Det er hyppigst mænd i 50-60 års alderen, der får angina pectoris, og de typiske symptomer er klemmen, pressen eller tyngde i brystkassen bag brystbenet. Der er sjældnere egentlige smerter. Symptomerne tiltager ret hurtigt, og forsvinder i reglen efter 1-5 minutter i ro. Hos især ældre kan der også optræde åndenød, træthed og slaphed i forbindelse med iltmangel i hjertet.
Der kan være udstråling til venstre skulder eller begge arme, evt. til ryggen, nakken, kæben, tænderne og opadtil i maven. Er der sværere smerter med udstråling, skal man tænke på muligheden af en blodprop i hjertet.
Sidder smerterne til venstre, under venstre bryst, er der sjældent tale om iltmangel i hjertet. Man skal snarere tænke på, om smerterne stammer fra musklerne mellem ribbenene eller fra ryggen (overført smerte, facetsyndrom), som ofte kan afhjælpes ved manuel terapi (læge eller kiropraktor).
Angina pectoris opstår typisk ved anstrengelse (fx motion, hårdt arbejde, hvis man skal skynde sig, evt. ved sex) eller ved følelsesmæssig stress (fx frygt, vrede, stress), og symptomerne forsvinder i ro. Kulde kan også udløse angina pectoris.
Angina pectoris kan dog også opstå i ro, fx efter stærk kaffe, tobaksrygning eller et stort måltid. Er der ikke en oplagt årsag, og kommer angina pectoris hyppigere og på forskellige tidspunkter, kaldes det ustabil angina pectoris og kan være forvarsel om en blodprop, hvorfor man skal søge læge.
Angina pectoris kan også opstå om natten, hvor man ligger ned, og hjertet derfor skal arbejde mere, samtidig med at der kan være ophobet mere blod i brystkassens blodårer, når man ligger ned. Det vil så medføre, at hjertet bliver større. Hjertet skal så også af denne grund arbejde mere, hvilket kræver mere ilt. Bag de natlige tilfælde kan også ligge tilfælde af hurtig hjertebanken.
Mange mennesker ved ret nøje, hvor meget de kan tåle, før der kommer angina pectoris, især når der er forkalkning i kranspulsårerne. Hos andre kan det variere dagen igennem, hvor meget de kan klare, formentlig på grund af vekslende ilttilførsel, der kan skyldes mere eller mindre sammentrækning af musklerne i kranspulsårernes vægge.
Der er forskellige ting, der øger risikoen for angina pectoris, især hos yngre.
Alder, køn, etnisk oprindelse og arvelig tendens kan spille en rolle, men kan til en vis grad modvirkes ved at leve sundt og undgå de øvrige risikofaktorer.
Disse faktorer øger alle inflammation, betændelsesforandringer, som blandt andet er baggrunden for åreforkalkning. Læs mere om inflammation på www.radiodoktoren.dk
Disse andre risikofaktorer er:
- Tobaksrygning
- Højt blodtryk
- Metabolisk syndrom, syndrom X
- Diabetes
- Overvægt
- Højt homocystein (mangel på B12-vitamin, folinsyre og B6-vitamin
- Højt C-reaktivt protein (CRP), inflammationstegn
- Mangel på motion
- Højt fedtindhold i blodet (LDL-kolesterol, triglycerid)
- Højt stressniveau, skifteholdsarbejde, dårligt psykisk arbejdsmiljø
- Stofskifteproblemer
- Lav blodprocent
- Hormonbehandling af kvinder efter overgangsalderen med kunstige hormoner
- Mangel på D3-vitamin
Det er vigtigt at få opklaret, om der findes nogle af disse risikofaktorer, og at få dem behandlet. Læs om dette på www.radiodoktoren.dk
Ved stabil angina pectoris er der ofte ikke noget at finde ved en undersøgelse hos lægen, som vil undersøge for anden sygdom og ofte henvise til en røntgenundersøgelse af brystkassen eller en scanning samt til et elektrokardiogram. I sværere tilfælde vil man også foretage en belastningsprøve, fx på en ergometercykel, samtidig med at der tages EKG. Under en sådan prøve vil man kunne se, at der samtidig med eventuelle symptomer kommer typiske ændringer af EKG (ændringer i ST-segmentet).
Er der ændringer i EKG og sværere symptomer, vil man i dag gå videre og foretage en undersøgelse af kredsløbet i kranspulsårerne – coronar arteriografi – med henblik på en operation (bypass) eller indsættelse af en stent, der kan holde kranspulsåren åben.
Behandlingen af angina pectoris består først og fremmest i forsøg på at fjerne eventuelle årsager til den. For eksempel at behandle blodmangel, for højt blodtryk, for højt fedtindhold i blodet, rygestop. Man vil rådgive om en eventuel ændring af livsstilen, så den passer til det, man kan klare.
Man vil også oplyse om, hvordan man ved hjælp af passende fysisk træning kan øge iltoptagelsen i hjertemusklerne og bedre kredsløbet i hjertet, hvor der overalt findes små ”omkørsels-pulsårer”, som kan udvides, når man presser på, så blodet efterhånden løber uden om de forkalkede steder i kranspulsårerne. Man man må ikke presse på længere end til, at der kommer symptomer. Så skal man sidde eller stå, til symptomerne er væk.
En sund kost og motion kan med tiden modvirke og nedsætte forkalkningen i pulsårerne, så kredsløbet bliver bedre. Man får ofte at vide, at man skal spise meget fedtfattigt, men det er især mættet fedt (dyrefedt fra ikke økologiske dyr og ikke økologisk mælkefedt) og allermest margarine, man skal spare på. Noget mættet fedt er nødvendigt, blandt andet for hjernen, så man må gerne spise noget smør og bruge kokosfedt til stegning. Forskere på Harvard universitetet i USA har nu modbevist den i mange år gældende tro på, at mættet fedt er årsag til hjertesygdom og åreforkalkning. Får man nok af det sunde fedt, er der ikke nogen øget risiko.
Kolesterol er ikke et problem, for hvis man får mere kolesterol i maden, laver leveren mindre kolesterol. De er kun oxideret (forharsket) kolesterol, der kan sætte sig til åreforkalkning. Antioxidanter kan modvirke dette. Se under kolesterol på www.radiodoktoren.dk
Det var først, da man opfandt cigaretterne, margarine og det hvide sukker (før Første Verdenskrig) at blodpropper og kræft blev almindelige sygdomme.
Det sunde fedt i olivenolie, avocado, fed fisk, fiskeolie, mandler, nødder, hørfrøolie og kæmpenatlysolie er det nødvendigt at få nok af. Det er lige så vigtigt som vitaminer.
Forskning viser, at omega-3 fedtsyrer (for eksempel fra fisk, fiskeolie og hørfrøolie) nedsætter inflammation (den betændelsesagtige tilstand i blodårerne), forebygger rytmeforstyrrelser og pludselig hjertedød samt blodpropper (Mol Cell Biochem. 2004 Aug; 263(1-2): 217-25). Samtidig nedsættes total kolesterol, LDL-kolesterol og triglycerider. ( J Am Acad Nurse Pract. 2004 Sep; 16(9): 384-95).
Schweiziske forskere har gennemgået 97 randomiserede og kontrollerede undersøgelser, der omfatter 275.000 mennesker, og hvori blodfedt-nedsættende tiltag (statiner) blev sammenlignet med placebo (snydetabletter) eller den sædvanlige kost. Forskerne fandt, at statinerne nedsatte risikoen for hjertedød med 22%, mens omega-3 fedtsyrerne nedsatte risikoen med 32%. Statiner nedsatte risikoen for død af alle årsager med 13%, mens omge-3 fedtsyrerne nedsatte denne risiko med 23%. (Arch Int Med. 2005 Apr 11; 165(7): 725-30).
Forskere fra UCLA (University of California, Los Angeles) har dokumenteret, at jo højere indhold af D3-vitamin i blodet, jo mindre åreforkalkning i kranspulsårerne, hvilket giver mindre risiko for blodprop i hjertet (Circulation. 1997 Sep 16; 96(6): 1755-60).
(Wang TJ et al. Vitamin D deficiency and risk af cardiovascular disease. Circulation 2008; 117.
D3-vitamin, der er det naturlige D-vitamin, har en vigtig indflydelse på immunsystemets normale funktion og modvirker udviklingen af autoimmune sygdomme samt har en række andre vigtige funktioner i kroppen, blandt andet på kalkomsætningen Næsten alle danskere har, undtagen måske i de to sommermåneder, hvor man får mere sol på huden, mangel på D3-vitamin. Det anbefalede daglige tilskud er i dag anset for at være alt for lavt. Vores reelle behov er mindst 60-70 mikrogram D3-vitamin dagligt Der er ikke set skader ved brug af det naturlige D3-vitamin i dagsdoser på under 250 mikrogram (10.000 enheder).
Kalktilskud (calcium), som mange kvinder tager efter overgangsalderen, kan havne i pulsårernes vægge. Især hvis man mangler magnesium, der er nødvendigt for optagelsen af kalk og indbygningen i knoglerne, hvilket desværre er ret almindeligt med moderne kost og livsstil. Det samme gælder for K2-vitamin, der sikrer både optagelse af kalk, og at kalken havner i knoglerne og ikke i pulsårerne. Man må aldrig tage tilskud af calcium uden også at tage tilskud af magnesium og D3-vitamin samt K2-vitamin.
Magnesium mangel kan også bidrage til hjertekrampe, så det må tilrådes at tage et tilskud af magnesium på 500 eller 600 mg magnesium citrat (ikke Magnesia) samt calcium (kalk) med D3-vitamin og K2-vitamin.
Mennesker med forkalkede pulsårer har en tendens til at have mindre kalk i knoglerne end normalt, og omvendt har mennesker med mere kalk i knoglerne en mindre tendens til åreforkalkning. .Mælk er ikke nogen kilde til at øge kalkmængden i kroppen, da den surgør kroppen, frigør kalk fra knoglerne, så man mister mere med urinen. Det er kun i lande, hvor man drikker mælk, at knogleskørhed (osteoporose) er udbredt.
Mangel på K-vitamin medfører dels hæmmet optagelse af calcium og dels, at kalken risikerer at havne i de bløde væv, fx pulsårerne, i stedet for i knoglerne. K1-vitamin fås fra grønne grønsager.K2-vitamin, der er det mest aktive, kan købes som tilskud og dannes af sunde tarmbakterier. K2-vitamin kan også være med til at fjerne kalk fra pulsårerne. Læs mere om K-vitaminer på www.radiodoktoren.dk
Medicinsk kan man udvide kredsløbet i hjertet ved hjælp af nitroglycerin, der på trods af forkalkning i kranspulsårerne ofte hjælper godt. Man kan roligt tage nitroglycerin mange gange om dagen under tungen, hvor stoffet hurtigt optages i blodet og virker. Det er også i orden at tage nitroglycerin forebyggende, for eksempel før man skal ud i kulde, eller før man skal gå en tur. Der findes også lægemidler (nitratpræparater) med længere varende virkning (forebyggende), men der skal her indlægges en daglig medicinfri periode på 12-16 timer.
En anden måde at behandle angina pectoris på medicinsk er at nedsætte iltbehovet i hjertet ved hjælp af lægemidler, der sænker pulsen og hæmmer hjertemusklernes evne til at arbejde hårdt og sænker blodtrykket. Her anvendes typisk lægemidler af typen beta-blokkere eller calcium-blokkere. De har en række bivirkninger, som lægen vil oplyse om.
Samtidig vil man forebygge blodpropper i hjertet og andre steder ved hjælp af stoffer, der modvirker sammenklæbning af blodpladerne, der er starten på blodpropper. Her anvendes typisk acetylsalicylsyre (hjertemagnyl), der øger risikoen for blødninger fra maven og tarmene. Alternativt kan man tage tilskud af Fiskeolie, E-vitamin, ingefær og hvidløg, der alle modvirker blodpropper og er gode for kredsløbet. Det samme gælder for pycnogenol og for policosanol, der stammer fra voksen på sukkerrør.
Et mineral, der er meget vigtigt for hjertets evne til at arbejde og omsætte ilt, er selen, som der er meget lidt af i dansk jord og derfor udbredt mangel på. Det må derfor anbefales at tage et tilskud af 200 mikrogram selen dagligt. Hos mænd er det også væsentligt for at modvirke kræft i prostata. Der er en hel del selen i fisk og andet godt fra havet, og det er vist, at blot man spiser fisk 1-2 gange om ugen, nedsættes risikoen for blodpropper betydeligt.
Zink modvirker også hjertekrampe, at pulsårerne bliver stive, og nedsætter risikoen for død på grund af hjerte-karsygdom.
Er der konstateret forkalkning i kranspulsårerne, er det muligt at få behandlet dette ved hjælp af EDTA-behandling. Stoffet EDTA indgives direkte i blodårerne og fjerner derved skadelige tungmetaller og kalk fra årevæggene. EDTA-behandling gives af ortomolekylære læger, der er privat praktiserende. For eksempel af:
Institut for Ortomolekylær Medicin, Lyngby, tlf. 4588 0900.
Læge Helge Volkmann, Kongelundsvej 434, 2770 Kastrup. Tlf 3253 0998.
Læge Aage Winther Nielsen, Puggaardsgade 17, 1573 Kbvh. V. 7025 1205
Centerklinikken i Vejle, v. læge Knut Flytlie, tlf. 7572 6090.
Århus Privatklinik, v. Læge Bruce Kyle, tlf. 8628 9688.
Villy Lade, Græsvangen 16 B, st., 9800 Hjørring Tlf. 9892 8464
Birgit Aalborg Funch, Åløkken 36, 5250 Odense SV Tlf. 6596 0077 (8.30-9.00)
Akupunktur er også en mulighed. Læs for eksempel læge Søren Ballegaards bog om dette emne. Eller konsulter Dr. Ballegaard eller en anden akupunkturlæge selv.
Alkohol udvider pulsårerne og kan være en god nødhjælp, men man skal passe på ikke at tage for meget eller at blive afhængig. I kulde vil man tabe varme, hvis man har drukket alkohol, og det kan være farligt. Man kan også bedre sit kredsløb ved at være aktiv, så det er bedst ikke at stå stille ude i kulden.
Har man tendens til hjertekrampe og skal ud i kulden, er det bedst at tilvænne sig ved at opholde sig i et koldt rum eller i forgangen i nogle minutter, før man går ud. De fleste vil også være forsynet med nitroglycerin tabletter (der kan købes i håndkøb, men med tilskud ved recept), og de kan med fordel tage en nitroglycerin tablet eller et pust med en nitroglycerin mundhulespray, før de går ud i kulden.
Syndrom X
Ved det kardiologiske syndrom X er der smerter i brystet af typen hjertekrampe, selvom kranspulsårerne er normale, altså ikke forsnævrede, men hvor der alligevel er iltmangel i hjertet på grund af dårlig cirkulation i de bittesmå pulsårer inde i hjertemusklen.
Selvom kranspulsårerne er normale, kan de godt trække sig kraftigt sammen og give iltmangel i hjertemusklen med hjertekrampe, fx ved stress, angst, tobaksrygning, koffein fra kaffe og andre koffeinholdige drikke samt kulde. I disse tilfælde plejer nitroglycerin af hjælpe godt.
Specielle hjertelidelser som fx sygdomme i hjerteklapperne, muskellidelse i hjertemusklen eller problemer med hjertesækken kan også give tendens til hjertekrampe, og det gælder også bindevævslidelser (autoimmune lidelser), for meget fedt i blodet eller for tyktflydende blod. Der kan også være tale om, at ilten ikke kan afgives ordentligt fra de røde blodlegemer, fx pga kulilteforgiftning eller dannelse af methæmoglobin på grund af forgiftninger med bl.a. nitrat, fx fra en forurenet brønd.
Har man udelukket alle disse ting som årsag til hjertekrampen – angina pectoris – og tyder hjertekardiogrammet på iltmangel i hjertemusklen, er der sandsynligvis tale om det kardiologiske syndrom X.
Diagnosen stilles på en hjerteafdeling og er svær, da man ikke kan se de bittesmå pulsårer ved røntgenundersøgelse, men man kan undersøge stofskiftet og blodgennemstrømningen i hjertets muskler for at udelukke andre årsager.
Ved det kardiologiske syndrom X er der oftere et for højt fedtindhold i blodet og nedsat insulinfølsomhed i forhold til resten af befolkningen. Der er derimod ingen forskelle i faktorer som rygning, fedme og forekomst af hjerte- og kredsløbssygdomme i familien.
Der er flere kvinder end mænd med syndromet, og ofte har de i lang tid haft svære og invaliderende brystsmerter, typisk ved anstrengelse, men smerterne kan også forekomme i hvile. Der kan også være muskeltræthed og smerter i resten af kroppen, som ved fx fibromyalgi.
Almindelig behandling af hjertekrampe med fx nitroglycerin og andre stoffer som kalcium-blokkere og betablokkere virker ofte dårligere end normalt. Ofte er det nødvendigt med morfinstoffer, men der kan så være et problem med tilvænning og afhængighed.
I modsætning til mennesker med hjertekrampe pga. tilstoppede kranspulsårer, er der ved syndrom X ingen særlig risiko for blodprop i hjertet eller død, men risikoen for at blive erhvervsudygtig og førtidspensioneret er ret stor pga. de kroniske smerter. Hos en trediedel ser det dog ud til, at smerterne med tiden aftager i hyppighed og styrke. Det er vigtigt for de ramte at vide, at sygdommen ikke er farlig.
Selvom der ikke foreligger videnskabelige undersøgelser af virkningen ved syndrom X, ville jeg forsøge med et Gingko biloba præparat, der dels er et kraftigt antioxidant og dels påvirker mikrokredsløbet positivt. Eller Padma 28, der har vist sig at give et bedre kredsløb. Man skal forsøge med et middel ad gangen i et par måneder for at kunne vurdere virkningen.
Det er også tilrådeligt med en kost med meget grønt og frugt, mest grønt, pga de mange gode, naturlige antioxidanter heri. Jeg vil også anbefale hvidløg og løg. Olivenolie virker blodkarbeskyttende og nedsætter sammenklumpning af blodpladerne, som yderligere kan give kredsløbsproblemer i de bittesmå pulsårer. Fiskeolie og vin og også godt, og thé, især grøn thé, indeholder mange antioxidanter, nedsætter sammenklumpningen af blodplader og virker blodkarbeskyttende.
Det er også vigtigt med den motion, man kan klare. En amerikansk undersøgelse var vist, at et motionsprogram, hvor kvinder med syndrom X i otte uger cyklede på motionscykel i en halv time tre gange om ugen, klart førte til, det der gik længere tid fra anstrengelse til brystsmerter end hos en kontrolgruppe (3 minutter før træningen og seks minutter efter). (Kilde: J Am Coll Cardiol 2000 Nov 1; 36:1619-25).
En mulig behandling i fremtiden kan være laserbehandling, hvor man skyder små huller gennem hjertemuskler, der mangler ilt. Men foreløbig er der for stor risiko for komplikationer ved behandlingen.
Akupunktur kan være værd at prøve. Naturmedicinen Hvidtjørn – Crataegus – skal kunne styrke hjertet blodforsyning og arbejdsevne, og der er ingen kendte bivirkninger.
Der findes en patientforening for syndrom X.
Læge Hans Erik Bøtker har i en doktordisputats, som han forsvarede den 12 januar 2001, gennemgået baggrunden for det cardiologiske syndrom X. Han undersøgelser peger på, at nedsat følsomhed for insulin kan have en rolle i det cardiologiske syndrom X (nedsat insulinfølsomhed (øget insulinresistens) har en mere fremtrædende rolle i det metaboliske syndrom X, der nu er omdøbt til at hedde “insulin-resistens-syndromet”). Nedsat insulinfølsomhed kan give problemer med optagelsen af sukker i hjertemusklen, der har brug for sukker til at lave energi af.
Den praktiske konsekvens af dette kunne være (det er min idé, ikke Bøtkers), at en forbedring af insulinfølsomheden måske kunne være af betydning i det cardiologiske syndrom X.
Vi ved, at en række krydderier kan forbedre insulinfølsomheden, fx kanel, bukkehornsfrø, karry, løg og hvidløg, gurkemeje, ginseng, kryddernelliker, laurbærblade, selleri og koriander.
Alle disse ting er naturlige antioxidanter, der støtter antioxidant-netværket i kroppen (C-vitamin, E-vitamin, Q10, liponsyre og glutathion), og det er muligt, at dette er en af forklaringerne på, hvorfor alle tingene virker så godt. Mineralerne selen, zink og chrom samt magnesium er også vigtige for antioxidantvirkningen i kroppen. For magnesiums virkning er B6-vitamin vigtig. Mere end to trediedele af mennesker med de metaboliske syndrom X (insulinresistens syndrom) har magnesiummangel, sammenlignet med kun 5% af normale (Acta Diabetol 2002; 39: 209-13).
Det nævnes også i Bøtkers afhandling, at stoffet aminophyllin i flere nyere studier har vist sig at kunne hjælpe ved det cardiologiske syndrom X. Det hedder i Danmark theophyllamin og kan fås på lægerecept. Det er værd at prøve med dette stof, men det er ikke sikkert, at det virker hos alle.
I afhandlingen peges det også på, at der ved syndrom X er tendens til en længere varende øgning af blodgennemstrømningen i kroppens muskler, formidlet via det ubevidste nervesystem. Det kan være en medvirkende årsag til ømhed i musklerne og træthed.