Stammen er både en talelidelse, et kommunikationsproblem og et skjult handicap.
Talelidelsen forhindrer stammeren i at sige, hvad han vil, og når han vil. Det kan selvfølgelig give problemer med forståelse af det, som stammeren vil sige og dermed med kommunikationen. Den måde, som den person, stammeren skal snakke med, reagerer på, har betydning for, hvor meget stammeren stammer, og hvor godt vedkommende opfatter det, som stammeren siger. Så det er noget kompliceret.
Der er mange stammere, omkring 50.000 i Danmark. Omkring hvert tyvende barn stammer i løbet af taleudviklingen, ikke mindst når barnet gerne vil sige en masse i løbet af kort tid. De begynder oftest i 2-5 års alderen, men de fleste holder op med at stamme, inden de bliver voksne. Hos nogen børn og unge udvikler stammen sig dog til et livslangt handicap. Der er ca fire mænd for hver kvinde, der stammer.
Man kender ikke årsagen til stammen, men man mener, at det kan være både medfødte, psykiske og sociale faktorer, der kan medføre opståen og udvikling af stammen. Vores lytter har en idé om, at det er de to hjernehalvdele, der blander sig i hinandens arbejde, så den følelsesmæssige og den mere konkrete og matematiske del af hjernen blokerer for hinanden. Det lyder fornuftigt nok, for hos større børn er der ofte flere blokeringer, spændinger i hals og krop samt medbevægelser af fx arme og ben i forbindelse med stammen. Stammesymptomerne er iøvrigt forskellige fra stammer til stammer.
Stammen påvirker både kommunikationen, samværet med andre mennesker, og stammerens oplevelse af sig selv. Man kan opdele stammesymptomerne i en ydre og en indre stammen. Den ydre er den synlige og hørbare, og den indre er angst, mindreværdsfølelse og undgåelse af kommunikation.
Behandlingen skal helst iværksættes så tidligt som muligt, da forskning og erfaring peger på, at chancen for at forebygge en negativ stammeudvikling så er større. Er der tale om førskolebørn, giver man rådgivning og vejledning af forældre samt direkte behandling af barnet i form af leg i gruppe eller med behandleren. Ved skolebørn gives der direkte behandling, evt i gruppe med andre stammere, hvor de lærer om stammen og kommunikation. Unge og voksne stammere behandles på samme måde, men med mere individuel analyse af og bearbejdelse af stammesymptomerne. Man arbejder med taleteknikker og følelsesmæssige reaktioner på stammen.
Det er først og fremmest talepædagoger, der er behandlerne, men nogle steder deltager der også psykologer i behandlingen. Mange stammere lærer på den måde at styre deres stammen og bevare deres selvværd og evne til at kommunikere effektivt. Behandlingen er gratis.
Man kan få mere at vide om stammen, bla. hos Foreningen for Stammere i Danmark, tlf. 8686 2696, e-mail: FSD@fsd.dk Foreningens hjemmeside har Internetadressen: http://www.fsd.dk
Eller hos Dansk Videnscenter for Stammen, e-mail: per_k@dlh.dk hjemmeside: http://www.davs.dk
Her er også en liste over steder, hvor man kan søge hjælp.
Man kan også søge på Internettet ved hjælp af yahoo eller altavista på søgeordet stammen. Det gjorde jeg for at få mere at vide.
Lytterhistorie:
Jeg skriver for at dele min erfaring mht. behandling af min datters stammen..
Signe er nu 7 år, hun har stammet siden 3 års alderen. Omfanget af hendes stammen er gået op og ned, men alligevel intensiveret med alderen.. Først sidste år tog vi hende til en talepædagog, hvoreftert hun kom med i en stammegruppe. Rent socialt var det udmærket, at gå i en gruppe med ligesindede, også for os forældre; men det forløsende: at hendes stammen skulle blive minimeret, kom ikke.
Men.. for 3 måneder siden, læste jeg i Eva Lydeking-Olsens bog Ny Næring1, om balanceforholdet mellem zink og kobber, og hvad et for højt kobberindhold kan betyde. Det fik mig til at købe en “zinktest” i Matas, som udfra hvilken Signe, og flere af os 5 i familien, viste udpræget tegn på zinkmangel. Hos vores gode helsekostindehaver, fik jeg at vide at jeg skulle give zinktabletter i højst 14 dage ad gangen og derefter 14 dages pause osv., fordi zinken kan hæmme optagelsen af andre mineraler og vitaminer.
Nu er det så 3 måneder siden, at vi begyndte at indtage zink, (og c-vitaminer) målrettet, og jeg kan kun se på det hele, at min datter har forandret sig utroligt meget. Hun er blomstret op, bliver ikke så let irritabel, hun kan kommunikere uden problemer!, hvor en sætning før, kunne være som et bjerg at bestige.
Ja, denne solskinshistorie til een som bringer så megen viden rundt i æteren. Det kunne være mildt sagt spændende, om andre har, eller kunne få de samme positive oplevelser.
Respekt – tag ikke ordet ud af munden på børn
En anden henvendelse er følgende:
Jeg tror, at megen stamning kommer af, at forældre og andre i barnets og gennem opvæksten ikke -og voksne respekterer personen (barnet/den unge) med hensyn til at lade denne selv tale færdigt, men ofte er for utålmodige, tager bogstaveligt ordet ud af munden på denne og ‘fuldfører’ ord og sætninger ( ikke sjældent endda forkert i forhold til personens hensigt/mening). Endvidere ikke at lytte ind til og respektere holdninger mv.
Dersom en person meget ofte af en voksen blive standset ‘indirekte’ ved, at andre fuldfører…eller endda afleder fra mening eller endda emne, kan det medføre, at personen netop følelsesmæssigt frustreret søger hurtigere at få sagt, hvad han eller hun vil med det resultat, at det kan blive en forhastet utydelig formulering og ordsnublen…og den uheldige -kald det ‘følevane’ stamning sætter sig fast.
Det er derfor utrolig vigtigt, at mennesker generelt -men måske især voksen til barn…viser hinanden rekspekt/værdighed til SELV at tale ud…og den utålmodige må simpelt hen vente pænt, som andre vel også venter på ham eller hende.