Magnesium er vigtigt for dannelse af mange enzymer, der blandt andet styrer vores energiomsætning, dannelsen af proteiner og deling af cellerne. Muslerne har brug for magnesium. Ved mangel opstår muskelsvaghed, krampetilstande i fx benene, træthed og forstyrrelser i hjerterytmen. Magnesium er vigtigt for nervesystemet og hormonsystemet, forbedrer insulins virkning og har stor betydning for immunsystemets normale funktion.
Magnesium er vigtigt for blodets iltbærende kapacitet, så celler og væv i kroppen får tilstrækkelig ilt. Magnesium er også vigtigt for at modvirke inflammation (betændelse), som er baggrunden for rigtig mange sygdomme.
Magnesium er også vigtigt for både optagelsen af kalk og indbygningen af kalk i knoglerne samt for at modvirke, at kalken igen forsvinder ud af knoglerne. Ved magnesiummangel vil kroppen forsøge at opretholde koncentrationen af magnesium i blodet ved at hente mineralet fra depoterne i knoglevævet. Magnesium har også betydning for virkningen af biskjoldbruskkirtelhormon (parathormon), der også spiller en rolle i rergulationen af calcium i knogler og blod.
Det er også vigtigt at få nok D3-vitamin og K2-vitamin, da disse fedtopløselige vitaminer er nødvendige for optagelsen af calcium og for indbygningen i knoglerne. mangler man D3-vitamin dannes der ikke osteocalcin, der skal indbygges i knoglerne, og mangler kan K2-vitamin, går osteocalcin ud i pulsårerne og aflejres i pulsårerne som åreforkalkning.
Bivirkninger er sjældne ved tilskud på under 2.000 mg, der er fire gange så meget, som man normalt anbefaler. Man bør helst tage tilskud af B6-vitamin sammen med magnesium.
Magnesiummangel kan bl.a. ses ved problemer med optagelsen fra maven og tarmene samt ved brug af vanddrivende medicin. Mangel er i flere studier blevet kædet sammen med hjertesygdom, og i nyere studier er det vist, at en magnesiumrig kost kan nedsætte for højt blodtryk, især hos ældre. Andre studier af ernæring har peget på, at halvdelen af voksne i Nordamerika ikke får nok magnesium gennem kosten til at kunne gavne hjertet.
Et problem kan være det høje indhold af stivelse i manges kost. Stivelse nedsætter mængden af magnesium i kroppen, og det gør stress også. De to ting sammen kan være grund nok til magnesiummangel. Der anbefales en daglig indtagelse af magnesium på mindst 600 mg, men heldigvis er der en række fødevarer med et stort indhold af magnesium, fx spinat, broccoli, havregrød, avocado, rejser, tunfisk, helleflynder, brune ris, nødder, kerner og havsalt.
P-piller, kaffe, alkohol og vanddrivende medicin fører til øget udskillelse af magnesium og derfor til et øget behov. Stærk kogning og stegning medfører nedsat optagelse, og det samme gælder for mad med et højt indhold af kalk, fosfor, raffineret salt og protein, fx mælkeprodukter, kød, mættet fedt, junkfood og sodavand. Mangel på B6-vitamin medfører, at vi ikke kan udnytte magnesium ordentligt.
Måling af magnesium i blodserum ikke giver noget godt mål for kroppens indhold af magnesium. Langt bedre er det at få målt ioniseret magnesium, hvilket normalt gøres på et laboratorium. Ioniseret magnesium er den biologisk aktive del af magnesium i blodet, og der er en rimelig sammenhæng mellem total magnesium og frit ioniseret. det gælder dog ikke ved visse sygdomstilstande som fx alkoholisme, sukkersyge, astma og migræne.
Ellers bruger man at måle døgnurin, som skal opsamles med 25 ml saltsyre (5 mol/l) for at undgå bundfald af magnesiumsalte. En sikrere vurdering får man ved en 3-døgns belastningstest, hvor man giver magnesium direkte i en blodåre (10 mmol magnesium i en liter) i løbet af 4 timer i andet døgn. Udskillelsen af magnesium måles så i alle tre døgnuriner. Hos normale udskilles mere end 80% af dosis inden for et døgn. Ved magnesiummangel udskilles mindre end 80%. Testen kaldes en ”Thoréntest”.