Det er nødvendigt at gå til sin læge eller en gynækolog for at blive undersøgt.
Der kan være problemer med hormonbalancen, men der kan også være tale om (godartede) polypper i livmoderen. Evt. fibromer (muskelknuder) i livmoderen.
Kraftige slankekure og meget anstrengende motion kan også medføre kraftigere blødninger.
Man skal være opmærksom på jernmangel og få taget blodprøve serum-ferritin, der afspejler kroppens jerndepoter. Jernmangel kan i sig selv øge risikoen for kraftige blødninger.
For meget jern er skadeligt.
Mangel på K-vitamin, der er vigtigt for blandt andet koagulation, men også for meget andet, blandt andet knoglerne, kan være en årsag til kraftige blødninger. K-vitamin findes i grønne grønsager og dannes desuden af sunde tarmbakterier. Man kan også tage tilskud af K2-vitamin, en kapsel 2 gange dagligt. (90 mikrogram).
Nogen har haft glæde af at tage tilskud af B6-vitamin, fx 50 eller 100 mg om aftenen.
Kratige blødninger kan være et symptom på for lavt stofskifte, da kroppens hormonsystem er sammenhængende. Det er derfor klogt at få undersøgt sine stofskiftehormoner, og desuden om man danner antistoffer mod sin skjoldbruskkirtel. Der er så tale om den autoimmune sygdom Hashimotos sygdom. Læs mere om for lavt stofskifte og Hashimotos sygdom på www.radiodoktoren.dk
Ved kraftige blødninger skal man også tænke på von Willebrand, der er en koagulationsforstyrrelse. Læs mere om denne på www.radiodoktoren.dk
Ved kraftige blødninger kan man anvende cyclokapron, der modvirker blødninger på grund af fibrinolyse og fibrinogenolyse, hvor fibrinet, der ellers stopper blødninger, bliver opløst igen. Men det er vigtigt at forsøge at finde årsagen til blødningerne og at gøre noget ved den.
C-vitamin kan være en god hjælp ved kraftige menstruationer, så prøv at tage et gram C-vitamin 2-3 gange dagligt fra nogle dage før menstruationen og indtil den er overstået. Bedst som C 500 + Hyben + Bioflavonoider, der forbedrer virkningen af C-vitamin. Giver også en bedre jernoptagelse fra tarmen.
Er der samtidig med de kraftige blødninger smerter eller feber, kan der være tale om en infektion.
I nogle tilfælde kan en tre måneders kur med hormonet progesteron kunne hjælpe til at genskabe livmoderslimhindens normale udvikling og afstødning. Progesteron er det hormon, der forbereder livmoderslimhinden til at modtage et æg eller til at løsne sig let ved menstruationen, så blødningen ikke bliver så langvarig og kraftig. Det er bedst at bruge bio-identisk progesteron, der kan fås og bedst bruges som creme. Kan købes i helsekostforretninger eller over internettet, fx på www.gaya-nutrition.com
Der skal være balance mellem østrogen og progesteron, og for meget østrogen kan medføre kraftige blødninger. Man kan få undersøgt denne balance ved hjælp af blodprøver. Bedst lige før menstruationen.
Læs bogen “Naturlig Hormonterapi” af Anette og Jens-Ole Paulin.