Utæt tarm – leaky gut

Foruden at have til opgave at fordøje og optage næringsstoffer har tarmen også til opgave at modvirke forgiftning af kroppen, og den indeholder immunstoffer, som beskytter mod infektion og invaderende mikroorganismer.

Normalt vil kun de stoffer, der er gavnlige for kroppen, blive optaget gennem tarmslimhinden, men ved utæt tarm er gennemtrængeligheden af tarmslimhinden blevet så stor, at der kan slippe større molekyler, giftstoffer og ting, som kroppen kan reagere allergisk på, ind gennem slimhinden. Disse ting kan medføre betændelsesreaktioner (inflammation), allergiske reaktioner og nedbryde tarmslimhinden.

Mange sygdomme har deres udspring i en utæt tarm. For eksempel Crohns sygdom, colitis ulcerosa, infektiøs tarmbetændelse, Bechterews sygdom, akne, eksem, psoriasis, nældefeber, HIV, cystisk fibrose, dårlig funktion af bugspytkirtlen, dårlig leverfunktion, irritabel tyktarm, fødevareintolerans, kronisk træthedssyndrom og dårlig immunfunktion, fibromyalgi, kroniske ledsygdomme, cøliaki, autisme, DAMP, hyperaktivitet hos børn, læseproblemer, Tourette syndrom, epilepsi, migræne, MCS (overfølsomhed for mange kemiske stoffer).

Mange af disse sygdomme er autoimmune, hvor den utætte tarm er stærkt involvereret i udviklingen af den autoimmune reaktion. Nogen er genetisk mere tilbøjelige til at aktivere hvilende T-celler, der så kan angribe fremmede celler, der forsøger at invadere kroppen, men i nogle tilfælde angriber T-cellerne fejlagtigt kroppens egne celler. Det er det, der sker ved autoimmune sygdomme. Ikke helt nedbrudte proteiner kan måske også igangsætte denne reaktion i kroppen hos mennesker med tilbøjelighed til dette. Det er muligt, at utæt tarm på denne måde er en medvirkende årsag til udvikling af type 1 sukkersyge, hvor kroppen angriber sine egne insulinproducerende betaceller i bugspytkirtlen. Her er det proteinet beta-kasein i komælk, som man har mistanke til. Antistoffer mod dette protein kan så reagere med proteiner i betacellerne.

Når man ved utæt tarm optager skadelige stoffer går de med blodet til leveren, hvor de afgiftes og udskilles med galden, men afgiftningen medfører en høj dannelse af skadelige, frie iltradikaler, der angriber cellernes ”kraftværker”, mitochondrierne, skader DNA, svækker cellerne og oxiderer, forharsker, fedtet i cellevægge og blod. Behovet for antioxidanter stiger hermed kraftigt, og får man ikke nok gennem maden og ved tilskud, kan der opstå sygdom, eventuelt kræftlidelser hvis DNA bliver meget skadet og ændret til kræft-DNA.

Ved udskillelsen af nedbrydningsprodukter fra leveren bliver galden fyldt med disse, og den giftige galde kan eventuelt løbe baglæns op i bugspytkirtlens gange, så der opstår betændelse i bugspytkirtlen, der langt fra altid skyldes alkohol. Noget går fra leveren i blodet og udskilles gennem nyrerne, hvilket vil belaste dem.

Ved utæt tarm er der en forhøjelse af mængden af enzymet alfa-1-antitrypsin, som dannes i leveren og af hvide blodlegemer. Enzymet regulerer inflammationen i kroppen. En forhøjelse af alfa-1-antitrypsin er tegn på utæt tarm, der fx kan være en del af sygdomme med betændelse i tarmene, fx colitis ulcerosa eller Crohns sygdom. Er der udtalt diaré, kan alfa-1-antitrypsin være formindsket af denne grund og bør så kontrolleres.

Symptomer og årsager

Symptomerne ved utæt tarm kan være træthed, dårlig tilpashed, smerter i led og muskler, feber uden anden årsag, fødevareintolerans, mavesmerter, oppustet mave, diaré, udslæt, problemer med hukommelsen og koncentration, åndenød og dårlig kondition.

De almindeligste årsager til utæt tarm er betændelse med mikroorganismer som bakterier, virus eller parasitter, alkohol og alle gigttabletter af typen NSAID, for eksempel acetylsalicylsyre, ibuprofen eller diclofenac. Antibiotika fremmer en unormal tarmflora med skadelige bakterier og candidasvampe. Mad og drikke kan være inficeret med sygdomsfremkaldende bakterier.

Alkohol og koffein er stærkt irriterende for tarmen, og det samme gælder for kemiske stoffer i maden, som for eksempel farvestoffer, konserveringsmidler, andre tilsætningsstoffer og forharskede fedtstoffer. Mangel på enzymer, som for eksempel laktase, og cøliaki kan medføre problemer med utæt tarm, og det kan binyrebarkhormoner og p-piller også.

Ved mangel på laktase findes der et finsk middel med laktase, som laktoseintolerante kan bruge, når de spiser ting, der indeholder laktose. Det hedder ”Lactrase”. Man kan få mere at vide om det ved at ringe til 3332 4466. Apoteket har det muligvis. Gilleleje Apotek har det i hvert fald (tlf. 4830 1555) og kan sende det.

Højraffinerede kulhydrater som hvidt sukker, slik, kager, søde sodavander og hvidt brød kan være årsager, blandt andet fordi de fremmer væksten af skadelige mikroorganismer og candidasvampe. Der kan i lagret og for fugtigt korn, frugt og raffinede kulhydrater være mug og svampegifte.

Der er sammenhæng mellem utæt tarm og fødevareallergi og intolerans. Allergiske reaktioner i tarmen skader den og gør den utæt, og når der på grund af den utætte tarm kommer mere af det, man ikke kan tåle, ind i kroppen, forstærkes den allergiske reaktion. Der kan opstå en ond cirkel, der kan ende med multiallergi. Det er stoffer som histamin og serotonin, der formidler den øgende utæthed.

Hvis tarmslimhinden bliver skadet, kan passagen af næringsstoffer gennem overfladecellerne blive nedsat samtidig med, at de skadelige stoffer optages i stigende grad mellem cellerne. Det vil, fordi næringsstofferne overvejende optages gennem cellerne i tarmslimhinden, føre til mangel på næringsstoffer, også i selve epithelcellerne, der har brug for megen næring for at kunne fornys i løbet af de normale få dage. Kan tarmslimhinden ikke forny sig hurtigt nok, bliver den endnu mere utæt.

Forskning har vist, at der hurtigt efter ændret gennemtrængelighed af tarmslimhinden kommer en øget følsomhed overfor bakterierne medførende en immunreaktion og opståen af betændelsesreaktioner i tarmslimhinden. Ved lang tids indtagelse af gigttabletter af NSAID-type kommer der for eksempel forhøjet gennemtrængelighed af tarmslimhinden på baggrund af inflammation. En nedsat eller manglende produktion af mavesyre kan medføre en overvækst af bakterier, foruden en dårlig fordøjelse.

Behandling af utæt tarm

For det første må man forsøge at undgå det, som kan skade tarmen og gøre den utæt. Det gælder i første række alkohol og gigttabletter af NSAID-type samt anden medicin, der kan skade tarmen.

Er der mistanke om, at skadelige bakterier er involveret, kan man udover antibiotika bruge grapekerne ekstrakt, for eksempel Citricidal, kinesisk malurt (Artemisia annua) eller olivenbladsekstrakt, der alle har virkning på skadelige tarmbakterier og parasitter.

Det botaniske næringsstof Uncaria tomentosa fra Peru, Cat’s claw, Una de Gato, har en række gode virkninger på mange sygdomme og skadelige mikroorganismer, blandt andre bakterier, virus og parasitter. Desuden er det styrkende på kroppens funktion generelt (adaptogent), et godt antioxidant og kræfthæmmende.

Ifølge Dr. Brent Davis, der har undsersøgt virkningen på omkring 150 patienter i årene mellem 1988 og 1992, har Uncaria tomentosa en enestående evne til at rense hele tarmkanalen og derved at hjælpe ved en række sygdomme, der har forbindelse med utæt tarm. Uncaria tomentosa kan også modvirke dybtsiddende betændelse i tarmslimhinden og derved nedsætte smerter og betændelsesaftige forandringer andre steder i kroppen, for eksempel ved leddegigt og andre gigtformer. Immunsystemet bliver også generelt styrket og normalt virkende.

Man kan købe Uncaria tomentosa som for eksempel Tomentosa-Bio(Cat’s Claw) som kapsler á 450 mg. Man åbner to kapsler og drysser indholdet i maden i forbindelse med hovedmåltiderne.

Det er også vigtigt med en sund kost med så få raffinerede fødevarer som muligt og især ikke sukker og fint hvidt brød. Mælk og hvede er hyppige årsager til problemer med tarmene. En kostdagbog kan hjælpe til at identificere fødevarer, man ikke kan tåle. Man skriver alt op, som man har spist eller drukket i dagene, inden symptomerne bliver forværret. Med tiden vil det samme dukke op igen og igen, og så har man mulighed for at forsøge at undgå det.

Mod nedsat eller manglende mavesyre kan man tage tilskud af betain hydroklorid.

Der er mange næringsstoffer, der kan hjælpe en skadet og utæt tarmslimhinde til at komme sig igen. Der er brug for tilskud af vitaminer og mineraler, blandt andet alle B-vitaminerne, A-vitamin, C-vitamin, D-vitamin, E-vitamin, zink, selen, kobber, molybdæn, mangan og magnesium. De er også brug for tilskud af calcium, bor og kisel for at modvirke afkalkning af knoglerne. Også alfa-liponsyre og Gingko biloba er kraftige antioxidanter og gode for tarmslimhinden.

Især er et tilstrækkeligt tilskud af D3-vitamin vigtigt. Ikke kun for immunsystemet, men for næsten samtlige andre væv og organer i kroppen og hjernen. Det må anbefales at tage mindst 100 mikrogram (4.000 enheder) dagligt for at være sikker på at få nok. Der er ingen risiko ved at tage højst 250 mikrogram dagligt.

Magnesium – ”Livets lampe” er også meget vigtigt. 500 eller 600 mg om aftenen sammen med 100 mg B6-vitamin, de er nødvendigt for magnesiums virkning. Om morgen et B-kompleks (stærke B-vitaminer).

For at slimhinden kan vokse sig sund igen, er det nødvendigt med polypeptidet EGF (epidermal growth factor, vækstfaktor for overfladeceller). EGF findes i store mængder i spyt, så det er vigtigt at tygge maden grundigt, indtil den bliver flydende. Lægemidlet sucralfat er både slimhindebeskyttende og stimulerer væksten af slimhinder. Det er også vigtigt med gode probiotika, for eksempel mælkesyrebakterier af typen Lactobacillus casei og Lactobacillus acidophilus eller Vita Biosa. De har en vigtig rolle i at opretholde en sund tarmslimhinde, modvirke svampe og skadelige bakterier og i dannelsen af vitaminer.

Aminosyren L-glutamin er tarmcellernes vigtigste brændstof til vedligeholdelse og reparation, og der er en betydelig mængde beviser for, at glutamin kan styrke tarmslimhindens barrierefunktion mod virus, bakterier og antigener fra føden. det er også vist, at glutamin kan reducere skader på cellerne og betændelse.

Stoffet glutathion er også vigtigt ved skader på tarmslimhinden på grund af skadelige, frie iltradikaler. Det dannes ud fra de svovlholdige aminosyrer methionin og cystein. Methionin findes i kød af god kvalitet og omdannes i kroppen til cystein over mellemstadiet homocystein, men kun hvis man har nok B12-vitamin, folinsyre og B6-vitamin i kroppen. Cystein får vi fra for eksempel æg og bælgfrugter, der er meget svovlholdige. Svovl er i det hele taget vigtigt for tarmslimhinden, og en god svovldonor er det naturlige stof methylsulfonylmethane (MSM), som også har vist sig at gøre tarmslimhinden tættere og modvirke allergi.

Stoffet N-acetyl-glucosamine (NAG) virker helende på vævet omkring cellerne i tarmslimhinden. Desuden kan det nedsætte bindingen af nogle lektiner til tarmslimhinden. De forkerte lektiner (som ikke svarer til blodtypen) kan medføre inflammation i tamslimhinden. Især et lektin fra hvede, hvedekim agglutinin, som kan aktivere T-celler og medføre autoimmune reaktioner hos mennesker med tilbøjelighed til dette, kan NAG binde og uskadeliggøre.

Antioxidanterne quercetin (løg, broccoli, squash, blå druer, æbler) og andre flavonoider modvirker frigørelsen af histamin og andre stoffer, der fremmer inflammation. Hvis man spiser disse ting før et måltid, kan de blokere for allergiske reaktioner. Flavonoiderne i Marietidsel og mælkebøtterod er gode til at udrense leveren og beskytte den mod de skadelige frie iltradikaler.

Essentielle fedtsyrer (EFA) danner i kroppen hormonlignende stoffer ved navn prostaglandiner, som påvirker betændelsesagtige forandringer (inflammation) betydeligt, så de rigtige fedtsyrer kan modvirke skader i tarmslimhinden. Fiskeolie kan blandt andet modvirke skader fra kemomidlet methotrexat og samtidig modvirke virkningen af bakteriegifte ude i kroppen. Gammalinolensyre (GLA), som blandt andet findes i kæmpenatlysolie, fremmer dannelsen af prostatglandiner, der nedsætter utæthed i tarmslimhinden.

Samtidig skal man undgå store mængder af flerumættede fedtsyrer i kosten (planteolier som majsolie, solsikkeolie, sojaolie og tidselolie samt margarine), blandt andet fordi de øger indholdet af frie radikaler i galden og øger betændelsesreaktioner i kroppen på grund af bakteriegifte (endotoxiner).

Stoffet DGL (deglycyrrhizineret lakrids) er godt for cellerne i tarmslimhinden. Blandt andet lever cellerne længere, overfladebeskyttelsen bedres og blodcirkulationen forbedres. DGL giver goså en hurtigere heling af sår i mave og tarm og nedsætter risikoen for nye sår.

Indholdet af kostfibre har betydning for både tarmslimhindens gennemtrængelighed og sammensætningen af bakterierne i tarmen. En kost med et lavt fiberindhold (raffineret kost) øger utæthed i tarmslimhinden, mens en kost med uopløselige fibre som for eksempel cellulose, gør tarmen tættere. Vandopløselige, men uoptagelige fibre, som for eksempel pektin eller guar, gør i moderate mængder tarmen tætte, men i større mængder gør de tarmslimhinden mere gennemtrængelig, formentlig ved at fremme dannelsen af bakterieenzymer, der nedbryder slimen på den indre tarmoverflade.

Udrensning

Vi ophober giftige stoffer i kroppen, hvis tarmslimhinden er utæt og dårligt fungerende, især hvis vi spiser en kost med skadelige og giftige stoffer. Leveren vil så ikke kunne klare at udskille giftene (toksinerne) hurtigt nok. Afløbet fra leveren vil blive fyldt med giftige stoffer, der kan også kan skade bugspytkirtlen.

Det er derfor vigtigt at give kroppen muligheder for udrensning. Det kan ske ved at faste nogle dage, hvor man kun indtager saft, men faste kan frigøre toksiner fra fedtvævet så hurtigt, at man mærker giftvirkningen ved, at der kommer symptomer fra maven og tarmene. Faste medfører også, at kroppen ikke får de næringsstoffer, der er nødvendige for at kunne binde toksinerne.

Bedre er det at spise færre kalorier. Man kan for eksempel blande et godt proteinpulver med frugt- eller tomatsaft og holde sig til det nogle dage.

Vi udskiller ikke kun toksiner gennem leveren og tarmen, men også via blodet og lymfen gennem nyrerne, lungerne og gennem huden.

For at hjælpe leveren med at udskille toksinerne kan vi bruge broccoli, Marietidsel, Artiskok, gluthathion eller blandinger af urter i udrensningskure, for eksempel Elixir.

Andre hjælpemidler er N-acetyl cystein (NAC), som virker antioxidativt i leveren, rødbeder, klorofyl og mælkebøttesaft, samt en skræppeart, Rumex crispus (yellow dock).

Mælkebøtte og klorofyl virker blodrensende. Det samme gælder for Rumex crispus.

For lungerne og lymfen er Kongelys vigtig i afgiftningen. Kongelys er godt for slimhinderne, nedsætter inflammation og letter opspyt. Den har også antibakterielle egenskaber.

For hudens afgiftning af Rumex crispus også godt. En anden god måde at afgifte huden på er at anvende et kilo badesalt (helt fint saltpulver af havsalt, for eksempel Himalaya krystalsalt, tlf 7553 4260) til 100 liter varmt vand. Det giver en en fysiologisk saltopløsning, hvilket åbner hudens porer, så huden afgiftes meget effektivt. Efter et sådant bad i 20-30 minutter skulle man komme af med lige så mange giftstoffer, som hvis man faster i tre dage.

For afgiftning gennem nyrerne er mælkebøttesaft også godt. Den stimulerer nyrefunktionen og udskillelsen af urinstof, samtidig med at kalium bevares. En tilstrækkelig indtagelse af væske er også nødvendig, typisk to liter dagligt. Vand og andre væske skal helst være lunkne eller varme af hensyn til tarmfunktionen.

Comments are closed.