Magnesium er et livsvigtigt mineral og er blevet kaldt ”Livets lampe”, da det er en vigtig del af klorofyl i de grønne planter og nødvendigt for at fange lysenergien fra solen. Uden klorofyl kan planterne ikke omdanne sollys og CO2 i den fotosyntese, der får planterne til at gro og vokse. Magnesium er ganske enkelt nødvendigt for alt levende, for planter, dyr og mennesker, hvor mineralet har en nøglerolle i celler, væv og knogler og i næsten alle fysiologiske processer. Kineserne kaldte magnesium for ”det skønne metal” og kendte dets medicinske virkning ved mange sygdomme.
Magnesium er vigtigt for dannelsen af mange enzymer, der blandt andet styrer vores energiomsætning, dannelsen af proteiner og deling af cellerne. Enzymer er også liv. 99% af magnesium findes inde i cellerne, hvor det også regulerer enzymerne. Især musklerne har brug for magnesium. Ved mangel opstår muskelsvækkelse, spændinger og krampetilstande i fx benene, træthed og forstyrrelser i hjerterytmen. Lavt magnesium får pulsårerne til at række sig sammen, energien forsvinder, og blodtrykket går op.
Magnesium er vigtigt for blodets iltbærende kapacitet, så celler og væv i kroppen får tilstrækkelig ilt. Magnesium er også vigtigt for at modvirke inflammation (betændelse), som er baggrunden for rigtig mange sygdomme.
Magnesium er vigtigt for nervesystemet og har stor betydning for immunsystemets normale funktion. Det er også vigtigt for hormonsystemet, blandt andet for dannelsen og virkningen af hormonet insulin, hvis vigtige rolle blandt andet er at sikre, at glukose og andre næringsstoffer kan komme ind i cellerne og bruges til dannelse af energi eller opbevares i form af fedt. Mangel på magnesium kan blandt andet medføre insulinresistens og sukkersyge, og den medfører mangel på moderhormonet DHEA, der i kroppen omdannes til en række andre hormoner, blandt andet østrogen og testosteron, og er vigtigt for immunsystemet. DHEA dannes ud fra kolesterol, der ikke kan dannes uden magnesium. Det understreger blandt andet vigtigheden af ikke at have lavt kolesterol, dog kolesterol er også grundlaget for dannelsen af det vigtige D3-vitamin.
Aldrig calcium uden magnesium
Langvarig mangel kan medføre åreforkalkning og øget risiko for blodpropper. Man må aldrig tage tilskud af calcium (kalk) uden at tage tilskud af magnesium. Magnesium er vigtigt for både optagelsen af kalk og indbygningen af kalk i knoglerne samt for at modvirke, at kalken igen forsvinder ud af knoglerne. Ved magnesiummangel vil kroppen forsøge at opretholde koncentrationen af magnesium i blodet ved at hente mineralet fra depoterne i knoglevævet. Magnesium har betydning for virkningen af biskjoldbruskkirtelhormon (parathormon), der også spiller en rolle i regulationen af calcium i knogler og blod.
Magnesiummangel kan bl.a. ses ved problemer med optagelsen fra maven og tarmene, blandt andet på grund af mangel på mavesyre, samt ved brug af vanddrivende medicin. Mangel er i flere studier blevet kædet sammen med hjertesygdom, og i nyere studier er det vist, at en magnesiumrig kost kan nedsætte for højt blodtryk, især hos ældre. Andre studier af ernæring har peget på, at halvdelen af voksne i Nordamerika ikke får nok magnesium gennem kosten til at kunne gavne hjertet.
Uden tilstrækkelig meget af magnesium vil kroppen have problemer med afgiftning af skadelige stoffer, blandt andet kviksølv. Kroppen vil blive nedbrudt og ældet før tiden. Magnesium er blandt andet nødvendigt for at danne det vigtige antioxidant glutathion., som modvirker oxidation (harskning) af kroppens væv.
Det er også vigtigt at få nok D3-vitamin og K2-vitamin, da disse fedtopløselige vitaminer er nødvendige for optagelsen af calcium og for indbygningen i knoglerne. mangler man D3-vitamin dannes der ikke osteocalcin, der skal indbygges i knoglerne, og mangler kan K2-vitamin, går osteocalcin ud i pulsårerne og aflejres i pulsårerne som åreforkalkning.
Hvad medfører mangel?
Et problem kan være det høje indhold af stivelse i manges kost. Stivelse nedsætter mængden af magnesium i kroppen, og det gør stress også. De to ting sammen kan være grund nok til magnesiummangel. Der anbefales en daglig indtagelse af magnesium på mindst 600 mg, men heldigvis er der en række fødevarer med et stort indhold af magnesium, fx spinat, broccoli, havregrød, avocado, rejer, tunfisk, helleflynder, brune ris, nødder, kerner og havsalt.
P-piller, kaffe, alkohol og vanddrivende medicin fører til øget udskillelse af magnesium og derfor til et øget behov. Stærk kogning og stegning medfører nedsat optagelse, og det samme gælder for mad med et højt indhold af kalk, fosfor, raffineret salt og protein, fx mælkeprodukter, kød, mættet fedt, junkfood og sodavand. Mangel på B6-vitamin medfører, at vi ikke kan udnytte magnesium ordentligt.
Måling af magnesium
Måling af magnesium i blodserum giver ikke noget godt mål for kroppens indhold af magnesium. Langt bedre er det at få målt ioniseret magnesium, hvilket normalt gøres på et laboratorium. Ioniseret magnesium er den biologisk aktive del af magnesium i blodet, og der er en rimelig sammenhæng mellem total magnesium og frit ioniseret. det gælder dog ikke ved visse sygdomstilstande som fx alkoholisme, sukkersyge, astma og migræne.
Ellers bruger man at måle døgnurin, som skal opsamles med 25 ml saltsyre (5 mol/l) for at undgå bundfald af magnesiumsalte. En sikrere vurdering får man ved en 3-døgns belastningstest, hvor man giver magnesium direkte i en blodåre (10 mmol magnesium i en liter) i løbet af 4 timer i andet døgn. Udskillelsen af magnesium måles så i alle tre døgnuriner. Hos normale udskilles mere end 80% af dosis inden for et døgn. Ved magnesiummangel udskilles mindre end 80%. Testen kaldes en ”Thoréntest”.
Magnesium og kræft
En undersøgelse har vist, at kvinder, hvis indtagelse af magnesium var i den højeste femtedel af deltagergruppen, havde en 41 procent lavere risiko for at udvikle kræft i tyktarmen eller endetarmen i forhold til kvinder med den laveste indtagelse af magnesium. Der var omvendt sammenhæng mellem indtagelsen af magnesium og kræft i både den første del og den sidste del af tyktarmen samt i endetarmen.
Man ved, at der er en sammenhæng mellem forhøjet insulindannelse og øget risiko for kræft i tyktarm og endetarm, og magnesium kan derfor beskytte mod denne type kræft ved at øge følsomheden for insulin og ved at nedsætte mængden af insulin. Magnesium spiller også en væsentlig rolle i vedligeholdelsen af stabiliteten af DNA, de styrende æggehvidestoffer i cellerne, i reparationen af DNA, styringen af cellevæksten, cellecyklus og cellernes differentiering (lav differentiering fører til øget risiko for kræft).
Hvor meget?
Bivirkninger er sjældne ved tilskud på under 2.000 mg, der er fire gange så meget, som man normalt anbefaler, altså 500-600 mg. Man bør helst tage tilskud af B6-vitamin sammen med magnesium. Man skal bruge let optageligt magnesium til indtagelse, fx magnesium citrat, da magnesium oxid er et afføringsmiddel og optages dårligt. Magnesium klorid kan fint optages gennem huden, fx fra badevand. Der er også meget magnesium i havvand. Magnesium sulfat og klorid kan gives direkte i blodet og være livreddende ved blodpropper i hjertet og mindske skaderne ved slagtilfælde ved at forhindre hjernens pulsårer i at trække sig sammen i det ramte område, så der kommer for lidt ilt til hjernevævet.
Magnesiumolie til udvortes brug er en ny måde at tilføre kroppen magnesium på. Det er bevist, at magnesiumolie på huden øger magnesium i blodet med en faktor på op til 5 i sammenligning med oralt indtaget magnesium, hvor optagelsen i organismen ikke altid er optimal. Matas eller helsekostforretning. Fx Altiderm Magnesium Olie.