Polyneuropati kan skyldes mange ting. For eksempel virussygdomme, fx en herpesinfektion. Der kan også være tale om en Borreliainfektion (skovflåt), udsættelse for opløsningsmidler, incl. alkohol, pesticider, forgiftning med tungmetaller, fx kviksølv eller bly, vaccinationsfølger, visse former for medicin samt visse sygdomme.
Der kan også være tale om mangel på B-vitamin (B12, B1, B6), betændelsessygdomme i tarmene som fx Crohns sygdom og colitis ulcerosa, eller
cøliaki (glutenallergi). Eller andre autoimmune sygdomme, eller KOL. I nogle tilfælde ligger der en kræftlidelse bag nervesymptomerne, der så ofte er lokale (ensidige).
Mangel på B12-vitamin findes hos 2-8 procent af de ramte. Læs mere om B12-vitamin og autoimmune sygdomme på www.radiodoktoren.dk
De almindeligste årsager er diabetes (sukkersyge), alkoholmisbrug, arvelig tilbøjelighed eller forgiftning. Den arvelige type kaldes Charcot-Marie-Tooth. Man kan læse om denne og diabetisk neuropati på www.radiodoktoren.dk
I cirka halvdelen af tilfældene ved sensorisk (følenerve-) polyneuropati kan man ikke finde frem til årsagen. Man kaldet der så kryptogen polyneuropati. I mange tilfælde ligger der en autoimmun reaktion bag, hvor man har dannet antistoffer mod sine egne nerveskeder.
Normalt starter polyneuropati med følesymptomer (sensorisk polyneuropati), fx nedsat følelse, prikken og stikken eller brændende fornemmelse. Det starter i reglen med tæer og fødder og arbejder sig opad, reflekserne forsvinder og med tiden kan der komme der evt. svækkelse af musklerne og gangforstyrrelser, besvær med at skrive etc. Det kan udvikles hurtigt eller langsomt, efter hvad årsagen er.
Nervesymptomerne kan også skyldes en autoimmun lidelse, fx Sjøgrens syndrom eller sarkoidose.
En speciel form er det autoimmune Guillain-Barré syndrom, der er sjældent og udvikles meget hurtigt med tiltagende lammelser i ben og arme men, også af ansigtsnerver, med tale- og synkeproblemer, samt mindre udtalte føleforstyrrelser. Ofte har der 1-3 uger før været en luftvejs- eller maveinfektion, ofte med Campylobacter bakterier. En vaccination fornylig kan også have fundet sted, fx en influenzavaccination. Der skal behandles hurtigt med immunterapi. 85% af de ramte kommer sig næsten fuldstændigt igen.
Kronisk polyneuropati er en almindelig lidelse, som rammer cirka tre procent af befolkningen. Den sensoriske polyneuropati begynder i begge fødder med smerter eller følenedsættelse og kryber langsomt opefter. Hænderne rammes først, når symptomerne er nået op til knæene. Nogen får efterhånden også nedsat muskelkraft og lammelser i tæer og ankler.
Det er en udpræget neurologisk opgave at udrede symptomkomplekser som ved polyneuropati. Det er nødvendigt med blodprøver, blandt andet fastende blodsukker, blodprocent (hæmoglobin), hvide blodlegemer, sænkningsreaktion, kreatinin
(nyrefunktion), ALAT og GT (leverprøver), B12-vitamin, TSH og thyroxin (stofskifteprøver) samt serumelektroforese (blodsygdomme. M-komponent).
Evt. gentest ved arvelige type. Ved mistanke om kræftlidelse MR-skanning.
Der skal altid foretages en neurografi, hvor nervernes ledningshastighed og funktion optegnes.
Afhængigt af den kliniske undersøgelse og neurografien kan der blive tale om andre undersøgelser, blandt andet af rygmarvsvæsken (bl.a. Borrelia) og antistoffer i blodet.
Er symptomerne asymmetriske, skal man også tænke på diabetes, allergisk årebetændelse (vasculit), Borrelia, sarkoidose, spedalskhed og porfyri. Det kan blive nødvendigt med en undersøgelse af en stump af nerven.
(Tidsskrift for den Norske Lægeforening. Kronisk polynevropati – utredning og diagnostik. Nr. 3. 2007; 127: 291-5).
Læs mere om de forskellige årsager til og behandling af neuropati på www.radiodoktoren.dk blandt andet om neuropati ved diabetes.
Er kviksølv årsagen, kan man forsøge at udrense det ved hjælp af store mængder C-vitamin, EDTA og brug af grønalgen Chlorella. Man kan gå til undersøgelse og behandling hos en læge, der er specialist i ortomolekylær medicin. Det er privat praktiserende, hvor man selv skal betale for konsultation og behandlinger.
En fremtrædende kilde til kviksølv er amalgam i tænderne (”sølvet”), men er man allergisk overfor dette, skal amalgam fjernes under beskyttelse på en særlig måde hos en ortomolekylær tandlæge. En særlig blodprøve kan afsløre, om man er allergisk
over for kviksølv. Den hedder melisa-test, og man kan læse om den på www.melisa.org Læs mere om amalgam på www.radiodoktoren.dk
Liste over ortomolekylære læger:
Birgit Aalborg Funch
Åløkken 36
5250 Odense SV Tlf. 6596 0077 (8.30-9.00)
Søren og Helene Flytlie
Viborgvej 3
8000 Århus C Tlf. 4055 3508
Institut for Ortomolekylær Medicin
Lyngby Hovedgade 37
2800 Kgs. Lyngby Tlf 4588 0900
Bruce Phillip Kyle
Stautrupvej 7 A
8260 Viby J Tlf. 8628 9688
Anna Iben Hollensberg. EDTA-klinikken
Vestergade 38
8600 Silkeborg Tlf. 6063 3338
Ortomolekylære tandlæger:
Tandlægerne Bille
Præstøvej 84
4700 Næstved Tlf. 5572 0252
Lene Bonnevie
Vester Farimagsgade 7, 6.sal
1606 København V Tlf. 3311 1165
Bent Christiansen og Ingrid Sommer
Tobaksgården 3
8700 Horsen Tlf. 7561 2777
Annemarie Powderly
Lipkesgade 30, st.tv.
2100 København Ø Tlf. 3321 7456