Ledstivhed og ledsmerter hos diabetikere

Ledstivhed mm. hos diabetikere er en kendt senkomplikation.

Der er større risiko for springfinger hos diabetikere. Diabetikere har også større risiko for at få seneskrumpning i håndfladerne, og det er netop en skrumpning i senebånd, der omslutter senerne til fingrene, der giver springfinger, hvis det da ikke skyldes hævelse på grund af overbelastning.

Diabetikere har også større risiko for at udvikle sammentrækning af bindevævet omkring leddene, med indskrænket bevægelighed og stivhed af led, fingre og hænder. Skulderleddene bliver ikke sjældent angrebet. Hyppigheden af carpal tunnel syndrom (for snæver håndledskanal med tryk mod nerver, blodårer og sener, medførende føleforstyrrelser og smerter samt nedsat kraft i hænderne) er også større hos diabetikere.

Diabetes type 1 er en autoimmun sygdom, og det er leddegigt også. Man ser ikke sjældent, at diabetikere kan få leddegigt oven i deres diabetes (og andre autoimmune sygdomme som fx skjoldbruskkirtelbetændelse). Får diabetikere derfor ledsmerter mm. er det bedst at få undersøgt blodet for tegn på leddegigt og andre autoimmmune sygdomme, evt. gennem en reumatolog (specialist i reumatiske lidelser).

Læs om autoimmune sygdomme og om utæt tarm på www.radiodoktoren.dk eller i bogen ”Maven – din bedste ven. Sundhed fra mund til bund” af Carsten Vagn-Hansen (Gads forlag ).

Symptomerne hos diabetikere fra led mm. har noget at gøre med kollagendannelsen i bindevævet. En grundlæggende proces er dannelse af AGE (Advanced Glycemic Endproducts). Der sker det, at der ved for højt blodsukker sker en høj grad af forbindelse mellem sukker og æggehvidestofferne (proteinerne) i ledhinderne og bindevævet, som så klistrer sammen og. der opstår inflammation med smerter. Jo højere gennemsnitsblodsukker, jo flere AGE’er og jo flere smerter. Det er den sammen proces, der sker med hæmoglobinet (det røde farvestof i blodet) og som man måler som hæmoglobin A1c. Junk food (dårligt fedt og mange hurtige kulhydrater) får denne proces til at gå meget hurtigere.

B1-vitamin (thiamin) modvirker dannelse af AGE’er, især den fedtopløselige form for thiamin, som hedder benfothiamin og ikke kan købes i Danmark, men fx fra England via www.biovea.com.uk  Det kan anbefales at tage en daglig dosis af B1-vitamin på 300 mg. Tager men et af B-vitaminerne skal man også tage de andre, for eksempel som et B-komplex (stærke B-vitaminer).

Det er dog ikke alle med forhøjet gennemsnitsblodsukker, der får disse komplikationer, så der spiller nok også en arvelig tilbøjelighed ind, og muligvis andre ting også.

Det vigtigste, man selv kan gøre for at undgå problemer med led og sener etc., er at overholde spillereglerne for at leve godt med diabetes, og dermed holde sit blodsukker nede på et rimeligt niveau. Det er heller ikke godt at overbelaste sine led, men det er på den anden side vigtigt at bevæge dem og i det hele taget at få motion . Drejer det sig om skulderleddene, er det godt med træning via en trisse i loftet, hvorover man hænger en snor med håndtag i begge ender. På den måde kan man bedre trække armene op, så skulderen bevæges mere uden for store smerter. .

Nogen diabetikere har haft meget god effekt af akupunktur eller zoneterapi.

I nogle tilfælde kan smerterne forsvinde med tiden.

Godt for brusk og senevæv er svovl, som er et overset mineral. Jeg kan anbefale methylsulfonylmethane – MSM, som er totalt ugiftigt. 2-5 gram to gange dagligt. Kan købes som pulver hos Matas eller som kapsler over Internettet, evt. fra England via www.gaya-nutrition.com   Desuden er glukosaminsulfat og chondrointinsulfat gode stoffer, som brusken har brug for til at reparere sig selv og dæmpe inflammation (de betændelsesagtige forandringer, som giver smerter). Læs mere om inflammation på www.radiodoktoren.dk

De essentielle fedtsyrer fra fiskeolie, Eye Q, EPA-GLA+, Omni Krill,  hørfrøolie og kæmpenatlysolie er også vigtige. Fx i blanding som Udo’s Choice, Livets Olie eller Nutridan Strong citron, som det er godt at tage et dagligt tilskud af. De dæmper inflammation meget effektivt og er med til at modvirke overvægt. Man kan også kun tabe sig, hvis man får nok af de sunde fedtsyrer.

Samtidig skal man undgå margarine og mælkefedt (undtagen økologisk smør) da fedtsyrerne heri får inflammationen og smerterne til at blusse op. .

Der er noget, der tyder på, at autoimmune sygdomme kan udløses fra mave-tarmkanalen. En dårlig tarmflora og dårlig fordøjelse af maden kan medføre, at tarmslimhinden bliver utæt og kan optage små stumper af ikke helt nedbrudt protein. Disse stumper giver anledning til dannelse af antistoffer og allergi, forstyrrer immunsystemet, og nogle af stumperne kan virke som peptider – hormonlignende stoffer – der kan lave ravage i kroppen, især i nervesystemet.

Mælkeproteiner og proteiner fra især hvede (gluten) er særlig slemme til at give disse problemer. Man ved, at ved glutenintolerans – cøliaki – går det ud over nervesystemet, præcis som ved diabetisk nervebetændelse. Man ved også at mange diabetikere med tiden får glutenintolerans eller overfølsomhed. Man kan få undersøgt sin urin for disse peptider mm. hos Nordic Laboratories Services. København K.

Man kan der også lave test for gærsvampen candida albicans, der i større mængder i mave-tarmakanalen danner så mange toxiner (gifte), at tarmslimhinden bliver utæt og kroppen forgiftet med blandet andet symptomer fra muskler og led samt udtalt træthed og dårlig tilpashed. Mange diabetikere har for mange candidasvampe i deres mave-tarmkanal. En god måde at bekæmpe candidasvampene på er at overholde sin diabeteskost og især undgå sukker og andre sukkersøde ting samt fint hvid brød, kager etc.

Desuden er det vigtigt at etablere en tarmbakterieflora, som candidasvampene ikke kan klare sig over for. Her kan jeg anbefale effektive mikroorganismer i form af Vita Biosa. Kan købes hos Matas og i helsekostforretninger, evt. via www.biosa-information.dk Start med 25 ml to gange dagligt i en længere periode, fx et par måneder, og gå så ned til fx en spiseskefuld dgl.

Man kan også tage probiotika i form af sunde mælkesyrebakterier, fx BioGaia, Idoform m.fl.

Jeg vil anbefale et godt tilskud af antioxidanter, da det viser sig, at diabetikere har brug for mere af disse end andre. De findes naturligt i grønsager, frugter og krydderier, men det vil nok være fornuftigt at tage et tilskud af. C-vitamin kan fås sammen med bioflavonoider og hyben, der forstærker virkningen op til 20 gange. Fx som C 500 + Hyben + Citron, 2 tabl. 2 gange dagligt (helsekostforretning) samt 1-2 kapsler af et blandet E-vitamin præparat med flere slags E-vitamin. Desuden Bio-Selen plus zink, 2 tabletter og magnesium 500 eller 600 mg om aftenen sammen med 100 mg B6-vitamin. Alle tre dele kan købes hos Matas og i helsekostforretninger.

Om kosttilskuddet Chlorella (fx “Den grønne perle” eller fx ”Algomed”) har jeg fået oplyst fra flere diabetikere, at det har hjulpet dem, formentlig pga indholdet af vigtige mikronæringsstoffer, blandt andet glukosamin. Chlorella er godt til udrensning af skadeligfe metaller og stoffer fra kroppen.

Jeg kan også anbefale ingefær mod smerter. Man kan bruge frisk ingefær, men også få det i tabletform. Curcumin, fx som gurkemejerod, Curcumin Forte med piperine (der giver en meget bedre optagelse af curcumin), Curcur, Curcuma Longa, Turmeric, er også meget smertestillende og gavner diabetikere.

Kombineret med ingefær findes curcumin som Gurkedol eller Fortodol. Man kan fx tage cirka et gram 2-3 gange dagligt.

Optagelsen af curcumin bedres betydeligt ved kombination med piperine fra sort peber. Naturdrogeriet har produceret Økologisk Curcuma Black med piperine. Optagelsen bedres også ved at bruge curcumin i miceller, fx CurcuSym Boost fra Biosym.

En yderligere mulighed er Boswellia serrata, et indisk naturstof, der har en god virkning mod smerter og autoimmune sygdomme. Kan fx købes som Reumazall, der nu indeholder rene boswellia og curcumin ekstrakter samt piperine. Boswellia serrata, er et indisk naturstof, der har en god virkning mod smerter og autoimmune sygdomme. Kan bl.a,. købes hos Human Balance. Tlf. 7025 5566.

Læs mere om smerter på www.radiodoktoren.dk

Læs også om slidgigt og leddegigt på www.radiodoktoren.dk

 

Comments are closed.