Anæmi skyldes grundlæggende mangel på en tilstrækkelig mængde røde blodlegemer.
Årsagen kan være nedsat produktion af røde blodlegemer i knoglemarven, øget destruktion af røde blodlegemer eller tab af blodlegemer ved blødninger.
I dag måler man ikke ”blodprocenten”, der tidligere blev målt i forhold til gennemsnittet af en stor gruppe mennesker. Mænd har gennemsnitligt flere blodlegemer end kvinder, så den normale blodprocent var 110 for mænd og 100 for kvinder. Samtidig satte man laveste og højeste grænser for, hvad man kaldte normalt.
Det gør man stadig, men man måler nu det røde farvestof i blodlegemerne – hæmoglobinet.
Normalområdet for kvinder er 7,0-9,5 mmol/liter
Normalområdet for mænd er 8,0-10,5 mmol/liter
En mindre gruppe af både mænd og kvinder befinder sig dog uden for normalområdet, enten over eller under, og er stadig normale i forhold til sig selv. De har altså deres egen ”normale” blodprocent. Det ideelle er derfor, at hver enkelt kender sit normale hæmoglobinindhold i blodet. Det gælder også for mange andre blodværdier og laboratorieprøver, så alle burde have en sundhedsbog, hvor de noterer alt det ned, de har fået målt op gennem livet, hvad de har fejlet, fået af medicin, om de har tålt det, reageret allergisk, og andet der er værd at huske.
Hæmoglobinets opgave i blodet er at transportere ilt fra lungerne og ud i kroppens væv, hvor ilten afgives i hårkarrene, hvorfra det siver ud i vævsvæsken, der bader cellerne. Det returnerer så til lungerne for at hente mere ilt. Ilten bruges inde i cellernes ”kraftværker” – mitokondrierne – til dannelse af energi. Hver eneste celle er et batteri, og bliver det ikke ordentligt opladet, så bliver man træt og slap. Træthed og mathed er derfor hovedsymptomet ved blodmangel.
Blodlegemerne bliver hos voksne produceret i knoglemarven som reticulocytter, der så modnes til røde blodlegemer.
Jern er nødvendigt for dannelsen af røde blodlegemer, og ved jernmangel bliver blodlegemerne små. Ved svær, kronisk sygdom dannes der for få røde blodlegemer, med normal størrelse og normalt indhold af hæmoglobin. Er der noget galt med knoglemarven, så den danner for få blodlegemer, er cellerne oftest normalt store. Knoglemarvens celler kan fx være undertrykt af giftige kemiske stoffer eller lægemidler, eller være fortrængt af hvide blodlegemer ved leukæmi, lymfekræft, myelomatose, makroglobulinæmi, eller fortrængt af bindevæv eller kræftvæv.
Kroniske nyrelidelser eller for lavt stofskifte kan også medføre nedsat dannelse af røde blodlegemer.
Ved mangel på B12-vitamin og folinsyre samt ved behandling med kemoterapi er dannelsen af DNA defekt, og blodlegemerne bliver da ofte større end normalt, men færre og med mindre hæmoglobin.
Ved mangel på jern, der især er udbredt blandt kvinder på grund af deres menstruationer, men som også ses hyppigt hos børn, der vokser (halvdelen af 1-årige mangler jern), bliver blodlegemerne som nævnt små, og det jernbærende proteinstof ferritin i blodserum bliver for lavt. Årsagerne til jernmangel er hos små børn mangel på jern i kosten (komælk er jernfattigt), mens de hos voksne er blodtab ved blødninger fra maven, tarmene, urinvejene, stærke menstruationer og næseblødninger. Læs mere om jernmangel på www.radiodoktoren.dk
Ved blodmangel hos mænd skal man først og fremmest tænke på sår og blødninger i maven og tarmene, da mænd oftest får meget jern gennem deres kost med meget kød. Ved blødninger er der forhøjet antal reticulocytter.
Blodmangel kan også komme, hvis blodlegemerne ikke lever de cirka 120 dage, de er beregnet til, men går i stykker – hæmolyserer – som det sker ved hæmolytisk anæmi. Også her er der forhøjet reticulocyttal. Det kan for eksempel ske, hvis immunsystemet danner antistoffer mod de røde blodlegemer, blandt andet ved bindevævssygdomme lupus erythematosus eller ved kronisk lymfatisk leukæmi. Visse typer medicin kan også være årsagen.
For dannelsen af røde blodlegemer og hæmoglobin er en række næringsstoffer nødvendige. Jern i kosten og som kosttilskud skal helst være organisk, dvs. bundet til aminosyrer, for at blive optaget let. Fx hæmojern. C-vitamin letter optagelsen af jern, og mangel på C-vitamin kan medføre jernmangel. Mangel på mavesyre kan også medføre problemer med jernoptagelsen og hæmmer optagelsen af B12-vitamin. Læs mere om B12-vitamin på www.radiodoktoren.dk
Garvesyre nedsætter optagelsen af jern, fordi den binder over halvdelen af det normale jern i kosten. Kaffe, te, cola, kakao og rødvin kan binde jern og bør ikke drikkes under måltidet. Det er således en myte, at rødvin tilfører jern, men drikker man ikke ofte rødvin, skader den heller ikke.
Mangel på B6- og B12-vitamin, folinsyre, zink, magnesium, kobber, kisel, kobolt, jod, molybdænog mangan kan også være medvirkende til blodmangel, så det er vigtigt at sikre sig, at man får nok af alle disse mienraler og vitaminer. Modsat hæmmer tilskud af jern og folinsyre optagelsen af zink, så især under graviditet bør man tage lige så meget zink som jern, og de to ting skal helst gives på forskellige tidspunkter af dagen. Også kobber konkurrerer med jern og zink om optagelse.
Jern fra kød optages langt bedre end fra planter. I kosten findes jern i fuldkornshvede og havre, i frø, kerner, nødder og brune ris. Desuden i bønner, persille, grønkål, rosiner, i mange andre grønsager samt krydderier, især i brændenælder. Der er også jern i lever, anden indmad, kød og fisk. Fytin fra kornprodukter, hæmmer jernoptagelsen.
Skal man give jern som tilskud, er det bedst at vælge organisk jern, fx hæmo-jern, da det optages langt bedre end uorganisk jern, eller Kraüterblut, eller Hemo-Boost TM. Tag samtidigt ekstra tilskud af C-vitamin.
Det er nødvendigt, at lægen kontrollerer hæmoglobin og jernindholdet i blodet ved hjælp af blodprøven serum-ferritin, der sioget noget om kroppens jerndepoter. For meget jern medfører oxidation (forharskning)og dermed skader i kroppen, så man skal ikek bare blive ved med at tage jerntilskud, hvis der ikke er grund til det.
Med alderen svækkes knoglemarven på grund af mangel på vigtige næringsstoffer, giftpåvirkninger (inkl. lægemidler), svækkelse af immunsystemet og infektioner. Reishi svampe (Ganoderma lucidum) der er kendt fra bl.a. brug i kinesisk medicin, indeholder en række værdifulde stoffer, som modvirker aldring, styrker udvikling og funktion af alle immunsystemets celler og stimulerer vækst og udvikling af knoglemarven. Det er blandt andet påvist, at Reishi svampe øger produktionen af både røde og hvide blodlegemer efter behandling med kemoterapi. (J Ethnopharmacol. 2007 May 4;111(2): 210-26).
Reishi er også virksomt mod for højt blodtryk og allergier og modvirker kræft.