Clostridium difficile opstår, når man får sporer af bakterierne ind gennem munden, Bakterien findes udbredt i naturen, men særlig på hospitaler og plejehjem.
Får man den flere gange, udvikler man det, der kaldes CDAD, Clostridium Difficile Associated Disease, oftest efter behandling med antibiotika, alle antibiotika, også metronidazol og Vancomycin. Problemet er, at man så udvikler en allergisk reaktion på den gift, som Clostridium difficile udskiller.
Metronidazol giver sjældent resistens, så ifølge min store lærebog Harrisons Principles of Internal Medicine, er det metronidazol, man skal foretrække. Især da vancomycin kan give anledning til udvikling af resistente enterococcer på hospitalerne.
Efter behandling anbefales der tilførsel af Saccharomyces boulardii. Jeg synes også, at det er godt at tage Vita Biosa i ret store mængder (30-45 ml 2-3 gange dagligt). Det er vigtigt, at tarmbakteriefloraen er stærk, så de sygdomsfremkaldende bakterier ikke får fodfæste.
Antibiotikabehandlingen ødelægger jo også de sunde og gode tarmbakterier, der er med til at styrke immunforsvaret. Metronidazol medfører mangel på især Bifidobacterium bifidum og Lactobacillus acidophilus, som man også kan købe og tage som tilskud mellem hver indtagelse af tabletter med antibiotika..
Hvis der er tale om mangel på antistoffer, kan man give disse immunglobuliner direkte i blodet.
Det er vigtigt så vidt muligt at undgå at blive smittet igen med Clostridium difficile. Det betyder altså renlighed, handsker etc. især på hospitalet.
Det er også vigtigt på anden måde at øge modstandskraften mod bakterien.
Med alle de tarminfektioner vil man kunne komme til at mangle blandt andet zink, folinsyre og de andre B-vitaminer, kisel (fås fx som Silicol gel), og C-vitamin, som i store doser er bakteriedræbende (mindst et gram tre gange dagligt).
Her kan jeg også anbefale at bruge syrestabilt C-vitamin, fx Ester C eller Bio-C i så store mængder, at diaréen bliver værre, og så derefter lidt mindre. Bioflavonoider (farvestofferne i frugt og grønt) forstærker virkningen af C-vitamin meget. Man kan fx bruge C500 + Hyben + Citron, 2 tabl. 3 gange dgl.
Jeg vil også anbefale det stærke antioxidant Astaxanthin, der blandt andet kan købes som Astaxin. Det har vist sig at hæmme mavekatar (gastrit) i forbindelse med mavesårsbakterien Helicobacter pylori. En kapsel morgen og aften.
Alternativer til antibiotika er først og fremmest hvidløg, som kan gives som tabletter, hvis man kan sluge dem. Ekstrakt af oliventræs blade har også en kraftig antibiotikavirkning (Olivir), og det samme gælder Grapefrugtkerne ekstrakt i form af fx Bio-Citricidal, 3-15 dråber 3 gange dagligt er også desinficerende.
Curcumin (det gule i karry og gurkemeje) har en meget stærk bakterie- og virushæmmende virkning og er værd at prøve. det kan købes som Curcumin Forte med piperine (der giver en meget bedre optagelse), det flydende Curcur eller som Turmeric. Disse naturmidler skal gives ind imellem, at man tager Vita Biosa eller andre mælkesyrebakterieformer (med 1-2 timer imellem), da de også kan hæmme de naturlige og gode bakterier.
Lakrids kan også hæmme væksten af bakterier i maven og tarmene.
Pebermyntete er rigtig godt og lindrende mod tarmbetændelse.
En amerikansk undersøgelse har vist, at ”transplantation” (indgift) af afføring fra sunde mennesker, blandet med varmt vand, ind i
tyktarmen via en slange, kan kurere en clostridium difficile infektion hos næsten alle. (Mayur Ramesh et al. Henry Ford Hospital, Detroit). Bruges nu også i Danmark.