervesystemets og musklernes funktion og er med i de enzymprocesser, der styrer
energiproduktionen og forbruget. Mange er i underskud med magnesium, P-piller, kaffe, alkohol og vanddrivende medicin fører til øget udskillelse af magnesium og derfor til et øget behov. Stærk kogning og stegning medfører nedsat optagelse, og det samme gælder for mad med et højt indhold af kalk, fosfor, raffineret salt og protein, fx mælkeprodukter, kød, mættet fedt, junkfood og sodavand. Mangel på B6-vitamin medfører, at vi ikke kan udnytte magnesium ordentligt. Jeg vil anbefale 600 mg magnesium dagligt (ikke Magnesia, der er et afføringsmiddel, men fx magnesium citrat, eller Berthelsens Naturlig Magnesium).
Man bør altid, når man får tilskud af enkelte B-vitaminer, også få tilskud af den andre B-vitaminer, typiske som et B-kompleks, der også på anden måde vil styrke kroppens funktioner.
Også D-vitamin har stor betydning for muskel- og nervefunktionen, og næsten alle i Danmark har mangel på D-vitamin det meste af året, da vi ligger så langt mod nord, at vi ikke få nok lys på kroppen. Man bør tage tilskud af mindst 100 mikrogram D3-vitamin (det naturlige, som ikke kan give forgiftning) dagligt, måske undtagen i maj, juni og juli, hvis man får sol på kroppen. D3-vitamin er ikke kun et vitamin, men også et hormon og har stor betydning for mange andre af kroppens funktioner, blandt andet immunsystemet.
Vigtigt er det også at få et tilskud af de livsvigtige (essentielle) fedtsyrer af omega-3 type og omega-6 fedtsyren gammalinolensyre. Omega-3 findes særlig i fiskeolie og hørfrøolie, omega-6 i natlysolie. Man kan fx købe Livets Olie, de er hørfrøolie og natlysolie sammen. Man kan også vælge den gode blanding af fedtsyrer, der sælges som Udo’s Choice, eller Nutridan Strong citron med vegetabilske olier De essentielle fedtsyrer er vigtige for reparation og genopbygning samt for at styrke nerve- og muskelvævet. De modvirker også inflammationen.
Der anbefales en kost, der er fyldt med antioxidanter, mindst fem portioner grønsager og frugt hver dag, og en kost hvor fedtet skal indeholde mange omega-3 fedtsyrer (fiskeolie, hørfrøolie, avocado mm.). Jo mere man spiser generelt, jo flere frie iltradikaler dannes der under kostens omsætning i kroppen. De frie radikaler angriber og skader DNA i kroppens celler og kan bl.a. aktivere sygdomsfremkaldende gener. Ved at spise mindre nedsætter man altså sin risiko, og det samme gælder ved at tage ekstra antioxidanter, der neutraliserer de skadelige frie iltradikaler. Tag derfor ekstra antioxidanter, fx fra ”antioxidant-netværket” – C-vitamin, E-vitamin, Q10, selen samt bioflavonoider fra grønt og frugt.
Fisk anbefales også, men undgå for meget fed fisk, der indeholder for meget kviksølv, der også medfører en øget dannelse af frie radikaler. Sild er nederst i fødekæden og lever ikke så længe. Derfor indeholder de ikke så meget kviksølv og andre skadelige stoffer, der ophobes i fedtet.
Mørkegrønne bladgrønsager er særlig gode på grund af deres høje indhold af folinsyre.
Q10, der ikke er naturmedicin, men et normalt hjælpeenzym, der dannes i kroppen (men ofte i for lille mængde), har også stor betydning for cellernes energidannelse, så det er vigtigt med et tilskud på mindst 100 mg dagligt. Det styrker også hjertet.
Et andet stof, der kan give hjerneceller og muskelceller mere energi, er acetyl-L-carnitin, der sætter energiproduktionen i cellernes ”kraftværker” – mitochondrierne – i vejret. Dosis er 250 og op til 1.000 milligram tre gange dagligt. Man kan få livlige drømme af acetyl-L-carnitin, og mennésker med epilepsi eller manio-depressiv sygdom må ikke tage det som tilskud. Kan købes som L-carnitin.
IBM sygdommen udvikler sig oftest langsomt og jævnt, ikke i anfald. Livslængden bliver normalt ikke påvirket, men der vil komme et stigende behov for hjælpemidler. Evnen til at gå kortere distancer, evt. med stok, bevares ofte i mange år.
I nogle tilfælde kan det ved synkeforstyrrelser blive nødvendigt at udvide spiserøret opadtil eller at spalte musklerne her.
Ny viden er, at dårlig nedbrydning af æggehvidestofferne – proteinerne – i kosten kan føre til, at de ikke nedbrydes til højst to aminosyrer (byggestenene til proteinerne), men kun til lidt længere kæder, der kan optages gennem ”utætte” tarme, som mange moderne mennesker har (leaky gut). Disse kæder af aminosyrer – peptider – har hormonvirkning i kroppen, og nogle af dem virker som gift på nervesystemet, især peptider, der stammer fra ufuldstændig nedbrydning af proteiner fra mælk (kasein, laktalbumin, laktglobulin) og fra gluten/gliadin fra hvede og andre kornsorter.
Samtidig vil der være intolerans eller allergi mod disse ting. Man kan undersøge for disse peptider i urinen (Nordic Laboratories Services, København K).
Behandlingen er at undgå de ting, man ikke kan tåle, og at tage tilskud af enzymer, der kan hjælpe med nedbrydningen af proteinerne.
Desuden er det vigtigt at skabe en god bakterieflora i tarmene, da for eksempel mælkesyrebakterierne danner antioxidanter og andre gavnlige ting, samt bedrer fordøjelsen. En god måde at skabe en meget fin tarmflora på er at tage tilskud af Vita Biosa der købes hos Matas eller i helsekostforretninger. Eller probiotika, sunde mælkesyrebakterier, fx BioGaia.
En medvirkende årsag til, at der optages længere kæder eller ”klumper” af proteiner i kroppen, kan være, at protein i føden (typisk kød) ikke nedbrydes ordentligt på grund af mangel på fordøjelsesenzymer. Det kan her anbefales at tage et tilskud af vegetabilske fordøjelsesenzymer, fx Udo’s Ultimate Digestive Enzyme Blend, til hvert måltid. Eller Super Enzymes NOW, der kan bestilles fra England på www.gaya-nutrition.com
Desuden er det klogt ikke at spise stivelsesholdig føde (brød, kartofler, pasta) sammen med kødet, da disse ting vil neutralisere mavesyren, der er nødvendig for fordøjelsen af kødet i mavesækken. Mange mennesker tåler dårligt mælkeprotein og hvedeprotein.
Det er ikke videnskabeligt bevist, at proteinnedbrydningen har betydning ved IBM, men det er en mulighed, og det er under alle omstændigheder klogt at hjælpe sin fordøjelse og at modvirke utæt tarm. (se under utæt tarm på www.radiodoktoren.dk).
angiveligt skal have en meget fin virkning ved IBM. Det indeholder indiske
naturmidler, blandt andet ashwagandha og myrobalan. (USA). Jeg
2175, Palægade 7, DK-1231 KBH K