Immunsystemet er et meget indviklet system, der har til formål at forsvare kroppen mod udefra kommende fjender, som fx bakterier og virus, mod celler i kroppen, som ikke længere er normale og opfører sig normalt, fx kræftceller, samt mod stoffer, der er kommet ind i kroppen, for eksempel gennem huden eller tarmen.
Immunsystemet består af et netværk af celler og organer, som samarbejder med henblik på at opdage og identificere ting, der kan angribe og skade kroppen og som ikke hører til i den. Det kan blandt andet være skadelige bakterier, virus, svampe, kunstige kemiske stoffer eller dele af føden, der ikke er fordøjet helt og er kommet ind i blodet gennem en utæt tarm. Immunsystemet forsøger af skabe en barriere mod disse fremmede ting, så de ikke kan nå ind i kroppens celler og organer. Sker det alligevel, vil immunsystemet forsøge at isolere, uskadeliggøre eller ødelægge angriberne, så de ikke når at sprede sig og skade kroppen. Opstår der ændringer i normale celler, så de for eksempel bliver til kræftceller, vil et normalt immunsystem finde dem og dræbe dem.
Immunsystemet angriber generelt antigener, der er molekyler, normalt proteiner som sidder på overfladen af de ting, som kan skade kroppen. Antigener findes på overfladen af levende mikroorganismer, som for eksempel vira, bakterier, svampe og parasitter, og på kemiske stoffer, lægemidler, skæl fra dyr, støvpartikler og dele af maden. Det er immunsystemets opgave at finde og uskadeliggøre fremmede antigener, men samtidig at lade være med at angribe kroppens egne celler, der er forsynet med markører, som fortæller immunsystemet, at de hører til i kroppen og er en del af os selv.
Immunsystemet har en enestående evne til at skelne mellem millioner af antigener, der også har markører på overfladen, og hører de ikke til i kroppen, producerer immunsystemet antistoffer, angriber og ødelægger de fremmede og skadelige ting.
Heldigvis ændrer immunsystemet sig under svangerskabet, så fosteret ikke bliver betragtet som fremmed, men som en del af kvinden selv.
En række vigtige celler indgår i immunsystemet, heriblandt især de hvide blodlegemer. Knoglemarven, hvor alle blodcellerne dannes, er meget vigtig for immunsystemet, da de celler, der bliver til immunceller, dannes ud fra stamceller i knoglemarven. Nogen bliver dannet i brisselen, thymus, der er et vigtigt organ i immunsystemet. Det er de såkaldte T‑celler, der er lymfocytter.
Der er flere slags T-celler. T‑hjælpercellerne kan aktivere de fleste andre celler i immunforsvaret, så hvis de svigter, bryder systemet sammen, som fx ved AIDS.
T‑dræbercellerne angriber især kroppens egne celler, når de har ændret sig, fx pga. indhold af virus, og dræber hele cellen. Når de har gjort deres arbejde og ryddet op, træder T‑dæmpercellerne i funktion og dæmper immunsystemets funktion.
I processen frigøres der fra T-cellerne nogle proteiner ved navn cytokiner, som påvirker andre cellers funktion. De er en slags budbringermolekyler mellem cellerne i immunsystemet, og nogle fremmer, andre hæmmer den allergiske reaktion. De medvirker også til, at der opstår en betændelsesreaktion – inflammation. Cytokinerne kan aktivere celleaktivitet, fremme cellevækst og ødelægge målceller, for eksempel kræftceller eller celler fyldt med virus. Blandt andet ved hjælp af frie iltradikaler.
En anden type immunceller er B‑lymfocytterne, der dannes i knoglemarven. De findes spredt rundt omkring i kroppen, bla. i lymfekirtler, mandlerne, milten og tarmslimhinden, og de cirkulerer rundt i kroppen med blodet og lymfen. De kan reagere direkte med de kropsfremmede stoffer, som de passer til. Derved ændrer B‑lymfocytterne sig til at blive plasmaceller, der producerer målrettede frie antistoffer, der er proteiner med evne til at binde antigener, dvs. de kropsfremmede stoffer, som giver anledning til dannelse af antistoffer.
Antistofferne kaldes også immunglobuliner. Immunglobulin A, IgA, findes især i kropsvædsker som fx tårer og spyt samt i mavetarm-kanalen, hvor det er med at skabe en barriere mod fremmede ting. IgG, der især findes i blodet, sætter sig på mikroorganismer og gør det lettere for andre immunceller at uskadeliggøre dem. IgE er ansvarligt for symptomerne ved allergi. IgD hjælper B-cellerne med at identificere antigener, og IgM fungerer mest som bakteriedræber.
Når antistoffer binder antigener, dannes der et antigen‑antistofkompleks, der kan tiltrække store ædeceller (makrofager) og dræberceller (>killer cells<). Antallet af dræberceller i blodet kan fordobles i løbet af få timer, når man fortæller folk, at de har sådanne celler.
Et antigen‑antistofkompleks kan også binde et kompliceret protein‑ og enzymsystem, komplement, som findes i vores vævsvædsker. Ved denne binding kan enzymerne i komplementet udløse en kædereaktion, der uskadeliggør farlige stoffer.
Komplementsystemet består af proteinstoffer, blandt andet mannosebindende lektin – MBL, der er et protein, der binder sig til en række sukkerarter, for eksempel glukosamin, mannose, fucose og glukose, der alle er vigtige sukkerstoffer, hvoraf flere ikke findes i den sædvanlige kost i tilstrækkelige mængder. Når MBL har bundet sig til sukkerstofferne, kan de sætte sig på overfladen af virus, bakterier, svampe mm. som har sådanne sukkere på overfladen. Dette aktiverer komplementsystemet, som så bekæmper de skadelige mikroorganismer. MBL kan også sætte sig direkte på celleoverflader og derved fremme, at hvide blodlegemer “æder” mikroorganismerne. Disse mekanismer er især vigtige i børns første halvandet leveår, hvor det øvrige immunsystem ikke er ordentligt modnet.
I nogle tilfælde kan immunforsvaret afspores eller overreagere, så kroppen tager skade. Det gælder ved autoimmune sygdomme, hvor immunsystemet angriber nogle af kroppens egne væv. Eksempler er børne‑ og ungdomsdiabetes og leddegigt, men der findes over 100 forskellige autoimmune sygdomme. Allergi er et andet eksempel på overreaktion fra immunsystemet.
Immunsystemet kan huske, i nogle tilfælde hele livet. Det er baggrunden for, at man oftest ikke får den samme børnesygdom to gange, heller ikke selvom man er blevet gammel. Denne hukommelse er baggrund for vaccinationer. Desværre er der nogen vira, der kan ændre deres opbygning og derved snyde denne hukommelse. Derfor er det fx nødvendigt at ændre influenzavaccinen år for år.
De meste af immunsystemet findes i tarmslimhinden, så sammensætningen af tarmbakterierne – mikrobiomet – er uhyre vigtig. Jeg vil anbefale to gode bøger om emnet: ”Tarme med Charme” af Dr. Guilia Enders, og ”Hjernens nye Liv” af David Perlmutter (Borgen 2015).
Ved svækkelser i immunsystemet nedsættes modstandskraften mod både bakterier, virus, svampe og parasitter af forskellig art. Evnen til at bekæmpe andre fremmede celler hæmmes også, hvilket udnyttes i forbindelse med transplantationer, hvor man altid må behandle med immunsystemhæmmende midler.
Immundefekter kan være medfødte eller erhvervede. Svære infektioner, fjernelse af milten og overdreven behandling med antibiotika er eksempler på det sidste. At antibiotika kan give hæmning af immunsystemet (specielt immunglobulin A) skyldes, at en række godartede bakterier er nødvendige for, at kroppen hele tiden danner en tilstrækkelig mængde antistoffer, der øger modstandskraften generelt. Antibiotika hæmmer og dræber også disse gode bakterier.
Dårlig kost, mangel på motion og mange former for medicin, andre kemiske stoffer og forurening svækker immunforsvaret, for eksempel tobaksrøg. Det samme gælder overdrevent alkoholforbrug og radioaktiv bestråling. Andre former for stråling, for eksempel elektromagnetiske påvirkninger som mobilstråling og jordstråling kan også svække immunsystemet. Stress er også immunhæmmende.
Den bedste måde at styrke immunforsvaret på er at leve sundt i videste forstand. Først og fremmest er en sund og varieret kost nødvendig, da kroppen er nødt til at få alle livsvigtige vitaminer og mineraler, livsvigtige fede syrer og aminosyrer for at kunne opretholde et effektivt fungerende immunsystem. Mangel på bare et enkelt af stofferne, for eksempel zink, vil give problemer med flere hundrede forskellige enzymprocesser.
Jernmangel er hos børn og unge i puberteten en hyppig grund til svækkelse af immunforsvaret. Men det nytter ikke at tage for meget, da overskud af et mineral eller vitamin kan hæmme andre. For meget jern kan være meget skadeligt.
Kosten skal være naturlig og så fri for kemikalier som muligt. Det er en fordel at nedsætte mængden af protein fra dyr og i stedet spise flere proteinrige fødevarer fra planteverdenen. Blandt andet for at modvirke forsuring af kroppen, der har det bedst, når den er let basisk.
Forsøg har vist, at en vegetabilsk kost kan nedsætte aktiviteten ved autoimmune sygdomme. Spar på mættet fedt og brug koldpressede olier, fx olivenolie. Fiskeolie er også godt på grund af sit store indhold af omega-3 fedtsyrer. Margarine indeholder mange omega-6 fedtsyrer, som man ved almindelig dansk kost får 15-20 gange for meget af i forhold til omega-3 fedtsyrerne fra fiskeolie og hørfrøolie. Det er derfor bedst at undgå margarine. Økologisk smør indeholder fedtsyrer, der er kræfthæmmende.
Det bliver mere og mere klart, at indholdet af antioxidanter i kosten er meget vigtigt for immunforsvaret. Disse stoffer beskytter kroppens cellers styrende æggehvidestoffer (DNA) mod ødelæggende ændringer på grund af angreb fra frie iltradikaler, der dannes i forbindelse med iltens omsætning i kroppen, især hvis man er belastet af fremmede kemiske stoffer. De frie radikaler er nødvendige, når immunforsvaret er ved hjælp af cytokiner aktiveret i kampen mod fx bakterier og virus, men skal derefter modvirkes, så de ikke gør skade.
Vitamin C, især i naturlig tilstand, samt vitaminerne E og A og mineralerne selen, zink og kobber er særlig vigtige for immunsystemet, men kan ikke stå alene. Farvestofferne, bioflavonoiderne, i frugt og grønt er kraftige, naturlige antioxidanter, og nogen forskere mener, at det er disse pigmenter i frugt og grønt, der sammen med olivenolie er hovedårsagen til, at man på Kreta lever flere år længere end danskerne. Krydderurter indeholder generelt stærke antioxidanter.
Skal man vælge et særlig effektivt tilskud med kraftig antioxidantvirkning, er Q10 samt ekstrakt af oregano, gurkemeje (curcumin) og ekstrakt af kerner fra røde vindruer gode valg. Nogle mennesker har problemer med at danne den livsvigtige gammalinolensyre i kroppen og har derfor gavn af tilskud af denne. Yoghurt naturel er godt for immunforsvaret på grund af sit indhold af gode mælkesyrebakterier.
Ligesom vi har brug for essentielle fedtsyrer, har vi også brug for otte essentielle sukkerstoffer, hvoraf kroppen har svært ved selv at danne de seks. De har meget stor betydning for immunsystemets og kroppens øvrige funktion. Disse sukkerstoffer danner sammen med fede syrer og protein basis for en masse informationsmolekyler, som gør cellerne i stand til at ”snakke” med hinanden og regulere hinandens virkning.
De findes blandt andet i Aloe vera juice og i Noni juice. De findes også i en række svampe, fx Reishisvampe, Maitakesvampe, Cordyceps svampe, træsvampen Coriolus versicolor og mange andre. De findes blandt andet også i pektiner fra modne frugter, fx æbler og grapefrugt. Samlet kaldes sukkerstofferne også for glyko-ernæring. Læs mere om det sunde sukker på www.radiodoktoren.dk
Brug af kroppen i form af muskelarbejde eller motion styrker immunforsvaret betydeligt. Men overdriver man, fx ved elitesportspræstationer, kan immunforsvaret blive svækket. Mange har oplevet at blive syge efter maratonløb eller triathlon.
Regelmæssig kropsbrug og motion er det bedste. For eksempel en halv times rask gåtur daglig som et fornuftigt minimum.
Kolde afvaskninger og bade har især i tidligere tider været brugt til at stimulere modstandskraften med, og det er i hvert fald et faktum, at vinterbadere sjældent er syge.
Sindet står i intim forbindelse med immunforsvaret. Der kan påvises nerveender i alle lymfekirtlerne, og hjernen står også ved hjælp af signal‑ eller budbringermolekyler i forbindelse med immunsystemet og resten af kroppen. En ny videnskab, kaldet psyko‑neuro‑immunologi beskæftiger sig med dette.
Det er vist, at man alene ved tankens kraft og sindets forestillinger (visualisering) kan stimulere immunforsvaret. Information fra lægen om, hvad det er, man skal stimulere, fx de naturlige dræberceller, har derfor stor betydning for immunforsvaret. Stress og afmagt svækker derimod betydeligt. Sind‑krop teknikker som meditation, yoga, afspænding, Qi Gong m.fl. kan styrke modstandskraften meget ved at give balance i sind og krop.
Der findes en række kosttilskud med styrkende virkning på immunforsvaret. Blandt andet LongoVital, olivenbladsekstrakt, BioStrath og visse Echinacea præparater.
Et udtræk af mikroalger ved navn Immulina har ved et klinisk studie i Danmark vist sig at styrke immunsystemet hos sunde unge og gamle. Studiet bekræfter tidligere studier i laboratorium- og dyreforsøg på University of Mississippi og Johns Hopkins University. Der blev i det danske forsøg givet 400 mg Immulina dagligt i 8 uger, og man kunne konstatere klare bedringer af immunsystemet. Man har beregnet, at Immulina har en immunstyrkende aktivitet, der er 40 gange højere end Echinacea.
Tarmbakterierne har stor betydning for opretholdelse af et godt immunforsvar. De kaldes probiotika og består blandt andet af en række mælkesyrebakterier.
Antibiotikabehandling ved infektioner skader de sunde tarmbakterier og svækker det naturlige immunforsvar, og man risikerer, at skadelige bakterier og svampe (fx candida) kommer til at fylde for meget og kan danne gifte, der svækker kroppen og immunsystemet yderligere.
Mælkesyrebakterier er gode til at genkolonisere tarmen, og den japanske professor Teruo Higa har udviklet en samling af sunde bakterier og andre mikroorganismer, der dels rydder op i den dårlige tarmbakterieflora, dels gør tarmslimhinderne mere sunde og tætte, danner masser af gode antioxidanter, der hjælper alle funktioner i kroppen. Kan i Danmark købes som Vita Biosa. Probiotika kan også købes som tabletter, kapsler, pulver eller tyggetabletter, for eksempel BioGaia.
10 gode råd til at styrke immunforsvaret og undgå forkølelse, mm.
1. Spis sundt med 600 gram økologisk grønt og frugt dagligt
2. Undgå tobaksrøg, hvidt sukker, margarine og ikke-økologiske mælkeprodukter
3. Hold fødderne varme og vask hænderne ofte
4. Sørg for en god nattesøvn
5. Få daglig motion udendørs, når det er lyst
6. Slut det varme brusebad af med et koldt (eller bliv vinterbader)
7. Tag ekstra tilskud af C-, E-, D3-vitaminer samt organisk selen og zink
8. Børn og kvinder kan mangle jern og have behov for tilskud
9. Tag tilskud af fx LongoVital, Spektro, Vitamun eller Immolina
10. Vær mere opmærksom på det gode og glade i dit liv
Er du blevet udsat for smitte eller vil undgå det:
A. C-vitamin. Mindst 1-2 gram 3 gange dagligt
B. Drik saft af sorte bær (hyldebær, aronia, blåbær etc.). Evt. som Sambucol hyldebærekstrakt
C. Tag Kan Jang
D. Drik/spis kyllingesuppe
E. Tag hvidløg, evt. som tabletter eller kapsler
Lad være med at smitte andre. Vask hænder og host i armbøjningen.
Jeg kan anbefale at læse bøgerne ”Immunforsvarets nye ABC” og/eller ”Styrk immunforsvaret – og tjen flere penge”. Begge bøger er skrevet af naturopath og biopat Pernille Lund og er udkommet på forlaget Hovedland.