Balancen styres af lillehjernen, der får signaler fra balanceorganet – buegangene i det indre øre, der sender informationer om, hvor kroppen befinder sig i rummet, fx om man står op eller ligger ned. Denne sans formidles blandt andet af tryk fra en slags krystaller eller ”øresten” inde i væsken i buegangene mod sansecellerne.
Der kommer også signaler til lillehjernen fra øjnene, fra trykpunkter under huden, fx fra følesansen under fødderne og fra hånden, fra øjnene, synssansen, og fra muskler og sener. Det sidste kaldes den kinestetiske sans, der giver besked om spændingstilstand i muskler og sener samt om leddenes stilling.
Alle disse signaler samarbejdes i lillehjernen, og passer de ikke sammen, kommer der svimmelhed og balanceproblemer. Alle vores sanser skal bruges og derved vedligeholdes. Sidder og ligger man fx for meget, kan de blive svækket og balancen dermed dårligere. Det gælder fx for mange ældre, der ikke bevæger sig nok. Bruger man altid stok eller rolator, trænes sanserne heller ikke så godt, men på den anden side er hjælpemidlerne måske med til at undgå fald og dermed knoglebrud.
Også børn har brug for at få trænet balancen under deres udvikling. Det betyder blandt andet også noget for deres evne til at lære noget.
Sygdom kan også svække balancen, fx ved at man får dårligt syn, eller nervesignalerne svækkes på grund af sygdom i nervesystemet eller mangel på vitaminer, fx B-12 vitamin.
Meget almindelig er dårlig balance på grund af mangel på væske. Mange ældre drikker fx for lidt. Medicin er også en hyppig årsag til svimmelhed og dårlig balance. Ældre bliver også stivere og får ofte en dårlig kropsholdning, fx i nakken, hvilket også kan gå ud over balancen.
Fødderne er meget vigtige for en god balance, så man skal ikke have dem spærret inde i sko hele tiden. De skal slippes fri, så man går på bare fødder, fx på en græsplæne og på tæpperne inde.
Der er mange gode måder at træne balancen på:
Man kan stå på tæer, evt. med let bøjede knæ.
Man kan stå på eet ben og evt. svinge med det andet.
Man kan stå og kigge sig tilbage over skulderen, mens man drejer i ryggen og bøjer knæene let.
Man kan gå på en streg eller kantstenene, hvis balancen er rimelig i forvejen.
Man kan hoppe på stedet med fjedring i knæene mellem hvert hop.
Man kan gå langsomt baglæns, mens man evt. kigger sig over skulderen.
Man kan stå på alle fire (hænder og knæ) og så løfte den ene arm og det modsatte ben.
Man kan gå på et blødt underlag, fx en skovbund, eller stå på en blød pude.
Man kan ride, gå på trapper, gynge og cykle.
Man kan danse. Har man balanceproblemer, skal man have en partner, der kan holde en.
Man kan dyrke Tai Chi eller Qi Gong. Disse kinesiske gymnastikformer er gode til at opnå både kropslig balance og balance i sindet.
Vibrationstræning, hvor man står på en vibrerende plade, øger muskelstyrken og balancen, giver bedre blodgennemstrømning og modvirker knogleskørhed. Blot 10 minutter dagligt er nok. Vibrationstræning er meget velegnet til mennesker med ryg-, led- og gigtproblemer. Giver færre smerter, bedre blodkredsløb og lymfeflow. Se fx på www.flabelos.dk Tlf. 5044 0017.
Der findes et Nintendo Wii elektronisk spil. Man skal købe en spillekonsol og et ekstraudstyr, der hedder balancebræt eller Wii Fit. Med balancebrættet følger forskellige balanceøvelser. Man står på stedet uden at skulle flytte fødderne, men når man flytter sit balancepunkt, bliver det registreret af sensorer i brættet. De sender signaler til skærmen, hvor spillet foregår. Prisen er nogle få tusinde kroner.
Human- og træningsfysiolog Martin Grønbech Jørgensen, Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet eller Faldklinikken på Geriatrisk afdeling, Aalborg Sygehus forsker i effekten af Wii spillet.
Man kan lave øvelser på et egentligt vippebræt, hvor man samtidig træner sine muskler og sin evne til at reagere på signaler fra led og muskler.
Man kan, hvis man har en god balance, træne den yderligere med en balanceskive.
En meget god løsning på problemer med fødderne, blandt andet hælspore, plantar fasciitis, forfodssænkning, akillesseneproblemer og lidt forskel i benlængden er at bruge MBT sko. Fødderne spiller en stor rolle for balancen.
MBT er en ny type sko fra Masai Barefoot Technology, som nu er kommet til Danmark. Det er en ingeniør i Schweiz, der har analyseret masaiernes måde at gå på deres bare fødder i ujævnt terræn, og hvordan det påvirker deres holdning og fodsundhed. MBT skoene giver samme virkning på musklerne og hele skelettet, som hvis man går på ujævnt terræn ude i naturen.
Fødderne kommer til at arbejde mere naturligt, så alle fodmuskler bruges, hvilket modvirker svækkelse af dem med nedsunken fodrod til følge. Foden afvikles fra en minushæl og fremefter til tæerne med støtte under svangen, så senerne under fødderne ikke bliver overbelastet, hvorved der kan opstå betændelsesagtige forandringer i senevævet under fødderne.
Moderne mennesker går i sko med flad bund og hæl, hvilket medfører, at de ikke bruger deres fødder rigtigt. De er spærret inde og giver før eller senere problemer. Blandt andet svækkes de muskler i benene, der bruges til at stabilisere os under gangen, hvilket yderligere kan medføre problemer med balancen. Det førte til udvikling af Jacoform skoene, der markedsførte sig som ”Føddernes Frihedsbevægelse”.
De er også rigtig gode, men Masai skoene er meget bedre, da de i langt højere grad også stimulerer den rigtige brug af musklerne i benene og hele vejen op langs ryggen til nakken, hvilket øger kropsbevidstheden. Hvor mange mennesker med tiden går foroverbøjet og spænder i lænden, vil de ved rigtig gang i Masai sko automatisk rette sig op og få den holdning, som man kan misunde masaierne. De afspænder stramme og ømme muskler hele vejen op, så ryg- og nakkesmerter forsvinder, og disse sko vil derfor være et godt valg for enhver med ryg- og nakkeproblemer. Også mavemusklerne stimuleres og styrkes.
Med Masai sko på står man ikke stille, men kan rulle frem og tilbage, hvilket styrker muskler og ledbånd og fremmer venepumpefunktionen, hvor musklerne i benene trykker returårerne sammen, så blodet på grund af klapfunktionen kun kan løbe opad mod hjertet. Det modvirker trætte og tunge ben. Balancen bliver også styrket, når man har disse sko på, hvor man hele tiden skal justere, og trykpunkterne under huden sender mange flere informationer til lillehjernen, der er vores balancecenter.
Man skal være opmærksom på, at når man begynder at bruge Masai sko, vil man bruge musklerne på en anden måde, så de kan blive ømme i begyndelsen. Brug dem derfor kun nogle timer ad gangen, indtil tilvænning er sket. Skoene skal også bruges rigtigt for, at man kan få den fulde glæde af dem, men de er en god investering. Husk, at for den, der har ondt i fødderne, er alt andet ligegyldigt.
Hvis man ikke har en god balance og er kommet op i årene, er det en meget fin forebyggelse at bruge en hofteskytter, en plasticskal, der enten er i eller kan anbringes i underbukserne, så den sidder henover lårbenshalsen. Fx Safehip eller Hips. Kan købes på apoteket eller hos Matas.