Blodfortynding antikoagulation

De såkaldte blodfortyndende  midler fortynder ikke blodet, men modvirker, at blodet koagulerer og danner blodpropper inde i årerne. Nogen af dem virker kun på blodpladerne, der som det første ved dannelsen af blodpropper begynder at klistre sammen, hvorefter der lægges lag på lag af fibrin, der er et slags klæbestof, som sammen med blodpladerne danner blodproppen. Samtidig aktiveres en hel række koagulationsfaktorer for at stabilisere blodproppen.

Normalt vil kroppen opløse fibrinet igen og dermed blodproppen, når der ikke længere er brug for den, fx når et hul på en blodåre er helet, eller årevæggen er helet efter blødning i årevæggen.

De egentlige blodfortyndende midler, phenprocoumon (Marcoumar) og warfarin (Marevan) hæmmer K-vitamin i kroppen, hvorved leverens produktion af koagulationsfaktorer hæmmes sammen med andre ting, der har betydning for, at blodet kan koagulere. Visse grønsager kan på grund af deres store indhold af K-vitamin hæmme virkningen af disse blodfortyndende midler. Det gælder fx broccoli og kål. Nogen vitamintabletter med indhold af K-vitamin kan gøre det samme, og det gælder også for naturlægemidlerne Gingko biloba, Ginseng og Hyperikum samt Q10.

K-vitamin er det dog vigtigt at få nok af, da det forhindrer aflejring af kalk i blodårerne. Grønsager indeholder også mange vigtige stoffer, som kroppen har brug for. Brugen af disse blodfortyndende midler (Marevan, Marcoumar) er derfor problematisk, og der er mange naturlige alternativer. I en vejledning om brugen af Marevan fra Gentofte Sygehus nævnes det, at der ikke er problemer ved at tage op til 120 mikrogram K2-vitamin dagligt i forbindelse med Marevan.

Man følger virkningen af de blodfortyndende midler (Marcoumar og Marevan) ved regelmæssige undersøgelser af blodets koagulationsevne, hvilket man selv man blive oplært til. Ny forskning har påvist, at behandling med warfarin (Marevan) øger risikoen for forkalkning i pulsårerne. Det er sværere at styre INR (leverens dannelse af koagulationsfaktorer), hvis man ikke får nok K-vitamin gennem kost og kosttilskud.

Det er vigtigt at holde det daglige indtag af K-vitamin nogenlunde konstant.

Det samme gælder for E-vitaminet tocotrienol. Der er otte forskellige E-vitaminer, men de fleste får kun d-alfa-tokoferol, og det kunstige dl-alfa-tokoferol har ikke den samme virkning. Det er vigtigt at tage blandede E-vitaminer, som blandt andet findes naturligt i hvedekimolie, og er der tale om åreforkalkning, bør man også tage tilskud af E-vitaminet tocotrienol, som blandt andet kan købes fra Life Extension i Luxembourg (EU).  

Hvis man ønsker at spise fx broccoli og kål, kan man indstille mængden af de blodfortyndende midler på en daglig portion af disse grønsager, men man skal så spise dem hver dag. Ellers øges risikoen for blødninger. Det samme gælder, hvis man vil tage naturlægemidlerne Gingo biloba, Ginseng, Hyperikum eller Q10. Risikoen ved at bruge Q10 er dog meget lille eller slet ikke til stede.

Acetylsalicylsyre (fx hjertemagnyl) og gigttabletter af typen ibuprofen (NSAID-stoffer) kan øge virkningen af Marcoumar og Warfarin og dermed give risiko for blødninger, da de også hæmmer koagulationen. Hos ældre er fordelene ved at få hjertemagnyl mindre end risikoen for blødninger i maven og tarmene.

Acetylsalicylsyre (fx Hjertemagnyl) virker først og fremmest hæmmende på sammenklistringen af blodplader. Det samme gælder hvidløg, ingefær, fiskeolie og E-vitamin, som kan være alternativer til acetylsalicylsyre, som en del ikke kan tåle på grund af tendens til dannelse af mavesår og tarmsår med blødninger, og som nogen er allergiske over for. Der er mulighed for, at de nævnte naturlige midler kan forstærke virkningen af acetylsalicylsyren (Hjertemagnylen), så man må vælge det ene eller det andet for at undgå blødningstendens.

En skotsk undersøgelse har vist, at daglig indtagelse af tomater eller tomatketchup er lige så effektivt som acetylsalicylsyre (Hjertemagnyl) til at forhindre sammenklumpning af blodpladerne og uden bivirkninger.

Der er kommet nogle nye blodfortyndende midler på markedet, hvor K-vitamin ikke spiller ind. Der er en betydeligt blødningstendens, så det er klogt at sætte sig ind i virkninger og bivirkninger, før man lader sig behandle med dem. Der modvirker blodpropper uden at påvirke K-vitamin, fx Pradaxa, Eliquis og Xarelto, men man skal være meget opmærksom på blødningsrisikoen, hvor K-vitamin ikke hjælper.  

 Det naturlige middel policosanol, der er mere effektivt til at sænke kolesterol end lægemidler af typen statiner, har også en blodprop modvirkende effekt. I en undersøgelse fandt man, at 20 mg policosanol dagligt var lige så effektivt som 100 mg acetylsalicylsyre. Den type policosanol, der er anvendt i undersøgelserne, findes i ekstrakt af voksen, der beskytter sukkerrør på Cuba og kan købes i helsekostforretninger som Policosanol Complex  fra Naturdrogeriet. En kombination af fiskeolie og policosanol på klart foretrækkes frem for acetylsalicylsyre (hjertemagnyl).

En kombination af stoffet pycnogenol og ingefær kan forebygge både blodpropper og transportsyge, for eksempel under bilture, fly- og sørejser. Kan købes hver for sig og tages samtidig. Man skal tage to tabl. pycnogenol et par timer før flyrejsen og igen efter 6 timer.

Pycnogenol har i andre undersøgelser vist sig at kunne sænke forhøjet blodtryk. og forebygge blodpropper, fx under langtids flyvning. 1-2 tabletter daglig.

Curcumin, der er ekstrakt af gurkemejerod, modvirker også blodpropper.

Andre naturlige midler, der kan modvirke blodpropper, er jordbær, løg, morbær, gulerødder samt almindelig timian og rosmarin.

De naturlige stoffer har den fordel, at de modvirker kredsløbsproblemer.

Blodfortyndende lægemidler øger risikoen for blødning. Det viser en ny dansk undersøgelse, som er publiceret i British Medical Journal den 7 oktober 2006. Risikoen for blødninger i maven og tarmene øges fx ved brug af acetylsalicylsyre (fx hjertemagnyl) er større end gevinsten i forbindelse med forebyggelse af blodpropper.

Brugen af blodfortyndende medicin i forebyggelsen af blodpropper bliver mere og mere almindelig og med udvidet brug af flere lægemidler ad gangen.

For eksempel kombineres hjertemagnyl med clopidogrel, hvis salgsnavn er Plavix, eller med dipyramidol, der sælges som Persantin.

Risikoen for blødning ved brug af hjertemagnyl alene er næsten fordoblet (1,8), let forøget ved brug af Plavix alene,  fordoblet ved brug af Persantin alene, og næsten fordoblet ved brug af midler, som modvirker K-vitamin (Marcoumar og Marevan).

Kombinerer man brug af hjertemagnyl med Plavix, stiger risikoen for blødning til at være mere end syv gange så høj. Kombinerer man K-vitamin hæmmerne Marevan eller Marcoumar med hjertemagnyl, stiger risikoen til at være mere end fem gange så høj, og kombineres hjertemagnyl med Persantin, stiger risikoen til at være knapt to en halv gange så høj.

Det er især risikoen for blødning i maven og øverste del af tyndtarmen, som stiger væsentligt, hvilket kan udvikle sig til at være dødeligt.

De danske læger, som har gennemført undersøgelsen, opfordrer til, at lægen skal afbalancere risikoen ved kombinere lægemidler til forebyggelse af blodpropper med de fordele, der kan være ved at bruge dem. (British Medical Journal. Vol 333. 7 oct 2006. 726-28).

Det er et problem, at man ikke har gennemført større videnskabelige studier af virkningen af naturmidler i forebyggelsen af blodpropper. Forklaringen er dels, at de ikke kan patenteres, og dels at sådanne studier er dyre.

Ved brug af magneter bliver blodlegemerne minusladede, hvorved de frastøder hinanden, så de ikke klumper sammen (pengerulledannelse), hvilket modvirker dannelsen af blodpropper. Årevæggene er også minusladede, så blodlegemerne heller ikke klæber til dem. Det er tilstrækkeligt med et magnetarmbånd eller en magnetkæde om halsen. Læs mere om magnetfeltbehandling på www.radiodoktoren.dk

 Earthing, hvor der er forbindelse mellem jorden og hud overfladen, helst på fødderne, fx ved at gå barfodet på jord eller græs modvirker også pengerulledannelsen. Det kan man fx vise ved at se på blodet i et mørkefeltmikroskop før og efter earthing. Man kan læse mere om earthing på fx www.barfodet.dk  

Har man fået en blodprop i benene, for eksempel efter en lang flyvetur, kan man gøre følgende for at få den opløst igen:

1. Nattokinase. 2 kapsler á 138 milligram  hver fjerde time i begyndelsen. Når der er bedring kan man trappe ned til en kapsler hver fjerde time og siden til en kapsel tre gange dagligt. Nattokinase er et enzym. Kan ikke købes i Danmark, men i udlandet og over Internettet.

2. Fiskeolie. En spiseskefuld tre gange dagligt i begyndelsen. Trap ned til en spiseskefuld to gange dagligt, når der er bedring. Efterhånden til halvanden spiseskefuld dagligt.

3. E-vitamin (blandede tokoferoler). 400 enheder 3 gange dagligt til at begynde med, Trap ned efterhånden til 600 enheder dagligt.

4.C-vitamin. To gram tre gange dagligt til at begynde med. Trap ned til et gram tre gange dagligt. C-vitamin opløser ikke blodpropper, men er vigtigt, når man er under stress.

Efter et døgn er det vigtigt at få rigeligt af motion eller bevægelse.

Det grundlæggende, som man skal forsøge at modvirke, er betændelsesagtige forandringer i blodårerne, også kaldet inflammation. Læs mere om dette i min artikel på www.radiodoktoren.dk

Comments are closed.