Tourette syndrom

Sygdommen hedder helt korrekt Gilles de la Tourette’s syndrom. Det er en arvelig sygdom, der som regel viser sig allerede i barndommen ved ufrivillige bevægelser (tics), der forværres og ledsages af snøften og enkeltord, som ikke udtales bevidst af barnet. Det er dog kun hos en trediedel, at sydommen begynder med tics.

Det er oftest drenge, der rammes af sygdommen. Det kan udvikle sig videre, og der kan komme adfærdsforstyrrelser, fx tvangsmæssig berøring af andre, gentagelse af ord eller ordsammensætninger, eller eksplosive råb af frække ord eller sætninger. I nogle tilfælde er der hyperaktivitet (urolig adfærd) og problemer med opmærksomheden samt unormale psykologiske tests. Demens optræder ikke.

Der kan som nævnt samtidig med Tourette symptomer være symptomer på OCD (tvangshandlinger), læseproblemer, ADHD/DAMP mm. Desuden søvnforstyrrelser, sprogforstyrrelser og raserianfald. Der kan optræde depression og angst.

Sygdommen kan gå i sig selv, men hos andre kan den give betydelige problemer, især socialt og også i voksenalderen. Mozart siges at have lidt af sygdommen, og hvis man kan komme til at se filmen om ham (Amadeus), kan man måske genkende symptomerne. Der findes formentlig mellem 3000 og 5000 mennesker i Danmark med Tourette’s syndrom.

Sygdommen skyldes forstyrrelser i hjernens funktion. Der er forstyrrelser i signalstofferne, så impulser (”beskeder”) fra den ene nervecelle til den anden forstyrres, hvilket fører til nedsat kontrol af impulserne. Det er dette, der medfører de ufrivillige bevægelser og lyde.

Behandlingen er kun delvist tilfredsstillende. I svære tilfælde kan man bruge et middel mod sindslidelser ved navn haloperidol, men kun i mindste dosis (0,25 til 0,5 mg dgl.). Medicinen clonidin har også vist sig effektiv i nogle tilfælde. Nikotinplaster har kunnet hjælpe nogen, med eller uden haloperidol. To plastre dagligt i to dage har fx kunnet nedsætte antallet af ufrivillige bevægelser med op til halvdelen i op til fire uger. Stoffet clonazepam (Rivotril R) kan også forsøges.

Intolerans overfor visse fødevarer, især protein intolerans, kan være medvirkende eller forværre. Man har især mistanke til nedbrydningsprodukter af æggehvidestoffer – proteiner – hvor enzymmangel og utæt tarm kan medføre, at de kun delvist nedbrydes og kan optages gennem tarmslimhinden i små kæder af amninosyrer, som proteinerne er sammensat af. Disse små kæder kaldes peptider, og de er skadelige for hjernen og nervesystemet og har en morfinlignende virkning. Overlæge dr.med. Kalle Reichelt fra Rigshospitalet i Oslo forsker i dette. Han er knyttet til det fremragende private laboratorium Lab 1 i Oslo. Se på www.lab1.no De sender prøvemateriale til læger, der vil sende prøver til dem, og de foretager en kvalificeret vurdering og rådgivning. Det er ret dyrt og dækkes ikke af sygesikringen/regionen, så man skal selv betale.

Der findes i Norge Protein Intoleranse Foreningen. Se Internettet: www.protein-intoleranse.no

Peptiderne kan påvises i urinen. Fx hos Nordic Laboratories, København K.

Det, man selv kan gøre, er at føre en kostdagbog og skrive alt det ned, man har spist eller drukket i døgnene før, tilstanden bliver forværret. Man kan starte med at have mistanke til mælk. Tilsætningsstoffer og farvestoffer kan også være en medvirkende årsag.

De livsvigtige fedtsyrer, især af typen omega-3 har stor betydning for hjernens normale funktion. 60 procent af hjernen består af fedt. Fedtsyrerne har stor betydning for hjernens udvikling og funktion. DHA – docosahexaensyre – er den kraftigst virkende omega-3 fedtsyre i hjernen, som den udgør en væsentlig del af, inklusive nethinden. Fiskeolie er den bedste kilde til DHA. Også EPA, linolensyre og enkeltumættede fedtsyrer gavner hjernen. Det er vist, at olivenolie gavner hukommelsen.

De essentielle omega-3 fedtsyrer har stor betydning for overførslen af signaler fra den ene nervecelle til den anden og har vist sig at kunne hjælpe mod depressioner og mani. Fiskeolie ser også ud til at kunne dæmpe agressioner og hjælpe ved skizofreni.

Hos urolige børn, adfærdsvanskelige, DAMP, ADHD hjælper sunde fedtsyrer meget, for eksempel EyeQ. Se også senere.

Margarine og for meget mættet fedt svækker hjernen og nedsætte evnen til at lære. Det er ikke godt med hærdede planteolier, transfedtsyrer og for mange planteolier med omega-6 fedtsyrer, som netop er det, man finder i margarine..

Kosten spiller i det hele taget en stor rolle, og for meget sukker kan gøre det hele værre. Man bør helt undgå hvidt sukker. Der bør derfor tilstræbes en sund og naturlig kost uden farvestoffer og tilsætningsstoffer, der kan bidrage til uroen. Fødemidler og drikkevarer med sødemidlet aspartam (NutraSweet R) bør også undgås, de det kan forgifte både nervesystemet og hjernen. Det gælder også for smagsforstærkeren MSG – mono-natrium-glutamat, også kaldet kødmørner eller kineserkrydderiet.

Da Tourette er i familie med ADHD m.fl. kan det være godt at give tilskud af magnesium og

B6-vitamin, fx 500 eller 600 mg Magnesium Forte eller Magnesium citrat og 50 eller 100 mg B6-vitamin om aftenen.

Naturmedicinen Pycnogenol, der stammer fra pinjer ved Middelhavet, har vist sig at have god virkning på ADHD og kan også forsøges ved Tourette.

Det samme gælder for de sunde sammensatte sukkerstoffer, der måske kan dæmpe den genetiske tilbøjelighed til Tourette. Læs mere om det sunde sukker (glykoernæring) på fx www.radiodoktoren.dk

I Danmark er medicinen pimozid (Orap) meget anvendt, da det har færre bivirkninger end haloperidol. Der tilstræbes medicinfrie perioder, og generelt gælder det, at man kun giver medicin i de svære tilfælde. Man bruger også det antipsykotiske middel risperidon (Risperdal) og på det seneste aripiprazol (Abilify) der i hvert fald in nogen tilfælde er mere effektivt og har færre bivirkninger (Ugeskr f. Læger; 170/1-2, 7 januar 2008). Bivirkninger er blandt andet træthed og vægtøgning.

Der er tale om antipsykotiske midler, som også har effekt på tics, men disse midler kan alle have betydelige bivirkninger og man ved alt for lidt om de langsigtede følger på hjernen af behandling med antipsykotisk medicin. Det er derfor vigtigt at forsøge alle naturlige måder at modvirke sygdommen på, blandt andet gennem kosten.

Mod tics kan lægemidlet clonidin (Catapresan) hjælpe. Det modvirker også søvnforstyrrelser hos nogle med Tourette. Melatonin, der dannes i hjernens koglekirtel, er et naturligt søvnhormon og regulerer døgnrytmen, er også ofte effektivt mod søvnproblemer.

Behandlingen af Tourette er vanskelig på grund af konkurrerende symptomer og bør kun foretages af læger med specialviden om Tourette.

Der kan være problemer med koncentration og indlæring, så det kan være nødvendigt med ekstra støtte i skolen, Mange klarer dog at tage en uddannelse som andre unge, men det kræver oftest en ekstra indsats, både fra lærer, elev og forældre. Det kan fx være svært for et Tourette-barn at sidde roligt. Heldigvis er der også gode ting at sige om Tourettebørn. De er tit kreative, godt begavede og har ofte en original og skæv indfaldsvinkel til mange ting. Det gælder ved dem, som ved alle andre handicaps, om at finde frem til det, som de kan klare og er gode til. Man skal ikke kun interessere sig for det, der går dårligt.

Hos nogle aftager tvangstankerne efter teen-ageårene, hvor de til gengæld ofte har været forværret. Der er ofte vekslende gode og dårlige perioder. Tvangstanker og tvangshandlinger er ofte en del af Tourette-syndromet. Der kan fx også komme en overdreven perfektionisme, så alting tager meget lang tid. Tvangshandlingerne viser sig ofte som ritualer, der kan gøre livet besværligt, både for den ramte og familien. Fx kan der komme en en trang til at vaske hænder, hver gang vedkommende har rørt ved et håndtag, eller der skal røres ved alle lygtepæle på vejen.

Det er meget vigtigt, at forældre, familien og andre i de nære omgivelser bliver klare over, at der er tale om en reel lidelse i nervesystemet og ikke om uforskammethed og uopdragenhed. Det fremgår jo klart af læserbrevet. Der er brug for forståelse og tolerance, bla. fordi symptomerne forværres under stress. Det er en god idé at snakke med andre i samme situation, og der findes en Dansk Touretteforening. Se www.tourette.dk

Se også på www.tourettesyndrom.dk

Comments are closed.