Tvangstanker og tvangshandlinger – OCD
Tvangstanker og tvangshandlinger kaldes OCD, der står for Obsessive-Compulsive Disorder. Tvangstanker er tanker, idéer, impulser eller indre billeder, som opleves som påtrængende, evigt tilbagevendende, og som det ikke er muligt at ignorere. De er ofte skræmmende, ubehagelige eller afskyelige. Man er godt selv klar over, at tvangstanker er skøre, overdrevne og ulogiske.
Tvangshandlinger er handlinger, man føler, man er tvunget til at udføre. Handlingen skal oftest udføres på en ganske bestemt måde. For eksempel håndvask hver gang, man har rørt ved noget, fx dørhåndtag, på grund af angst for smitte. Det kan også være, at bestemte handlinger skal gentages eller bestemte ritualer gennemføres og gentages. Nogen kan fx ikke nøjes med at låse dørene til deres hus. De skal rundt flere gange og sikre, at det virkelig er gjort. Ofte ligger der bag tvangshandlingen en magisk forestilling om, at hvis man ikke gennemfører handlingen, vil der ske noget forfærdeligt, fx smitte, brand eller nogen vil komme til skade, fx søskende, børn, ægtefælle eller forældre.
OCD er en hyppig og alvorlig lidelse, både blandt børn, unge og voksne. Der er en glidende overgang mellem det normale og psykisk sygdom. Ofte forsøger OCD-ramte at skjule deres problem for andre, da de godt er klare over, at der er noget galt. Især lettere tilfælde er hyppige, men sværere tilfælde af OCD findes ifølge undersøgelser hos 1-1½ procent af børn og unge.
Årsagerne kan være flere, fx både arv og miljø i form af belastende livsbegivenheder, sociale og familiære forhold. Meget tyder på, at der ved OCD er en ændret funktion i visse områder af hjernen. Signalstoffet serotonin spiller sandsynligvis en afgørende rolle ved OCD, formentlig ikke mangel eller overskud af serotonin, men at systemet er kommet ud af balance. Langt det meste serotonin produceres i mave-tarmsystemet, hvor vi har en selvstændig ”mavehjerne”, der bruger ni tiendedele af den serotonin, der omsættes i kroppen. Man er derfor ved at blive opmærksom på kostens betydning for udvikling af OCD.
Behandlingen af OCD består dels i psykologisk behandling (kognitiv adfærdsterapi) og dels i medicin. Ved den kognitive adfærdsterapi forsøger psykologen at ændre den OCD-ramtes automatiske tanker, som udløser forventningen om, at der vil ske noget katastrofalt. Man støtter her også den den OCD-ramtes viden om, at tvangssymptomerne er overdrevne og urimelige. Samtidig støtter man den ramte i at tage kampen op mod sine tvangssymptomer/tvangshandlinger.
Den officielt anbefalede psykiatriske behandling er kognitiv adfærdsterapi, som i svære tilfælde kombineres med lægemidler mod psykiske lidelser. Både individuel kognitiv adfærdsterapi, familiebaseret og gruppe kognitiv adfærdsterapi er virksom ved OCD hos børn og unge. Den går ud på at ændre uhensigtsmæssige måder at tænke på, som kommer automatisk og forvrænger virkeligheden, så den ramtes følelser og handlemuligheder bliver begrænset.
Der kan ved OCD være tale om katastrofetænkning, hvor fare og negative konsekvenser bliver overvurderet. Der fokuseres på det, der kan bekræfte tanken, der er nedsat villighed til at tage en risiko og en overdreven oplevelse af personligt ansvar, hvis man ikke gør det, som tænkningen tvinger en til. Blot tanken er nok, og kan man ikke skubbe den væk, er man ansvarlig for, at alting går galt. Tanken knyttes til handlingen.
Målet med behandlingen er at få den ramte til at erkende, at der er andre forklaringer på problemsituationer, at acceptere de påtrængende tanker og at lære at skelne mellem den egentlige tvangstanke (har jeg nu slukket for gassen?) og den negative automatiske tanke (huset brænder ned) som er det egentlige problem. Behandleren stiller åbne og nysgerrige spørgsmål (sokratiske), som får den ramte til at tænke anderledes og tage en risiko. Man lærer også den ramte at tale positivt til sig selv. Fx ”det kan jeg” i stedet for det negative ”det kan jeg ikke”. ”Jeg har låst døren” i stedet for ”jeg har sikkert ikke låst døren”.
I det hele taget at tænke positivt og at se positive konsekvenser i det, der forekommer negativt. Man lærer den ramte at prøve at udholde den angst, der opstår, uden at udføre tvangshandlingen, for derved at opleve, at angsten bliver mindre og efterhånden ophører.
(Ugeskr. for Læger 170/18, 28 april 2008. p 1545 ff).
Medicinsk anvender man, hvis det er nødvendigt, præparater der forstærker virkningen af serotonin, altså antidepressive midler. Her vil jeg anbefale, at man forsøger med naturmedicin i form af prikbladet perikum (hyperikum), der har langt færre bivirkninger end lægemidler mod depression, og oftest er lige så effektiv. Og før, man begynder med disse midler, må alt andet forsøges. Dosis skal op på 3-4 tabletter dagligt.
Lægemidlet clomipramin (Anafranil R) er beskrevet som mere effektivt end SSRI-præparater (lægemidler med tilnavnet lykkepiller).
Det der et problem ved behandling med disse lægemidler, at de kan hæmme den OCD-ramtes muligheder for at få fuldt udbytte af den kognitive adfærdsterapi, og at disse midler kan være personlighedsændrende og have andre bivirkninger.
B6-vitamin er nødvendigt for dannelsen af serotonin. Chokolade og fiskeolie hæver serotoninniveauet, og det gør megen anden sund kost også. Læs Jean Carpers bog ”Mirakelkost til din hjerne”.
En medvirkende årsag til OCD kan som nævnt være noget i kosten. Proteinintolerans kan være af betydning. Manglende nedbrydning af æggehvidestof i kosten samt utætte tarme tilsammen kan medføre, at stumper af protein i form af peptider kan gå gennem tarmslimhinden og ind i blodet. Inde i kroppen virker disse peptider som toksiner – gifte – for nervesystemet. Man har især opmærksomhed på proteiner fra mælk og hvede (gluten). Den norske overlæge Kalle Reichelt fra Rigshospitalet i Oslo har gennem årene udført et stort arbejde for at bevise dette. Han mener, at proteinintolerans også kan være medvirkende årsag til sygdomme som autisme, DAMP, hyperaktivitet, Tourettes syndrom, OCD, spisevægring, sclerose, migræne, søvnproblemer, angst og depression. Man må dog som nævnt regne med, at også andre faktorer er medvirkende, såsom genetiske faktorer, forgiftninger, ernæringstilstand og psykologiske forhold. De giftige peptider kan afsløres i en urinprøve. Den udføres bl.a. hos Nordic Laboratories Services i København. Tlf. 3393 2019. Det er en stor fordel at konsultere en ernæringsterapeut (DET) eller en kostvejleder (FADK), der kan sende prøverne og vejlede om kosten.
Man kan gøre tarmene tætte igen ved hjælp af først og fremmest en sund kost uden de ting, man ikke kan tåle. For at finde frem til dem, kan man lave en sundhedsdagbog, hvor
man skriver alt det ned, som man har spist eller drukket i døgnet eller døgnene før, der kommer en forværring af tilstanden. En god hjælp til denne opklaring kan findes i bøgerne: ”Sig mig hvad du spiser” af Jonna Deibjerg, ”Kost, adfærd og indlæringsevne” af Frede Bräuner samt ”Er du følsom?” af Eva Lydeking Olsen.
En hjælp til at tætne tarmene og modvirke allergiske reaktioner er stoffet methylsulfonylmethane – MSM, som kan købes som pulver til udvortes brug, men udmærket kan bruges indvortes. To gram to gange dagligt.
Desuden er mælkesyregærede urter – Vita Biosa, der er effektive mikroorganismer, der gør tarmbakteriefloraen meget fin og producerer mængder af antioxidanter, et godt bud på at få tarmen til at fungere ordentligt. Man kan blande det i fx solbærsaft, og så er det ikke svært at tage. En til to spiseskefulde dagligt er nok. Nogen tåler ikke så godt tilsætningsstoffer og farvestoffer i maden, og konserveringsmidler kan skade tarmbakteriefloraen. Ny forskning har vist, at sammensætningen af tarmbakterierne også har stor betydning for sindet.
Man må også tænke på, om der er noget, man kan mangle. Fx jern, hvor mangel godt kan give angst. B-vitaminer, magnesium, zink, selen og essentielle fedtsyrer som fx hørfrøolie, natlysolie og fiskeolie, er også vigtige for sindet. Jernmangel kan man måle i blodet (serum-ferritin). Sødemidlet aspartam – NutraSweet – mener jeg også er skadeligt, eller kan være det, da det er hjerne- og nerveskadeligt, hvis det optages i kroppen uden at være spaltet.
Det er også vigtigt at få godt med motion, meget gerne hver dag, ikke kun en gang om ugen til gymnastik eller andet. Gode lange gåture vil fx være godt, gerne sammen med andre, så man kan få en god snak.
Der findes en meget god amerikansk bog af Joan Borysenko ved navn ”Minding the Body, mending the Mind”. Forfatteren har selv haft problemer med OCD. Jeg kan anbefale den på det bedste. Også Ellen Møllers bog ”Spis dig til psykisk balance”, og Marianne Fjordgaards bog ”Spis dig glad”.
Dr. Carl Pfeiffer fra New Jersey Neuro-Psychiatric Institute har i 1966 beskrevet ubalancer af stoffet histamin, der også er en vigtig neuro-transmitter (nerve-signalstof), regulerer nervernes funktion og findes i alle nerveceller, som baggrund for udvikling af OCD og skizofreni. Han har opfundet navnet histapenia, som dækker en tilstand med for lavt indhold af histamin, og histadelia for en tilstand med for højt histamin.
Ved histadelia er tilstanden domineret af fobier og tvangstanker og –handlinger. Patienter med histadelia beskrives som slankt byggede (neuroleptika kan medføre overvægt), med lange fingre og tæer og med tyndt hår. Stofskiftet er hurtigt, tænderne er badet i spyt, der er øget svedtendens, tendens til hovedpine, smertefølsomhed, de har let til orgasmer, tendens til sæsonallergi og luftvejsallergi. Der er ofte søvnproblemer, men søvnbehovet er kun lille. Der er bedring ved vegetarkost. Der er øget mængde histamin i blodprøver samt øget mængde basofile hvide blodlegemer. Folinsyre er forhøjet. Lavt calcium, magnesium og B6-vitamin. Dårlig methylering med lavt serotonin, S-adenosyl-methionin (SAMe) og methionin.
Histamin findes naturligt i mange fødevarer. Et lavt indhold er normalt ikke en sundhedsmæssig risiko for mennesker, men hvis man spiser fødevarer med højt indhold af disse stoffer, kan man få akutte symptomer på forgiftning.
Histamin og andre biogene aminer kan forekomme i forhøjede mængder i fx rødvin, ost, spegepølse og surmælksprodukter samt i visse fisk og fiskevarer.
Fødevarer, som indeholder meget histamin, giver en brændende fornemmelse især på tungen, men også på læberne og i svælget, når man spiser dem. Der kan også komme blærer på tunge og læber. Hvis man oplever det, skal man spytte maden ud og lade være med at spise resten.
Det er især, hvis man mangler enzymet DAO – di-amino-oxidase – eller har for lidt af det, at man ikke kan tåle ret meget histamin i maden. Man kan nu købe DAO. Man tager en kapsel i forbindelse med måltiderne, højst 3 gange dagligt.
Der er meget, der tyder på, at mangel på B-vitaminer har betydning for udviklingen af OCD. En israelsk undersøgelse af 30 personer med OCD viste, at 20 procent af gruppen havde unormalt lavt indhold af B12-vitamin i blodet, hvilket er en meget højere procentdel i forhold til en kontrolgruppe. (Acta Psychiatr Scand, 1988; 78: 8-10).
En tyrkisk undersøgelse har vist, at OCD-ramte har klart lavere mængder af folinsyre (B9-vitamin) end en kontrolgruppe (Psychiatry Clin Neurosci, 2005; 59: 616-20).
Kulhydratet inositol, der tidligere blev betragtet som en del af B-vitamin familien, har vist sig klart at nedsætte sværhedsgraden af OCD-symptomer i forhold til placebo. (Am J Psychiatry, 1996; 153: 1219-21).Se senere i artiklen
Anbefalede kosttilskud ved OCD er: Stærke B-vitaminer (et B-kompleks), B6-vitamin, fx 100 mg dagligt, calcium med D3-vitamin 500 mg to gange dagligt. Ekstra D3-vitamin, fx 70 mikrogram dagligt (undtagen i juni og juli), Magnesium, fx 500 mg dagligt. SAMe (mindst 800 mg dagligt, fordelt på 2-3 doser, op til 1.,600 mg. Skal tages mindst 30 minutter før måltid), og methionin (kød, fisk, mælkeprotein (fx kvark). Zink (30-40 mg aften) og mangan (5-10 mg aften). Molybdæn 500 mikrogram. Syrestabil C-vitamin et gram to gange dagligt. Omega-3 fedtsyrer (fiskeolie), 4-5 kapsler dagligt. Hyperikum (prikbladet perikum) 2-4 tabletter dagligt. Inositol (indmad, ølgær, fuldkorn, hvedekim, hvede, havre, sojamel,
nødder, bønner, majs, kål, sirup, frugt og rosiner).
Kosten bør i øvrigt være overvejende vegetarisk og naturlig, med fuldkornsbrød, pasta, grønsager og frugt. Kun en moderat mængde protein og fedt, men protein er nødvendigt (kød, fisk og mælkeprotein, fx kvark) for at få nok methionin. Så lidt som muligt af fødevarer, der kan udløse allergi (fx mælkeprodukter og hvede). Undgå sukker, hvidt mel, margarine og fedt, der har været brugt til stegning. Undgå stoffet histidin, der er et forstadium til histamin, så vidt muligt (findes først og fremmest i dyreprotein).
Det er vigtigt med god støtte og venskaber. Ved depression er der risiko for selvmord.
Følges behandlingen, er der god udsigt til bedring, der ofte observeres efter højst 6-10 uger. Depression og tomhovedethed hjælper det først på og i løbet af et år mindskes tvangstanker og tvangshandlinger. Angst er mest modstandsdygtig mod behandling.
Motion kan hjælpe ved OCD. En amerikansk undersøgelse har vist at et 12 ugers program med moderat motion hjalp 15 OCD-ramte, som fik konventionel behandling, men stadig havde symptomer. Patienterne oplevede en klar bedring af OCD-symptomerne, og virkningen holdt sig seks måneder senere. Motion forbedrede også patienternes følelse af velvære. (J Nerv Ment Dis, 2007; 195: 514-20).
Visse urter kan også formindske sværhedsgraden af OCD. Det gælder blandt andet for Marietidsel, som i en undersøgelse fra Iran havde en virkning, der var lige så god som behandling med ”lykkepillen” fluoxetin (Fontex). (Progr Neuropsycho-pharmacol Biol Psychiatry, 2010; 34: 362-5). Et studie har også vist, at perikon (hyperikum) kan forbedre symptomerne ved OCD (J Clin Psychiatry, 2000; 61: 575-8).
Nogle studier har vist, at mindfulness meditation, hvor man koncentrerer sig om nu’et, kan være gavnligt ved OCD. (J Nerv Ment Dis, 2008; 196: 776-9). Endnu mere effektivt har Kundalini yoga (Yoga of awareness) vist sig at være (CNS Spectr, 1999; 4: 34-47).
Fra Internettet:
Nevertheless, Inositol Therapy can help in two ways: it cansensitize the receptors, or it can replace the SSRIs! Rahman and Neuman reported that exogenous inositol reverses the desensitization of serotonin receptors (Rahman, 1993). Increased membrane phosphatidylinositol could enhance effects of synaptic serotonin as do SSRI’s (Fux, 1996). Inositol has been proven as beneficial as SSRIs in the treatment of OCD, depression, and panic disorder in double blind placebo controlled studies (Benjamin, 1995; Fux, 1996).
Inositol er et simpelt kulhydrat, ikke et egentligt vitamin. Regnes dog for en del af B-vitamin komplekset. Det har stor betydning for cellemembranerne, blandt andet i hjernen, og er en del af stoffet lecithin.
Inositol skal helst gives sammen med aminosyren cholin i samme mængde, og terapeutisk skal man op på 12-18 gram dagligt af hver. Inositol har kun få eller ingen bivirkninger.
Man bør desuden supplere med ekstra C-vitamin, E-vitamin, folinsyre og et stærkt B-vitamin kompleks, der bedrer funktionen af inositol.
Inositol findes i hvedekim, ølgør, nødder, bananer, citrusfrugter, vindruer, rosiner, meloner, grønsager, især bønner, havregryn, brune ris og lever.
Det er en del af fytin og kan i store doser nedsætte optagelsen af visse mineraler, for eksempel kalk (calcium).
Kaffe ødelægger inositol.
Man kan købe inositol og cholin sammen fra Vitacost (www.vitacost.com) måske også i Danmark i helsekostforretninger eller fra Drogisten, tlf. 3833 9633.
Tankefeltterapi
En ret nyt behandlingsmetode i Danmark er tankefeltterapi, som kan give meget hurtigere resultater end kognitiv adfærdsterapi. På amerikansk hedder den Emotional Freedom Technique, EFT, teknikken der frigør følelser. Den baserer sig på, at følelser er energi og påvirker ikke blot sindet og hjernen, men også resten af kroppen, hvortil energien spreder sig via meridianerne, som er kendt fra akupunktur og zoneterapi.
I 1980 opdagede psykoterapeuten, Dr. Roger Callahan, teknikken ved en tilfældighed. Han havde en patient med udtalt vandskræk i behandling, uden særligt held. Hun havde også anfald af hovedpine og mareridt i forbindelse med hendes vandfobi. En dag klagede patienten under behandlingen over mavesmerter, og da Dr. Callahan havde studeret meridianerne, fik han den ide at banke let under patientens øje, hvor mavemeridianen ender. Til hans store forbavselse forsvandt patientens vandskræk øjeblikkeligt, så hun kunne gå ned til svømmepølen og kaste vand i ansigtet. Hendes anfald af hovedpine og mareridt forsvandt også og kom ikke igen.
Den slags helbredelser er sjældne ved psykoterapi, men meget almindelige ved TFT. Ved at banke under patientens øjne sendte Callahan pulserende energi ned gennem mavemeridianen og genskabte energibalancen. Når energien i meridianen løber frit og afbalanceret, forsvinder de intense følelser, her angsten. Sind og krop fungerer igen, som de skal. Uønskede negative følelser skyldes problemer med energibalancen i kroppens energisystem. Ved at banke på enderne af energibanerne kan der opstå dybtgående positive forandringer i både den psykiske og legemlige sundhed. TFT hjælper således ikke kun mod psykiske problemer, men også på mange legemlige sygdomme, hvor flertallet har en mere eller mindre følelsesmæssig baggrund.
Mennesket er et elektromagnetisk væsen. Hver eneste celle er som et batteri med plus og minus, og energi går rundt i kroppen gennem energibaner, kaldet meridianer. Det er baggrunden for den viden, man har haft i Kina og Indien i mange tusinder af år. Med indførelsen af naturvidenskaben for 3-400 år siden forsvandt opmærksomheden på denne viden, da man ikke havde apparatur til at måle den med. Man koncentrerede sig om kemien, hvilket blandt andet har resulteret i den dominerende rolle, som moderne lægemidler har fået.
Men nu har man avanceret udstyr, som kan måle energien i meridianerne og med nøjagtighed finde frem til de akupunkturpunkter, der ligger i meridianerne og kan påvirke energistrømmene, når man påvirker punkterne. Der er en klart nedsat hudmodstand i akupunkturpunkterne, som er beskrevet nøjagtigt i den gule kejsers lærebog for 3.000 år siden.
Behandlingen er hurtig at gennemføre, når man har lært den, og det er muligt for enhver at lære den. Den virker mod depression, angst, dødsangst, vrede, skyldfølelse, sorg og stress syndromer, inklusive posttraumatisk stress syndrom – PTSD. Og på en lang række legemlige sygdomme, da sindet har en utrolig stor indflydelse på alle kroppens funktioner. Man skal dog ikke tro, at TFT kan klare alle sygdomme, uden at man skal gøre andet. TFT skal først og fremmest ses som en komplementær behandling. Det er også vigtigt at spise sundt, få motion, lys, vand og vedligeholde et fornuftigt og godt forhold til sit arbejde og til andre mennesker.
Teknikken ved tankefeltterapi er ret enkel: Man starter med at tænke over, hvor man føler, at de negative følelser kommer til udtryk. For eksempel på halsen, i maven eller andre steder. Man vurderer sværhedsgraden af dem på en skala fra 1 til 10.
Derefter banker man på endepunktet for den involverede meridian og banker på andre punkter efter et bestemt system.
På et tidspunkt skal man lukke øjnene, åbne dem igen, kigge skråt ned til højre og derefter til venstre, rotere øjnene rundt først denne ene vej og så den anden vej. Så skal man nynne et par sekunder af en sang, tælle til fem og så nynne et par sekunder af en sang igen. Derefter banke man igen syv gange på energipunkterne.
Man kan lade en tankefeltterapeut gøre det, eller gøre det selv, når man har lært det.
Man kan læse mere om dette i bogen ”Tankefeltterapi – løsninger lige ved hånden” , af Lars Mygind og Hanne Mygind Heilesen, der står for Dansk Skole for Tankefeltterapi.
Man kan gå ind på www.tankefeltterapi.info og få mere at vide om TFT samt bestille bogen. Der findes også en anden bog ved navn ”Tankefeltterapi” af Roger J. Callahan, oversat fra amerikansk.
Hjernebølgetræning med neurofeedback er også en mulighed. Se på www.mentalfitness.dk eller www.mind-mentor.dk eller www.hjernetraening.dk