Granuloma annulare er en ret almindelig hudsygdom, hvor man ikke kender årsagen. Der er tale om en forstyrrelse af immunsystemets funktion i form af en autoimmun reaktion eller sygdom, også kaldet bindevævssygdom. Den kan forekommer i alle aldre, men hyppigst hos yngre voksne og lidt hyppigere hos kvinder end hos mænd. Der er en vis arvelig tendens. Sygdommen kan bedres om vinteren og forværres om sommeren.
Sygdommen er lidt hyppigere hos mennesker med skjult eller åben sukkersyge, autoimmun betændelse i skjoldbruskkirtlen (Hashimotos sygdom) og ved leddegigt. Langt de fleste med granuloma annulare har dog et helt normalt sukkerstofskifte, men der bør undersøges for andre autoimmune sygdomme.
Der findes flere typer granuloma annulare. Sygdommen kan optræde lokalt eller udbredt på kroppen, men optræder sjældent i ansigtet, hårbunden og på penis.
Der kommer dannelse af fortykkede, røde, ringformede områder i huden, hvor der er degeneration af bindevævet med omgivende betændelse og fortykkelse af huden. Hudforandringerne sidder mest over leddene, men kan også optræde i en udbredt form med store flader på overkroppen, arme og ben.
Ved den form, hvor granuloma annulare optræder i underhuden, er huden oven over normal. Knuderne kan man flytte frem og tilbage under huden på benene, hvor de ofte findes på forsiden af underbenene. De er ikke ømme. Kan også findes på fodryggen, fingre og håndflader.
Ved en form af granuloma annulare kan der komme byldeagtig betændelse i hudforandringerne, og hos midaldrende og ældre sårdannelse. Kan findes overalt, men mest på strækkesiderne af arme og ben samt oven på hænder og fingre.
Sygdommen kan forsvinde af sig selv uden ardannelse, men kan vende tilbage. Den er oftest meget langvarig, især den udbredte form.
Ved den lokale form kan man forsøge med stærke binyrebarkhormonsalver og cremer.
Man kan evt forsøge overfladisk frysning, som kan være ret effektiv. Ved mere udbredte former kan man forsøge med forskellige former for medicin, blandt andre kemoterapimidler og malariamidlet hydroxyklorokin, men behandlingen er oftest skuffende og der er en høj risiko for alvorlige bivirkninger ved længere tids behandling.
Den bedste og mest anbefalede behandling ved den udbredte form er PUVA-behandling, hvor man giver et psoralen, et lægemiddel der gør huden stærkt følsom for UV-A lysbehandling. Sygdommen vil ger normalt bedres efter 10 behandlinger og klare helt op efter 20-30 behandlinger. Behovet for vedligeholdelses behandling er forskelligt.
Hudlæger har nævnt, at man kunne forsøge med kemoterapimidlet Leukeran, men nævnt, at det langt fra er alle, der har en god virkning af denne kur. Der er desuden betydelige bivirkninger ved kemoterapi og risiko for svækkelse af det normale immunforsvar sam for senere i livet at udvikle kræft.
Ved alle disse mærkelige hudsygdomme spiller immunsystemet ofte en rolle, og der er sikkert tale om regulære autoimmune reaktioner. Jeg vil derfor anbefale tilskud af antioxidanter. Læs mere om autoimmune sygdomme og deres baggrund i en overvækst af candidasvampe og deraf følgende utæt tarm på www.radiodoktoren.dk
Det er godt først og fremmest at tage en blandet vitamin-mineral tablet af god kvalitet dagligt samt gerne også Longovital, 3 stk. dagligt. Desuden en stor dosis C-vitamin, for eksempel et gram to til tre gange dagligt, gerne kombineret med bioflavonoider, der forstærker C-vitamins virkning op til 20 gange. Fx som C 500 + Hyben + Citron. 2 tabl. 2 gange dagligt.
Desuden at tage 1-2 kapsler med blandede E-vitaminer dagligt, C- og E-vitamin forstærker hinandens virkning. C-vitamin har stor betydning for kollagenet i huden.
Selen er vigtigt ved autoimmune reaktioner, og de fleste har i Danmark stor mangel på selen, der er vigtigt for immunsystemt og meget andet og indgår i antioxidant netværket.
Jeg vil anbefale 200 mikrogram organisk selen dagligt, fx Seleno Precise.
Zink har også stor betydning for huden, så det er godt at tage et tilskud af zink i en periode, men ikke samtidig med den almindelige vitamintablet, da zink nedsætter optagelsen af bl.a. kobber, jern og mangan. Så længe en zinktablet ikke smager meget metallisk, når den lægges på tungen, er der oftest zinkmangel.
Man kan tage organisk selen og zink sammen som fx Bio-selen + zink. 2 tabl. om aftenen.
D3-vitamin har stor betydning for immunsystemets normale funktion, så jeg vil anbefale mindst 100 mikrogram dagligt, undtagen i de tre sommermåneder (hvis man får sol på huden). Øvre grænse for indtagelse af D3-vitamin er mellem 250 mikrogram og 500 mikrogram dagligt (10.000- 20.000 enheder). Man danner så meget ved om sommeren at få sol på huden i en time.
Melatonin, der normalt produceres i hjernens koglekirtel (pinealkirtlen) er også vigtigt ved autoimmune sygdomme. Melatonin påvirker alle funktioner i kroppen, fx brisselen, skjoldbruskkirtlen etc. Livets hemmelighed er at finde i pinealkirtlen, der er pakket med neuropeptider, der for det meste er ukendte, og med bl.a. zink.
Jeg vil anbefale 3 mg ved sengetid. Kan købes lovligt over Internettet, fx på www.biovea.com.uk eller fra www.gaya-nutrition.com (sugetabl. der optages via mundslimhinden og derfor er mere effektivt).
Der er imidlertid gode muligheder for at styrke sin egen dannelse af melatonin og skaffe sig et naturligt tilskud. Der er en hel del melatonin i havre, majs, ris, ingefær, tomater og bananer. Aminosyren tryptofan, der via serotonin omdannes til melatonin, kan man få mere af ved at spise fx spirulina, soja, hytteost, kyllingelever, tofu, kalkun og kylling, mandler og peanuts. B6-vitamin kan stimulere produktionen af melatonin, da det omdanner tryptofan til serotonin, der er forstadiet til melatonin.
Noni juice kan øge effekten af serotonin og dermed stimulere pinealkirtlen og indeholder også disse stoffer. Calcium og magnesium er meget vigtige for produktionen af melatonin, så det er en god idé at tage tilskud af disse to mineraler om aftenen. Meditation og andre ting, der kan nedsætte stress, kan klart øge produktionen. Dertil kommer ovennævnte lysbehandling.
Visse lægemidler nedsætter mængden af melatonin. Det drejer sig fx om acetylsalicylsyre, ibuprofen og lignende gigtmidler, blodtrykssænkende midler af typen betablokkere og calciumblokkere, sovepiller og beroligende midler. Det gør kaffe, tobak og alkohol også.
Jeg vil også anbefale fiskeolie samt gammalinolensyre, da de livsvigtige fedtsyrer heri er vigtige for huden og for alle kroppens celler og funktioner. Blandt andet dæmper de inflammation (betændelsesagtige reaktioner i kroppen).
Modsat vil fedtsyrer fra planteolier som majsolie, solsikkeolie, tidselolie, sojaolie kunne få inflammationen til at blusse op, især hvis de er gjort faste (margarine) eller opvarmes, hvorved der dannes transfedtsyrer. Læs mere om inflammation på www.radiodoktoren.dk
Dårlig kost, mangel på motion og mange former for medicin, andre kemiske stoffer og forurening svækker eller ændrer immunforsvaret, fx tobaksrøg. Rygere får fx fire gange så hyppigt leddegigt, der er en autoimmun sygdom. Det samme gælder overdrevent alkoholforbrug og radioaktiv bestråling. Nogen mener, at jordstråling kan svække immunsystemet. Stress er også immunhæmmende.
Den bedste måde at styrke immunforsvaret på og forebygge, at det afsporer og giver anledning til autoimmune sygdomme, er at leve sundt i videste forstand. Først og fremmest er en sund og varieret kost nødvendig, da kroppen er nødt til at få alle livsvigtige vitaminer og mineraler, livsvigtige fede syrer og aminosyrer (byggestenene til æggehvidestofferne) for at kunne opretholde et effektivt og normalt fungerende immunsystem. Mangel på bare et enkelt af stofferne, fx zink, vil give problemer med fleere hundrede forskellige enzymprocesser.
Kosten skal helst være naturlig og så fri for kemikalier som muligt. Der er en fordel af nedsætte mængden af protein fra dyr og i stedet spise flere proteinrige fødevarer fra planteverdenen. Forsøg har bla.vist, at en vegetabilsk kost kan nedsætte aktiviteten ved autoimmune sygdomme. Hold helt op med at bruge margarine og spis ikke for meget mætet fedt, men brug gerne gode koldpressede olier, fx olivenolie og hørfrøolie.
Indholdet af antioxidanter i kosten er meget vigtigt. Disse stoffer beskytter kroppens cellers styrende æggehvidestoffer (DNA) mod ødelæggende ændringer på grund af angreb fra frie iltradikaler, der dannes i forbindelse med iltens omsætning i kroppen, især hvis man er belastet af fremmede kemiske stoffer.
Læs mere om antioxidanter på www.radiodoktoren.dk